Ministeren
Beskæftigelsesudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesudvalget har den 29. april 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 357
(alm. del) efter ønske fra Marlene Harpsøe (DF) til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 357:
Skal integrations-grunduddannelsen (IGU) afsluttes med en eksamen i sproglige
og erhvervsmæssige færdigheder og i bekræftende fald hvordan?
Svar:
Efter trepartsaftalen af 17. marts 2016 om arbejdsmarkedsintegration indebærer
integrationsgrunduddannelsen en 3-årig forsøgsordning og skal sikre mulighed for
arbejde og opkvalificering for flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Et
forløb varer 2 år, hvoraf 20 uger er skoleundervisning. Virksomheden og
udlændingen planlægger et uddannelsesforløb, som opkvalificerer den enkelte
sprogligt og fagligt for at sikre progression frem mod beskæftigelse eller
erhvervsrettet uddannelse. Forløbet består eksempelvis af skoleundervisning,
AMU- og sprogkurser m.v. Ifølge aftalen stilles der ikke formelle krav til, hvilke
kvalifikationer, der skal være opnået med et IGU-forløb, der således heller ikke
afsluttes med en eksamen, men med at den ansættende virksomhed udsteder et
bevis til udlændingen for fuldførelsen af integrationsgrunduddannelsen.
I det omfang udlændingen under integrationsgrunduddannelsen følger
danskuddannelse efter danskuddannelsesloven, vil dette på sædvanlig vis blive
afsluttet med en prøveaflæggelse.
17. maj 2016
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
2016 - 3872
68039
Inger Støjberg
/
Henrik Thomassen
Side
1/1