Ministeren
Beskæftigelsesudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesudvalget har den 29. april 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 359
(alm. del) efter ønske fra Marlene Harpsøe (DF) til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 359:
Vil en flygtning, der ikke deltager i et IGU-forløb, men som i stedet har et ordinært
arbejde og som samtidig deltager i 20 ugers danskundervisning kunne opnå
samme kompetencer som en flygtning i et IGU-forløb?
Svar:
Integrationsgrunduddannelsen er tænkt som en trædesten ind på det ordinære
arbejdsmarked eller frem mod en erhvervsuddannelse. Hvis man fra starten som
nytilkommet flygtning kan indtræde i et ordinært job, vil det være en god løsning
for alle parter.
Integrationsgrunduddannelsen adskiller sig fra ordinært arbejde kombineret med
danskundervisning blandt andet ved, at virksomheden og IGU-deltageren
planlægger et uddannelsesforløb, som opkvalificerer den enkelte sprogligt og
fagligt for at sikre progression frem mod ordinær beskæftigelse eller
erhvervsrettet uddannelse, og som foruden praktik og danskundervisning kan
bestå i for eksempel AMU-kurser og AVU-forløb.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 357.
17. maj 2016
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
2016 - 3874
68042
Inger Støjberg
/
Henrik Thomassen
Side
1/1