BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 354: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samråd den 27/4-2016 om beskæftigelse af indvandrere, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Ministerens tale til samråd om beskæf-

tigelse

den 27. april 2016

Hvornår:

11. april 2016

DET TALTE ORD GÆLDER

Samrådsspørgsmål AL

Hvad er ministrenes holdning til, at personer i det muslimske miljø i TV2-

dokumentaren ”Moskeerne bag sløret” opfordrer muslimske kvinder til ikke at

arbejde, da de ikke må arbejde sammen med mænd? Hvilke initiativer agter mini-

strene på den baggrund at tage?

Samrådsspørgsmål AM

Hvad er ministrenes holdning til, at man i Odense Kommune oplever, at kvinder

nægter at tage praktik i en Fakta-butik med henvisning til, at de ikke vil røre salgs-

varer indeholdende svinekød? Hvilke initiativer agter ministeren at tage på den

baggrund? Der henvises til http://ekstrabladet.dk/nationen/indvandrer-slap-for-

aktivering-ku-ikke-roere-ved-medisterpoelse/5994183. Mener ministrene, at de

pågældende personer står til rådighed for arbejdsmarkedet og dermed har ret til

kontanthjælp?

Samrådsspørgsmål AN

Hvad agter ministrerne at gøre for at sikre, at personer med ikke-vestlig op-

rindelse kommer i arbejde frem for at leve på offentlig forsørgelse?

Samrådsspørgsmål AO

Ministrene bedes redegøre for beskæftigelsesfrekvensen for personer med ikke-

vestlig oprindelse med særligt vægt på kvinder, ligesom ministrene bedes redegø-

re for, hvor mange personer med ikke-vestlig oprindelse der er på offentlig for-

sørgelse, herunder kontanthjælp?

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marlene Harpsøe (DF).

Sags nr.

Akt-id

2016 - 3063

60620

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 354: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samråd den 27/4-2016 om beskæftigelse af indvandrere, til udlændinge-, integrations- og boligministeren

Tale:

[Indledning]



Tak for ordet. Og for spørgsmålene.



Egentlig kunne de jo besvares ganske kort: Alt, alt for

få flygtninge og indvandrere er i beskæftigelse. Det er

slet ikke godt nok, at så få bidrager, og det er helt

uacceptabelt, hvis religion og imamer er skyld i eller

bruges som undskyldning for ikke at gøre det.



Derfor er der også behov for initiativer. Både initiati-

ver for at dæmme op for visse imamers negative ind-

flydelse. Og initiativer for at få langt flere flygtninge

og indvandrere ud på arbejdsmarkedet. Regeringen er

i fuld gang med begge dele.



Men spørgsmålene kalder på et lidt længere svar. Jeg

vil starte med at fremlægge de faktuelle oplysninger,

som efterspørges i spørgsmål AO.



Det giver nemlig et godt udgangspunkt for at redegøre

både for regeringens synspunkter på de konkrete epi-

soder, der er beskrevet i de øvrige spørgsmål, og for

regeringens initiativer for at få flygtninge og indvan-

drere i job.



Da spørgsmålene både er stillet til beskæftigelsesmi-

nisteren og mig – og også vedrører begge vores re-

spektive områder - vil beskæftigelsesministeren efter-

følgende supplere, sådan at vi tilsammen kommer

rundt om alle 4 spørgsmål.

[Beskæftigelsesgraden og antal på offentlig forsørgel-

se]



Som sagt – tallene først:



Blandt personer med ikke-vestlig oprindelse i alders-

gruppen 25-64 år er kun ca. 52 pct. i arbejde. Og

blandt kvinder i denne gruppe kun ca. 48 pct.



Til sammenligning arbejder 78 pct. blandt personer

med dansk oprindelse i den arbejdsdygtige alder.



Det medfører selvfølgelig omvendt også, at en stor –

alt

for stor – andel, nemlig 33 pct. af alle ikke-vestlig

personer mellem 25 og 64 år, bliver forsørget af det

offentlige. Det er over 100.000 fuldtidspersoner. Og

13 pct. af gruppen - i alt 40.000 fuldtidspersoner - var

på kontanthjælp i 2015.

[AL – ministerens holdning til opfordringer fra ima-

mer om ikke at arbejde og regeringens initiativer.]



Det er galt nok, at

så

få indvandrere og efterkommere

er i arbejde, og at

så

mange er på offentlig forsørgelse.



Men helt skævt og uacceptabelt bliver det, når den

manglende deltagelse på arbejdsmarkedet skyldes for-

stokkede imamer og religiøse forskrifter, der efterle-

ves på en måde, der ikke bør have nogen plads her.



Og de, der har fulgt med i debatten i kølvandet på tv-

udsendelsen

’Moskeerne bag sløret’,

ved også, at jeg i

hvert fald slet ikke har lagt fingrene i mellem i min

kritik af, hvad der foregår i Grimhøjmoskeen og i an-

dre moskeer i Danmark. Vi

skal

have den negative

indflydelse, der flyder derfra, bekæmpet, og som be-

kendt har vi indbudt alle Folketingets partier til at del-

tage i arbejdet med at finde de rigtige initiativer til at

gøre det.



Vi undersøger bl.a. mulighederne for at fratage religi-

øse forkyndere den offentlige anerkendelse. Og vi un-

dersøger, hvordan vi evt. kan forhindre, at hadprædi-

kanter rejser hertil og evt. udvise dem, som er her.



En svækkelse af hadprædikanterne generelt, stækker

også

deres mulighed for at arbejde imod udlændinges

deltagelse på arbejdsmarkedet og i samfundet i det he-

le taget, f.eks. ved at opfordre til at løbe om hjørner

med jobcenteret eller ligefrem til socialt bedrageri.

[AN – regeringens generelle indsats for at styrke be-

skæftigelsen af bl.a. personer med udenlands her-

komst]

[Stram udlændingepolitik]



Integrationen – herunder på arbejdsmarkedet -

har

ganske enkelt ikke været god nok. Og denne regering

har lige fra sin tiltræden set det som en hovedopgave

at vende udviklingen.



Jeg har altid ment, at jo færre ikke-vestlige flygtninge

og indvandrere, desto bedre forudsætninger for god in-

tegration. For nu bare at sige det lige ud.



En stram udlændingepolitik er derfor den første og

væsentligste forudsætning for integration og sammen-

hængskraft. Det er et hovedpunkt i regeringsgrundla-

get. Og det har været et hovedpunkt i regeringens før-

ste 10 måneders arbejde.



Vi har lang vej at gå, men regeringen

har

allerede ta-

get en del væsentlige skridt.

[Regeringens tiltag]



Vi har i flere omgange gjort det mindre attraktivt at

søge asyl i Danmark ved stramninger af udlændinge-

politikken på en række områder.



Men de, der er her, skal i arbejde. Det skal ske for

langt flere end i dag, og det skal ske hurtigere end i

dag. Jeg tror, meget handler om at ændre

tilgangen.

Regeringen vil derfor møde nye flygtninge og andre,

der kommer hertil med en forventning om, at alle kan

og skal arbejde.



For det er kun rimeligt, at man så hurtigt som muligt

giver et bidrag til det danske samfund, når man er her.



Samtidig ved vi, at det er helt afgørende for den en-

keltes integration i det danske samfund, at man kom-

mer ud på en arbejdsplads og møder danskerne, det

danske sprog, danske normer og værdier etc.

[Konkrete beskæftigelsesfremmende tiltag]



Regeringens første handling efter dens tiltræden var at

indføre den såkaldte integrationsydelse, så nytilkomne

i stedet for at modtage kontanthjælp får en ydelse, som

er på SU-niveau. Forskellen mellem at være i arbejde

og ikke at være i arbejde bliver større. Og så tilbyder

vi en sprogbonus på 1.500 kr. om måneden. Dette gi-

ver et positivt incitament til at komme i job, lære

dansk og integrere sig i det danske samfund.



Permanent opholdstilladelse i Danmark og dansk

statsborgerskab er ikke krav men privilegier. Noget

man skal gøre sig fortjent til. Derfor har vi også her

strammet kravene markant bl.a. til beskæftigelse og

selvforsørgelse.



Desuden har vi omlagt den statslige refusion af kom-

munernes udgifter til overførselsindkomster, så reg-

lerne forenkles og har øget fokus på, at kommunerne

bringer borgere hurtigt i beskæftigelse.



Det lyder måske teknisk, men betyder kort sagt, at der

nu er klare og kontante grunde for både kommuner og

flygtninge til at gøre en indsats for, at den enkelte

flygtning kommer i arbejde. Det var der ikke før.

[To- og trepartsaftaler om integration]



Regeringen har for nyligt indgået to store aftaler om

integration med entydigt jobfokus. Den ene med ar-

bejdsmarkedets parter – den anden med kommunerne.



Dette jobfokus skal være styrende for

hele

indsatsen

med at modtage og integrere nytilkomne udlændinge.

Det skal spille en større rolle, når vi beslutter, hvor

flygtninge skal bo. Og det skal spille en helt afgørende

rolle, når indsatsen for den enkelte tilrettelægges. Det

betyder helt konkret, at alle skal mødes som jobparate.



Alle skal i løbet af en måned og gerne hurtigere ud på

en virksomhed og i gang. Og det betyder, at danskud-

dannelsen – hvor vigtig den end er – skal tilrettelæg-

ges ud fra, hvad der passer med virksomhedernes be-

hov – ikke omvendt.



Vi skal i løbet af den næste måneds tid i Folketinget

behandle de lovforslag, som udmønter de to aftaler,

som beskæftigelsesministeren også vil komme ind på i

sin tale om det øjeblik.



Inden da vil jeg blot i tre overskrifter sammenfatte de

initiativer, regeringen allerede har taget:



Vi har for det

første

med en stribe markante initiativer

sikret en stram asylpolitik. Vi har for det

andet

indført

klare økonomiske incitamenter til at få flygtninge i ar-

bejde. Og vi har for det

tredje

skabt grundlag for en

integrationsindsats med entydigt jobfokus.



Og listen over tiltag slutter ikke her. For regeringens

generelle beskæftigelsespolitik medvirker naturligvis

også til at få flere flygtninge og indvandrere i arbejde.



Jeg vil derfor nu overlade ordet til beskæftigelsesmi-

nisteren.