BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 353: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samråd den 27/4-2016 om beskæftigelse af indvandrere, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

29. april 2016

Samrådstale til samrådsspørgsmål AN og AM

(Det talte ord gælder)

J.nr.

CAP/MMA

Samrådsspørgsmål AL (UIBM)

Hvad er ministrenes holdning til, at personer i det muslimske

miljø i TV2-dokumentaren ”Moskeerne bag sløret” opfordrer

muslimske kvinder til ikke at arbejde, da de ikke må arbejde

sammen med mænd? Hvilke initiativer agter ministrene på

den baggrund at tage?

Samrådsspørgsmål AM (BM)

Hvad er ministrenes holdning til, at man i Odense Kommune

oplever, at kvinder nægter at tage praktik i en Fakta-butik

med henvisning til, at de ikke vil røre salgsvarer indeholden-

de svinekød? Hvilke initiativer agter ministeren at tage på

den baggrund? Der henvises til

http://ekstrabladet.dk/nationen/indvandrer-slap-for-

aktivering-ku-ikke-roere-ved-medisterpoelse/5994183. Me-

ner ministrene, at de pågældende personer står til rådighed

for arbejdsmarkedet og dermed har ret til kontanthjælp?

Samrådsspørgsmål AN (UIBM og BM)

Hvad agter ministrene at gøre for at sikre, at personer med

ikke-vestlig oprindelse kommer i arbejde frem for at leve på

offentlig forsørgelse?

Samrådsspørgsmål AO (UIBM)

Ministrene bedes redegøre for beskæftigelsesfrekvensen for

personer med ikke-vestlig oprindelse med særligt vægt på

kvinder, ligesom ministrene bedes redegøre for, hvor mange

personer med ikke-vestlig oprindelse der er på offentlig for-

sørgelse, herunder kontanthjælp?

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 353: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samråd den 27/4-2016 om beskæftigelse af indvandrere, til beskæftigelsesministeren

Besvarelse af spørgsmålene

Udlændinge-, integrations- og boligministeren ind-

leder med at besvare spørgsmål AO, AL og AN

(første del) i nævnte rækkefølge. Derefter fortsæt-

ter beskæftigelsesministeren med besvarelsen af

spørgsmål AN (anden del) og AM.

Besvarelse af Samrådsspørgsmål AN

[Udlændinge-, integrations- og boligministeren

indleder besvarelsen af samrådsspørgsmål AN og

overlader herefter ordet til beskæftigelsesministe-

ren.]

Tak for det. Og tak for spørgsmålene.

Jeg kan naturligvis tilslutte mig ordene fra udlæn-

dinge-, integrations- og boligministeren. Set fra

min stol som beskæftigelsesminister står vi over

for to store udfordringer:

For det første at få flere af de ikke-vestlige ind-

vandrere og efterkommere, som allerede har været

i Danmark i en årrække, i job. Alt for mange står i

dag uden for arbejdsmarkedet – og det er en kæm-

pe økonomisk belastning for det danske samfund.

For det andet skal vi have det store antal nytil-

komne flygtninge og familiesammenførte, der får

opholdstilladelse og bliver her, ud på arbejdsmar-

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 353: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samråd den 27/4-2016 om beskæftigelse af indvandrere, til beskæftigelsesministeren

kedet, så vi sikrer, at de bliver i stand til at forsør-

ge sig selv.

Forudsætning at det kan betale sig at arbejde

Første forudsætning for, at flere ikke-vestlige ind-

vandrere og efterkommere kommer i beskæftigel-

se, er, at der er et økonomisk incitament til at ar-

bejde. Det gælder uanset om de netop er kommet

til landet eller har været her i en årrække.

Derfor har regeringen sammen med Det Konserva-

tive Folkeparti, Liberal Alliance og Dansk Folke-

parti gennemført en integrationsydelse, et kontant-

hjælpsloft og en 225-timers regel.

Med kontanthjælpsloftet er der sat et loft over,

hvor meget man samlet set kan modtage i kontant-

hjælpsydelse, særlig støtte og boligstøtte, så der

altid er en mærkbar økonomisk forskel på at mod-

tage offentlig forsørgelse og at være i beskæftigel-

se.

Med 225 timers reglen stiller vi krav om, at perso-

ner, der vurderes at kunne opnå 225 timers ordi-

nært og ustøttet beskæftigelse inden for et år, skal

opfylde beskæftigelseskravet for at kunne bevare

den fulde hjælp.

For et kontanthjælpsægtepar, som vurderes at kun-

ne opfylde beskæftigelseskravet, indebærer 225

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 353: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samråd den 27/4-2016 om beskæftigelse af indvandrere, til beskæftigelsesministeren

timers reglen, at parret vil kunne miste retten til

den ene kontanthjælp.

Når vi samtidig ved, at ikke-vestlige indvandrere

og efterkommere er stærkt overrepræsenteret

blandt særligt ægtepar på kontanthjælp - og udgør

mere end 4 ud af 5 ægtepar, så er det efter min

mening vigtigt for integrationsindsatsen i det her

land, at vi fremover stopper med at udbetale dob-

belt kontanthjælp til ægtepar, der ikke står reelt til

rådighed for arbejdsmarkedet.

Med integrationsydelsen har vi sikret, at der for

indvandrere og nytilkomne flygtninge, der har fået

opholdstilladelse, er et mærkbart økonomisk inci-

tament til hurtigst muligt at komme i beskæftigel-

se. Det er en vigtig forudsætning for, at der nu er

skabt rum for en integrationsgrunduddannelse , der

skal bidrage til at flere bider sig fast på arbejds-

markedet. Det vender jeg tilbage til.

Særlig indsats for nyankomne - trepartsaftale

Når vi ser på det store antal flygtninge og familie-

sammenførte i Danmark, der aktuelt kommer til

landet, er det helt afgørende, at vi supplerer de

økonomiske incitamenter med en markant styrket

indsats og tager nye metoder i brug.

I dag er det desværre sådan, at det efter 3 år i

Danmark kun er tre ud af ti flygtninge, der er

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 353: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samråd den 27/4-2016 om beskæftigelse af indvandrere, til beskæftigelsesministeren

kommet i arbejde. Det er ganske enkelt ikke godt

nok. Det er helt uholdbart.

Det er også baggrunden for, at regeringen har ind-

gået en trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter

om integration på arbejdsmarkedet, der skal styrke

det beskæftigelsesrettede fokus i integrationsind-

satsen og bidrage til, at flere flygtninge og familie-

sammenførte kommer i job og bliver selvforsør-

gende.

I aftalen indgår 32 initiativer, der blandt andet vil

bidrage til, at den beskæftigelsesrettede indsats

starter tidligere og foregår ude på virksomhederne,

hvor indsatsen virker bedst.

Flygtninge skal fremover modtage en tidlig og in-

tensiv virksomhedsrettet indsats, og de skal mødes

som jobparate med klare krav om at arbejde og

forsørge sig selv.

Samtidig skaber vi med aftalen bedre rammer for

virksomhederne til at ansætte flygtninge og fami-

liesammenførte. Der indføres en ny 2-årig integra-

tionsgrunduddannelse (IGU), som via opkvalifice-

ring skal bidrage til at hjælpe flygtninge og fami-

liesammenførte, hvis kvalifikationer og produkti-

vitet ikke aktuelt kan leve op til kravene på ar-

bejdsmarkedet, ind på arbejdsmarkedet.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 353: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samråd den 27/4-2016 om beskæftigelse af indvandrere, til beskæftigelsesministeren

Samtidig indføres en bonusordning til private virk-

somheder, der ansætter flygtninge og familiesam-

menførte i ordinær ustøttet beskæftigelse i de før-

ste to år, efter de har fået opholdstilladelse i landet,

eller ansætter dem i IGU.

Aktiv hjælp og målrettet refusion

Både når det gælder nyankomne og de indvandre-

re, der har været her i længere tid, er der behov for

målrettet aktiv hjælp i kommunerne.

Og her mener jeg, at vi med den refusionsomlæg-

ning, som vi har gennemført med et meget stort

flertal i Folketinget, har skabt et nyt og stærkt

grundlag for, at vi rent faktisk kan forvente, at

kommunerne leverer en aktiv indsats, der virker.

Kommunerne har fra 1. januar i år fået en langt

større tilskyndelse til at forebyggelangvarig ledig-

hed og til at gennemføre lige præcis den aktive

indsats, der virker bedst for den enkelte ledige. Det

gælder for såvel ledige danskere som for ledige

indvandrere. Gør de det ikke, og har de ikke suc-

ces med at gøre det, så er det fra 1. januar virkelig

dyrt for den enkelte kommune. Regningen kom-

mer dermed for fremtiden til at lægge hos den en-

kelte kommunes borgere. Og jeg er overbevist om,

at det vil ændre indsatsen ganske markant.

Positiv tendens på arbejdsmarkedet

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 353: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samråd den 27/4-2016 om beskæftigelse af indvandrere, til beskæftigelsesministeren

Det er samtidig værd at bemærke, at vi er inde i en

periode med stigende beskæftigelse. Det giver tra-

ditionelt bedre muligheder for, at flere ikke-

vestlige indvandrere og efterkommere (og flygt-

ninge) kan finde en plads på arbejdsmarkedet.

Eksempelvis kom 20.000 indvandrere fra ikke-

vestlige lande i beskæftigelse fra slutningen af

2005 til slutningen af 2008.

Jeg mener, at vi skabt et godt fundament for, at in-

tegrationen på arbejdsmarkedet kan lykkes.

Vi har styrket det økonomiske incitament med in-

tegrationsydelsen, kontanthjælpsloftet og 225-

timersreglen. Vi har med trepartsaftalen styrket

mulighederne for en tidlig og virksomhedsrettet

indsats, og vi har med refusionsomlægningen styr-

ket kommunernes fokus på at undgå langtidsledig-

hed.

Vi kan derfor håbe på, at de positive tendenser på

arbejdsmarkedet også vil føre til, at væsentligt fle-

re ikke-vestlige indvandrere, efterkommere og

flygtninge bliver selvforsørgende.

Svar på Samrådsspørgsmål AM

Jeg kan ikke gå ind i den konkrete sag, som der re-

fereres til i Ekstra Bladets ”Nationen”.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 353: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samråd den 27/4-2016 om beskæftigelse af indvandrere, til beskæftigelsesministeren

Men jeg vil gerne oplyse, hvad der er de grund-

læggende betingelser for at kunne modtage inte-

grationsydelse, uddannelseshjælp eller kontant-

hjælp.

For det første stilles der krav om, at kontant-

hjælpsmodtageren skal udnytte sine arbejdsmulig-

heder bedst muligt. Det betyder med andre ord, at

kontanthjælpsmodtagere skal tage imod alle rime-

lige tilbud om arbejde og aktiveringstilbud.

For det andet skal kontanthjælpsmodtageren møde

op til de samtaler og rådighedsvurderinger, som

personen er indkaldt til.

En jobparat kontanthjælps- eller integrationsydel-

sesmodtager, skal derudover være aktivt jobs-

øgende, lægge sit cv på Jobnet, overholde de afta-

ler, som pågældende har indgået med jobcenteret

om jobsøgning samt registrere alle jobsøgningsak-

tiviteter i en joblog inden for den frist, som job-

centeret har givet.

Hvis den pågældende ikke opfylder sin rådigheds-

forpligtelse, eller der opstår tvivl om dette, skal

kommunen vurdere, om den pågældende skal have

en sanktion, herunder om der er en rimelig grund

til udeblivelsen/afslaget.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 353: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samråd den 27/4-2016 om beskæftigelse af indvandrere, til beskæftigelsesministeren

De rimelige grunde relaterer sig som udgangs-

punkt ikke til kulturelle, religiøse eller

moralske forhold.

En rimelig grund relaterer sig til forhold, der gør,

at den pågældende ikke kan påtage sig arbejdet.

Det kan være på grund af deltagelse i uddannelse,

sygdom, graviditet, ret til ferie, værnepligt mv.

Det betyder også, at hvis en person afviser et kon-

kret jobtilbud eller aktiveringstilbud på grund af

sin religion - fx med henvisning til, at personen

ikke vil arbejde med bestemte fødevarer, vil dette

ikke blive betragtet som en rimelig grund til at af-

vise tilbuddet.

Hvis der ikke er en rimelig grund til at afslå arbej-

det, skal kommunen give den pågældende en

punktsanktion,

således at personens hjælp nedsæt-

tes med 3 dagssatser.

Hvis en person, som er uddannelsesparat eller

jobparat, gentagne gange uden rimelig grund har

undladt at stå til rådighed, og kommunen vurderer,

at personen med sin adfærd udviser manglende vil-

je til at stå til rådighed for arbejde mv., kan kom-

munen træffe afgørelse om en

særlig skærpet

sanktion.

Den skærpede sanktion betyder, at per-

sonen mister sin ret til hjælp i op til 3 måneder.

Personen kan derefter kun få udbetalt hjælp for de

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 353: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samråd den 27/4-2016 om beskæftigelse af indvandrere, til beskæftigelsesministeren

dage, hvor personen møder til de aktiviteter, som

kommunen har fastsat.

Og hvis en kontanthjælpsmodtager ikke har en ri-

melig grund til at afvise et konkret aktiveringstil-

bud,

ophører

hjælpen til den pågældende, så længe

kommunen stiller et åbent tilbud til rådighed. Per-

sonen har derefter mulighed for igen at stille sig til

rådighed ved at deltage i det åbne tilbud.

Hvis den pågældende fx er gift med en anden kon-

tanthjælpsmodtager, ophører begges hjælp, så

længe kommunen stiller et åbent tilbud til rådig-

hed, som den pågældende kan deltage i.

Samlet set mener jeg faktisk, at kommunerne nu

har de værktøjer, der er nødvendige for at sanktio-

nere personer, der ikke står til rådighed for ar-

bejdsmarkedet.

Vi kan imidlertid se, at der er betydelig forskel på,

i hvilket omfang kommunerne sanktionerer.

Beskæftigelsesministeriet har derfor igangsat en

evaluering, som bl.a. skal afklare, om der er nogen

forklaringer på de store forskelle.

Vi har en forventning om, at evalueringen af sank-

tionsområdet vil give en større viden om de kom-

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 353: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samråd den 27/4-2016 om beskæftigelse af indvandrere, til beskæftigelsesministeren

munale forskelle. Evalueringen forventes færdig

medio 2016.

Når evalueringen er afsluttet, vil vi i efteråret tage

stilling til, om der skal igangsættes opfølgende ini-

tiativer og om der skal strammes op på sanktions-

området.

Vi har allerede med integrationsydelsen, kontant-

hjælpsloftet og 225 timers reglen taget nogle helt

nødvendige tiltag, der skal få flere i beskæftigelse

og væk fra offentlig forsørgelse.

Med 225 timers reglen har vi nu sikret, at der er et

reelt beskæftigelseskrav i kontanthjælpssystemet,

således at den enkelte selv skal gøre en aktiv ind-

sats for at nå de 225 timers beskæftigelse, og ikke

kun et formelt krav om, at kontanthjælpsmodtager

skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet,.-

Beskæftigelseskravet vil også understøtte, at flere

står reelt til rådighed. Og vi har med kontant-

hjælpsloftet og den lavere integrationsydelse sam-

tidig sikret, at der er en mærkbar økonomisk ge-

vinst ved at bytte kontanthjælpen ud med ordinær

beskæftigelse.

Tak for ordet.