Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1634226_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Lennart Damsbo-Andersen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
18. maj 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 19. april 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
344 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lennart
Damsbo-Andersen (S).
Spørgsmål nr. 344:
J.nr. 20165200112
Ministeren bedes kommentere intern henvendelse af 12. april 2016 om tydeliggø-
relse af arbejdsmiljøloven på filmområdet, jf. BEU alm.del – bilag 173.
Svar:
Henvendelsen af 12. april 2016 handler om arbejdssikkerhed på filmområdet og in-
deholder en opfordring til at overveje, om en tydeliggørelse af arbejdsmiljølovgiv-
ningen kan få producenterne af dansk film til at overholde loven, herunder reglerne
om arbejdsmiljøorganisation og arbejdsmiljøuddannelse.
I anledning af spørgsmålet har jeg bedt Arbejdstilsynet om en udtalelse. Arbejdstil-
synet oplyser følgende:
”Arbejdsmiljølovgivningens regler gælder arbejde, der udføres for en arbejdsgiver.
Det følger af reglerne, at arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdet kan planlægges,
tilrettelægges og udføres fuldt forsvarligt.
Arbejdsgivere med ansatte inden for filmbranchen skal derfor overholde arbejds-
miljølovgivningens regler.
Virksomheder inden for filmbranchen skal - ligesom andre virksomheder - have en
arbejdsmiljøorganisation, hvis der er 10 eller flere ansatte, der udfører arbejde for
en arbejdsgiver. Arbejdsmiljøorganisationen skal bestå af en eller flere arbejdslede-
re, der er udpeget af arbejdsgiveren, og en eller flere arbejdsmiljørepræsentanter,
der er valgt af de ansatte.
Arbejdsgiveren skal sørge for, at arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i ar-
bejdsmiljøorganisationen gennemfører en obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse. Ar-
bejdsgiveren skal herudover hvert år tilbyde medlemmerne af arbejdsmiljøorgani-
sationen supplerende arbejdsmiljøuddannelse, som kan give viden og kompetencer,
der er relevante for arbejdsmiljøarbejdet i netop deres virksomhed.
Den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse skal være gennemført inden tre måneder
efter, at arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere er valgt eller udpeget. Det be-
tyder, at en virksomhed, som kortvarigt - fx to måneder - har mere end 10 ansatte
skal etablere arbejdsmiljøorganisation, men Arbejdstilsynet kan ikke stille krav om,
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 344: Spm. om ministerens kommentar til intern henvendelse af 12/4-2016 om tydeliggørelse af arbejdsmiljøloven på filmområdet, til beskæftigelsesministeren
at medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen skal nå at gennemføre arbejdsmil-
jøuddannelsen. Arbejdsgiveren har dog fortsat pligt til at sørge for, at arbejdsmiljø-
et er i orden, selv om ansættelsesforholdet er kortvarigt.
Der gælder særlige regler for samarbejde om arbejdsmiljø på midlertidige og skif-
tende arbejdssteder, herunder valgt af arbejdsmiljørepræsentanter, fx når skuespil-
lere og film- og TV-folk udfører arbejde under filmoptagelse på forskellige optage-
steder. Såfremt den enkelte arbejdsgiver har mindst fem ansatte på udearbejdsste-
det, og deres arbejde foregår i en periode på mindst 14 dage, skal samarbejdet om
arbejdsmiljø på udearbejdsstedet foregå i en arbejdsmiljøorganisation.
Hertil kommer, at skuespillere og film- og TV-folk – ligesom alle andre ansatte –
kan klage anonymt til Arbejdstilsynet over arbejdsmiljøforholdene. Ifølge arbejds-
miljøloven må Arbejdstilsynet ikke over for arbejdsgiveren eller andre oplyse, at
Arbejdstilsynet har modtaget en sådan klage. Arbejdstilsynet vurderer på baggrund
af klagen, om der er grundlag for at tage på tilsyn på virksomheden.
Arbejdstilsynet fører tilsyn og træffer afgørelser i filmbranchen efter samme prin-
cipper som i andre brancher.
Da filmbranchen ikke er en branche, der er særligt belastet i forhold til antallet af
anmeldte arbejdsulykker, finder Arbejdstilsynet ikke på den baggrund fagligt belæg
for at håndtere filmbranchen anderledes end andre brancher”.
Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger. Jeg finder, at der er klare
regler for kravene om arbejdsmiljøorganisation og arbejdsmiljøuddannelse og klare
regler for, at disse regler også gælder filmbranchen, når der er tale om arbejde for
en arbejdsgiver.
Ansatte i filmbranchen skal - ligesom alle andre på det danske arbejdsmarked - ha-
ve ordnede arbejdsmiljøforhold og derfor er de også omfattet af arbejdsmiljølovens
regler. Jeg finder derfor, at der ikke er grundlag for at ændre på de gældende ar-
bejdsmiljøregler.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2