Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1650592_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Leif Lahn Jensen (S)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 13. april 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
340 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Leif
Lahn Jensen (S).
Spørgsmål nr. 340:
28-06-2016
J.nr. 2016 - 2108
”I forlængelse af samråd om BEU alm. del - samrådsspørgsmål AP om omkostnin-
ger til boligydelsen bedes ministeren kommentere de 4 punkter på side 1 i Ældre-
sagens henvendelse af 15. marts 2016 ”Ingen trussel fra boligydelsen”, hvoraf det
fremgår, at ”der på ingen måde er tale om et stærkt stigende udgiftspres”. Der hen-
vises til BEU alm. del - bilag 136. Ministeren bedes endvidere redegøre for mini-
sterens forventninger for hvert enkelt af årene 2016-2024 for så vidt angår de i de 4
punkter nævnte tal. ”
Svar:
Jeg har anmodet Finansministeriet om at bidrage til besvarelsen af spørgsmålet. Fi-
nansministeriet har i den forbindelse oplyst følgende:
Ӯldresagens henvendelse af 15. marts 2016 indeholder fire elementer:
1. Antallet af boligydelsesmodtagere er faldet med godt 35.000 husstande el-
ler 11 pct. fra 2007 til 2015.
2. Målt i faste priser, er de samlede udgifter til boligydelse blot steget med 1
pct. fra 2007 til 2015, svarende til 0,2 pct. årligt.
3. Korrigeret for udviklingen i huslejen er udgiften til boligydelsen faldet med
4 pct. fra 2007 til 2015.
4. I det omfang, der sker en stigning i de gennemsnitlige udbetalinger af bo-
ligydelse skyldes det stigende husleje.
Ad 1) Udviklingen i antallet af boligydelsesmodtagere
Det er korrekt, at antallet af boligydelsesmodtagere er faldet siden 2007. Denne
udvikling har pågået siden førtidspensionsreformen i 2003 og skyldes først og
fremmest, at førtidspensionister på den nye ordning modtager boligsikring, mens
førtidspensionister på den gamle ordning modtager boligydelse,
jf. figur 1.
Antallet
af folkepensionister, der modtager boligydelse, steg lidt i forbindelse med, at fol-
kepensionsalderen blev sat ned fra 67 til 65 år i 2004, men siden 2007 har antallet
været stort set konstant.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 340: Spm. om udgiftspresset ift. boligydelsen, til beskæftigelsesministeren
1650592_0002.png
Figur 1
Antal pensionisthusstande, der modtager boligstøtte, 2001-13
1.000 husstande
250
1.000 husstande
Tusinde
250
200
200
150
150
100
100
50
50
0
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
0
Folkepensionister
Førtidspensionister (gammel + ny ordning)
Førtidspensionister (gammel ordning)
Anm.: Data inkluderer ikke et mindre antal boligydelsesmodtagere, for hvem der ikke foreligger en
pensionistkode.
Kilde: Danmarks Statistik samt egne beregninger.
Der er altså ikke kommet færre boligstøttemodtagere samlet set. Og der er heller
ikke kommet færre folkepensionister på boligydelse. De 35.000 færre pensionister
på boligydelse skyldes altså i vid udstrækning, at nye førtidspensionister får bolig-
sikring i stedet for boligydelse.
Ad 2) Udviklingen i de samlede udgifter til boligydelse
Udviklingen i de samlede udgifter til boligydelsen er påvirket negativt af, at der
bliver gradvist færre førtidspensionister på gammel ordning. Stigningen i udgifter-
ne til boligydelse på 13 pct. modsvares imidlertid af, at udgifterne til boligsikring
er steget ekstraordinært med 82 pct. siden 2001 som følge af, at nye førtidspensio-
nister siden 2003 har modtaget boligsikring,
jf. tabel 1.
Det giver derfor et mere retvisende billede at se på udviklingen i de samlede udgif-
ter til boligstøtte, der er steget med 28 pct. i faste priser fra 2001 til 2014. Dette
ligger helt på linje med stigningen i de gennemsnitlige udgifter til boligydelse på
28 pct. pr. husstand, der fremgår af lovforslag L67.
Tabel 1
Oversigt over offentlige udgifter til boligstøtte og udviklingen i udgifter fra 2001-2014
Niveau i 2014
Udgifter
I alt
Boligydelse
Boligsikring
14,1 mia. kr.
9,8 mia. kr.
4,3 mia. kr.
Gns. årlig
udbetaling
25.400 kr.
33.700 kr.
16.400 kr.
Antal
husstande
555.000
290.000
265.000
Ændring 2001-2014, pct.
Udgifter
28
13
82
Gns.
Husstande,
udbetaling ændring i antal
15
28
18
56.000
-38.000
94.000
Anm.: Niveauerne for udgifter og gennemsnitlig udbetaling er angivet i 2014-priser. Til beregning af
vækstraterne i faste priser er anvendt forbrugerprisindekset med basisår i 2005. Ændringerne i udgifter og
gns. udbetalinger angivet i faste priser.
Kilde: Finansministeriets Finanslovsdatabase.
Dette billede understøttes af, at udgifterne til boligydelse til folkepensionister er
steget med 34 pct. i faste priser fra 2001 til 2014. Det bemærkes, at en mindre an-
2
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 340: Spm. om udgiftspresset ift. boligydelsen, til beskæftigelsesministeren
del af denne stigning skyldes, at der efter 2004 blev flere folkepensionister sfa., at
aldersgrænsen blev sat ned fra 67 til 65 år,
jf. figur 1.
Ad 3 og 4) Udviklingen udgifter til boligydelse korrigeret for udviklingen i bolig-
udgiften
Ældre Sagen bemærker, at udgifterne til boligydelse korrigeret for udviklingen i
boligudgiften er faldet med godt 4 pct. fra 2007 til 2015.
Huslejerne i ældre- og plejeboliger er steget mere end pristalsudviklingen i de se-
neste år, og denne udvikling er delvist afspejlet i boligydelsen. Det er i sig selv et
problem, at boligudgifterne stiger mere end priserne generelt, og en selvstændig
bevæggrund til, at der er behov for at adressere årsagen hertil.
Men det er ikke normal praksis at opgøre realvæksten i offentlige udgifter med
denne metode. Og som nævnt ovenfor undervurderes udviklingen i de samlede ud-
gifter til boligydelse sfa. faldet i førtidspensionister på boligydelse (førtidspensi-
onsreformen i 2003).
Konklusionen er således, at antallet af folkepensionister, der modtager boligydelse,
er forholdsvis konstant, og at boligydelsen pr. husstand er steget væsentligt mere
end prisudviklingen. Der er derfor et pres på udgifterne.
Udvalget udbeder sig en oversigt over forventningerne til antal modtagere, gen-
nemsnitlige udgifter og de samlede offentlige udgifter for hvert enkelt år fra 2016
til 2024. Med den anvendte fremskrivningsprincipper skønnes antal modtagere af
boligydelse at blive reduceret fra 279.000 modtagere i 2016 til 264.000 modtagere i
2024. Dette fald afspejler færre førtidspensionister (på ”gammel” ordning) samt
forhøjelsen af folkepensionsalderen fra 65 til 67 år fra 2019 til 2022.
På længere sigt er der flere forhold, der trækker i retning af stigende udgifter til bo-
ligydelse til folkepensionister.
1) På trods af den gradvise forhøjelse af folkepensionsalderen øges antallet af
folkepensionister i de kommende årtier,
jf. figur 2.
2) Der er udsigt til, at en kraftigt stigende andel af fremtidens folkepensioni-
ster vil være indvandrere fra ikke-vestlige lande,
jf. figur 3.
Det er ca. 54
pct. af folkepensionister fra ikke-vestlige lande, der i 2014 modtog bolig-
ydelse sammenlignet med ca. 26 pct. blandt danskfødte folkepensionister.
Dette merforbrug af boligydelse blandt ældre fra ikke-vestlige lande skyl-
des både, at de oftere er lejere og har relativt lave indkomster (sfa. brøk-
pension og lavere aldersopsparing). Da der ikke er udsigt til, at dette for-
hold ændrer sig fremadrettet, vil ældre fra ikke-vestlige lande bidrage til
stigende udgifter til boligydelse fremover.
3) Gennemsnitsalderen blandt folkepensionister øges (bl.a.) på grund af for-
højelsen af folkepensionsalderen. Det indebærer isoleret set en stigning i
andelen af enlige og andelen af lejere blandt pensionister, fordi disse ande-
le stiger med alderen. Begge disse forhold bidraget isoleret set til en stig-
ning i antal boligydelsesmodtagere blandt folkepensionister,
jf. figur 4.
4) Stigningen i gennemsnitsalderen blandt folkepensionister bidrager isoleret
set til, at pensionister i ældre- og plejeboliger udgør en stigende andel af
3
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 340: Spm. om udgiftspresset ift. boligydelsen, til beskæftigelsesministeren
1650592_0004.png
modtagerne,
jf. figur 5.
Da gennemsnitsudgiften til disse boligtyper typisk
er højere end for almindelige lejeboliger vil det isoleret set bidrage til sti-
gende udgifter til boligydelse.
Figur 2
Antal personer over folkepensionsalderen
1.000 personer
1.300
1.250
1.000 personer
1.300
1.250
1.000 personer
100
90
80
70
1.150
1.100
1.050
1.000
1.150
1.100
1.050
1.000
Pct.
10
9
8
7
Figur 3
Ikke-vestlige indvandrere over
folkepensionsalderen
1.200
1.200
60
50
40
30
6
5
4
3
20
10
2
1
0
2015
2020
2025
2030
2035
2040
2045
2050
950
2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050
950
0
Folkepensionister fra ikke-vestlige lande
Andel (h.akse)
Kilde: Egne beregninger.
Figur 4
Andel enlige blandt personer over
folkepensionsalderen
Pct.
70
60
50
40
30
20
10
0
2015
2025
Fastholdte andele
2040
2050
DREAM
Pct.
70
60
50
Figur 5
Gns. alder blandt personer over
folkepensionsalderen
År
82
År
82
80
78
80
78
76
74
72
40
30
20
10
76
74
72
0
70
2015
2020
2025
2030
2035
2040
2045
2050
70
Anm.: I figur 4 er fremskrivningen ”fastholdte andele” beregnet under forudsætning af, at andelen af enlige
i de enkelte aldersgrupper i 2014 videreføres i hele fremskrivningsperioden. Fremskrivningen fra
DREAM er baseret på seneste version af simuleringsmodellen SMILE. Denne model tager bl.a.
højde for, at stigende levetid bidrager til, at andelen af enlige i de enkelte aldersgrupper reduceres i
freemskrivningen.
Kilde: Fremskrivning fra DREAM samt egne beregninger.
Der er imidlertid også forhold, der på længere sigt bidrager til at reducere udgifter-
ne til boligydelse til folkepensionister. Udsigten til stigende private pensionsudbe-
talinger for fremtidige pensionister bidrager fx isoleret set både til færre modtagere
og til en reduktion i gennemsnitsydelsen pr. husstand. Samtidig kan ændringer i
bosætningsmønstre og samlivsstruktur blandt ældre både medføre lavere og højere
udgifter til boligydelse fremadrettet.”
4
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 340: Spm. om udgiftspresset ift. boligydelsen, til beskæftigelsesministeren
Jeg henholder mig til Finansministeriets bidrag til besvarelse.
Desuden er vedlagt den oversigt over forventningerne for hvert af årene 2016-
2024, som der refereres til i Finansministeriets bidrag,
jf. bilag 1.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
5
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 340: Spm. om udgiftspresset ift. boligydelsen, til beskæftigelsesministeren
1650592_0006.png
Bilag 1
Tabel 1
Skønnet antal modtagere af boligydelse, deres gennemsnitlige boligydelse og den samlede årlige udgift til
boligydelse. Faste 2016-priser
2016
Antal husstande i 1.000
Folkepensionister
Førtidspensionister
Alle
-
Heraf ældreboliger
235
44
279
56
238
39
277
57
240
36
276
59
240
35
275
61
239
33
272
63
237
28
265
65
234
27
261
68
238
24
262
71
243
21
264
75
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
Forudsatte enhedsudgifter
(1.000 kr. 2016-priser)
- Ældreboliger mv.
- Øvrige
Beregnet udgift (mio. kr.
2016-priser)
I alt
- Ældreboliger mv.
- Øvrige
36
51
32
36
51
32
37
51
33
37
51
33
37
52
33
38
52
33
38
52
33
39
52
33
39
53
33
10.012
2.834
7.178
10.025
2.924
7.101
10.075
3.029
7.047
10.130
3.145
6.985
10.147
3.261
6.886
9.977
3.395
6.582
9.932
3.538
6.394
10.105
3.732
6.372
10.280
3.952
6.328
Anm.: For 2016 afspejler tabellen aktivitet og udgifter den gældende Finanslov for §17.62.01.10 Boligydelser
til pensionister. For 2017 og frem afspejler tabellen de aktuelle forventninger til udviklingen i antal
modtagere og deres gennemsnitlige boligydelse. Det er lagt til grund, at huslejen stiger med 0,5 procent
mere end de generelle forbrugerpriser. Det er endvidere lagt til grund, at antallet af anviste til
ældreboliger stiger parallelt med udviklingen i antal ældre over 80 år ifølge Danmarks Statistiks seneste
befolkningsprognose.
Kilde: For 2016 den vedtagne FL 2016, derefter Beskæftigelsesministeriets skøn for 2019-2024.
6