Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)
BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 98
Offentligt
NOTAT
Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU
spørgsmål 98-109
Sagsnr. 2015 - 4001
Indledningsvist kan jeg oplyse at:
Det er
kommunerne,
der vurderer den enkelte borgers situation og træffer
afgørelse herudfra.
Hvis man er utilfreds med
sagsbehandlingen,
kan man klage til borgmeste-
ren i den kommune, man bor i.
Hvis man ikke er enig i den afgørelse, kommunen har truffet, kan man kla-
ge over
afgørelsen
til Ankestyrelsen, som er en uafhængig myndighed.
Spørgsmål 98. Hvad mener ministeren om, at en borger bliver fastholdt i sit res-
sourceforløb, fordi kommunen ikke kan finde et sted borgeren kan arbejdsprøves,
hvor der stilles en seng til rådighed til brug for hvile, og hvis stedet ikke bliver fun-
det inden for ressourceforløbes tidsramme på eksempelvis 2 år, så kan borgeren få
forlænget sit ressourceforløb med yderligere år?
Udgangspunktet for et ressourceforløb er, at borgeren har en arbejdsevne med et
udviklingspotentiale, som på sigt kan realiseres og udvikles på arbejdsmarkedet.
Indsatsen skal derfor tilrettelægges efter, at borgerens arbejdsevne udvikles i løbet
af de op til fem år, som ressourceforløbet kan vare. Undervejs vurderes behovet for
at justere indsatsen.
Indsatsen til hver enkelt borger bliver tilrettelagt efter en indstilling fra kommunens
rehabiliteringsteam. Det betyder, at det er sagsbehandlere fra både det sociale om-
råde samt beskæftigelses- og sundhedsområdet, der sammen vurderer den enkelte
borger, og herudfra indstiller, hvilke indsatser borgeren skal have under ressource-
forløbet. Beskæftigelsesindsatsen skal ikke nødvendigvis komme først. Det beror
på en konkret vurdering i hver enkelt sag.
Når ressourceforløbet afsluttes, er der forskellige scenarier for den videre gang:
Borgerens arbejdsevne kan være udviklet så meget, at pågældende fx kan
få et fleksjob eller et ordinært job.
Borgeren har brug for en mere langvarig indsats og får derfor et nyt res-
sourceforløb.
Der kan rejses sag om førtidspension, hvis der er dokumentation for, at
borgerens arbejdsevne er væsentligt og varigt nedsat, og at den ikke kan
udvikles yderligere.
Spørgsmål 99. Hvornår er det åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle på ar-
bejdsevnen?