BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 335: Spm. om, hvor lille restarbejdsevnen skal være for at det er muligt at blive visiteret til et fleksjob, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling)

BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 98

Offentligt

NOTAT

Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU

spørgsmål 98-109

Sagsnr. 2015 - 4001

Indledningsvist kan jeg oplyse at:



Det er

kommunerne,

der vurderer den enkelte borgers situation og træffer

afgørelse herudfra.



Hvis man er utilfreds med

sagsbehandlingen,

kan man klage til borgmeste-

ren i den kommune, man bor i.



Hvis man ikke er enig i den afgørelse, kommunen har truffet, kan man kla-

ge over

afgørelsen

til Ankestyrelsen, som er en uafhængig myndighed.

Spørgsmål 98. Hvad mener ministeren om, at en borger bliver fastholdt i sit res-

sourceforløb, fordi kommunen ikke kan finde et sted borgeren kan arbejdsprøves,

hvor der stilles en seng til rådighed til brug for hvile, og hvis stedet ikke bliver fun-

det inden for ressourceforløbes tidsramme på eksempelvis 2 år, så kan borgeren få

forlænget sit ressourceforløb med yderligere år?

Udgangspunktet for et ressourceforløb er, at borgeren har en arbejdsevne med et

udviklingspotentiale, som på sigt kan realiseres og udvikles på arbejdsmarkedet.

Indsatsen skal derfor tilrettelægges efter, at borgerens arbejdsevne udvikles i løbet

af de op til fem år, som ressourceforløbet kan vare. Undervejs vurderes behovet for

at justere indsatsen.

Indsatsen til hver enkelt borger bliver tilrettelagt efter en indstilling fra kommunens

rehabiliteringsteam. Det betyder, at det er sagsbehandlere fra både det sociale om-

råde samt beskæftigelses- og sundhedsområdet, der sammen vurderer den enkelte

borger, og herudfra indstiller, hvilke indsatser borgeren skal have under ressource-

forløbet. Beskæftigelsesindsatsen skal ikke nødvendigvis komme først. Det beror

på en konkret vurdering i hver enkelt sag.

Når ressourceforløbet afsluttes, er der forskellige scenarier for den videre gang:



Borgerens arbejdsevne kan være udviklet så meget, at pågældende fx kan

få et fleksjob eller et ordinært job.



Borgeren har brug for en mere langvarig indsats og får derfor et nyt res-

sourceforløb.



Der kan rejses sag om førtidspension, hvis der er dokumentation for, at

borgerens arbejdsevne er væsentligt og varigt nedsat, og at den ikke kan

udvikles yderligere.

Spørgsmål 99. Hvornår er det åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle på ar-

bejdsevnen?

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 335: Spm. om, hvor lille restarbejdsevnen skal være for at det er muligt at blive visiteret til et fleksjob, til beskæftigelsesministeren

Loven angiver ikke konkrete sygdomstilfælde, fordi det altid beror på en konkret

vurdering.

Som eksempel kan der nævnes borgere, der har en alvorlig hjerneskade efter en tra-

fikulykke. Her kan det være åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsev-

nen. Et andet eksempel er borgere med alvorlige lidelser, hvor de medicinske be-

handlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse, og hvor prognosen er kort leve-

tid, eller at sygdommen forværres meget hurtigt.

Men uanset sygdomstilfælde kan der først tilkendes førtidspension, når sagen har

været forelagt kommunens rehabiliteringsteam.

Det er altid rehabiliteringsteamet, der vurderer borgerens arbejdsevne, og om det

giver mening at forsøge at udvikle arbejdsevnen. Hvis rehabiliteringsteamet vurde-

rer, at det er åbenbart formålsløst at udvikle arbejdsevnen, indstiller teamet til

kommunen, at borgeren skal tilkendes førtidspension. Det er herefter kommunen,

der træffer afgørelse i sagen.

100. Hvad betyder meget begrænset arbejdsevne, og hvem beslutter, at der ikke er

nogen arbejdsevne at udvikle?

En begrænset arbejdsevne betyder, at man ikke kan arbejde fuld tid, dvs. omkring

37 timer om ugen.

meget

begrænset arbejdsevne betyder, at borgeren som udgangspunkt enten skal

have fleksjob, ressourceforløb eller førtidspension, alt efter hvor begrænset ar-

bejdsevnen vurderes at være, og om arbejdsevnen vurderes at kunne udvikles.

Det er

kommunen,

der afgør, om arbejdsevnen er varigt nedsat, eller om der er mu-

ligheder for at udvikle arbejdsevnen på trods af de helbredsmæssige begrænsnin-

ger. Kommunen træffer beslutningen på baggrund af en indstilling fra kommunens

rehabiliteringsteam og borgerens rehabiliteringsplan.

Borgerens rehabiliteringsplan er en grundig beskrivelse af borgerens muligheder og

barrierer for at arbejde, som udarbejdes af sagsbehandleren i samarbejde med bor-

geren.

101. Hvad er tidsrammen for, om der kan udvikles en arbejdsevne?

I loven er der ikke angivet en konkret tidsramme for, hvornår det ikke længere gi-

ver mening at forsøge at udvikle borgerens arbejdsevne.

Alle borgere skal dog have fulgt op på deres situation:



Hvis borgeren er i fleksjob, skal kommunen følge op og vurdere, om der er

sket en udvikling i borgerens arbejdsevne efter 2,5 år.



Hvis borgeren er i ressourceforløb, skal der følges løbende op. Et ressour-

ceforløb kan vare op til fem år med mulighed for forlængelse, og der skal

holdes seks samtaler årligt mellem borgeren og den koordinerende sagsbe-

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 335: Spm. om, hvor lille restarbejdsevnen skal være for at det er muligt at blive visiteret til et fleksjob, til beskæftigelsesministeren

handler. Når ressourceforløbet afsluttes, skal borgerens situation, herunder

arbejdsevnen, vurderes på ny.

102. Vil ministeren svare på, om det er lovligt, at borgeren skal indtage mere me-

dicin for at klare en arbejdsprøvning?

Inden borgere får tilbud om virksomhedspraktik – eller ”arbejdsprøvning” som no-

gen fortsat kalder det – foretager sagsbehandleren en vurdering af borgerens situa-

tion. Vurderingen skal blandt andet have fokus på, at virksomhedspraktikken er til-

passet borgerens situation, så borgerens helbredstilstand ikke forværres. Det må

den selvsagt ikke.

Tilbud om virksomhedspraktik skal altid gives med udgangspunkt i den enkelte

borgers forudsætninger, behov og helbredstilstand. Når sagsbehandleren vurderer

borgeren situation, sker det med udgangspunkt i sagens samlede oplysninger, her-

under de lægelige oplysninger. Sagsbehandleren kan også vælge at indhente yder-

ligere oplysninger fra borgerens praktiserende læge, inden tilbuddet sættes i værk.

Sagsbehandleren skal også tage stilling til indhold, omfang og skånehensyn i virk-

somhedspraktikken, så indsatsen er tilpasset borgerens situation. Sagsbehandleren

kan få sundhedsfaglig rådgivning fra sundhedskoordinatoren, som er tilknyttet

kommunens rehabiliteringsteam.

103. Kan og vil ministeren svare på, hvordan en borger bliver selvforsørgende på

få timers tilknytning til arbejdsmarkedet om ugen?

Med reformen af fleksjobområdet blev det muligt – også økonomisk for den enkel-

te borger – at få fleksjob på få timer om ugen.

Fleksjobbere får løn for de timer de arbejder, og får suppleret lønnen med et tilskud

fra kommunen. En fleksjobber, der fx arbejder 6 timer om ugen til 120 kr. i timen,

vil få i alt 18.438 kr. i indtægt pr. måned. Til sammenligning modtager borgere på

førtidspension 15.236 kr., hvis de er gifte/samlevende, og 17.925 kr., hvis de er en-

lige.

Hensigten med et fleksjob på få arbejdstimer, er, at borgeren med tiden kan udvikle

sin arbejdsevne og øge sin indtægt.

104. Vil ministeren svare på, hvordan borgeren får social kontakt til sine kollegaer

med få timers tilknytning til arbejdsmarkedet om ugen?

Statistikken viser desværre, at jo længere tid man er væk fra arbejdsmarkedet, jo

sværere er det at komme tilbage. Derfor kan det gøre en forskel for den enkelte at

være tilknyttet en arbejdsplads i kun få timer om ugen.

Borgere, der i få timer om ugen tilknyttes en arbejdsplads, bliver en del af arbejds-

fællesskabet, og kan indgå i det sociale miljø, der opstår, når opgaver skal løses i

fællesskab med andre. Selvom det kun er få timer, vil der være kolleger, der for-

venter, at borgeren møder og løser de aftalte opgaver, og det kan være et afgørende

skridt på vejen tilbage mod et liv med arbejde.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 335: Spm. om, hvor lille restarbejdsevnen skal være for at det er muligt at blive visiteret til et fleksjob, til beskæftigelsesministeren

105. Vil ministeren svare på, hvad tidsgrænsen er, når der i loven står, at borgeren

skal afklares til arbejdsmarkedet hurtigst muligt?

Se svaret på spørgsmål 101.

Spørgsmål 106. Vil ministeren svare på, om det virkelig kan passe, at sagsbehand-

lere og lignende kan ignorere lægelige advarsler som kraftigt understreger, at det

vil forværre borgerens helbred, hvis vedkommende bliver sendt i yderlige arbejds-

prøvninger?

Se svaret på spørgsmål 102.

Der er ikke fastsat et bestemt antal timer eller minutter for, hvor meget borgeren

skal kunne arbejde for at blive visiteret til fleksjob. I dag er det sådan, at borgere

med en meget begrænset arbejdsevne kan komme i fleksjob, hvis der er mulighed

for, at deres arbejdsevne kan udvikles inden for en rimelig periode. En af intentio-

nerne med reformen af førtidspension og fleksjob er netop, at borgere med meget

begrænset arbejdsevne, skal have mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet,

hvis de har et udviklingspotentiale.

Hvis arbejdsevnen er meget begrænset, og der ikke er mulighed for, at arbejdsev-

nen kan udvikles, skal borgeren have førtidspension.

Se også svaret på næste spørgsmål.

Spørgsmål 107. Vil ministeren oplyse, om der i lovgivningen er en begrænsning

for, hvor få minutters arbejdsevne der skal være for at visitere borgeren til fleksjob

eller sende borgeren i arbejdsprøvning?

Der er ikke fastsat et bestemt antal timer eller minutter for, hvor meget borgeren

skal kunne arbejde for at blive visiteret til fleksjob. I dag er det sådan, at borgere

med en meget begrænset arbejdsevne kan komme i fleksjob, hvis der er mulighed

for, at deres arbejdsevne kan udvikles inden for en rimelig periode. En af intentio-

nerne med reformen af førtidspension og fleksjob er netop, at borgere med meget

begrænset arbejdsevne, skal have mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet,

hvis de har et udviklingspotentiale.

Hvis arbejdsevnen er meget begrænset, og der ikke er mulighed for, at arbejdsev-

nen kan udvikles, skal borgeren have førtidspension.

Se også svaret på næste spørgsmål.

Vil ministeren svare på, om det er rigtigt, at når man visiteres til fleksjob, så er det

fordi, der kan udvikles på arbejdsevnen over en overskuelig tid – herunder om mi-

nisteren vil definere, hvad der forstås ved overskuelig tid?

Det er ikke en generel betingelse for at få tilkendt fleksjob, at arbejdsevnen skal

kunne udvikles. Det gælder kun, hvis arbejdsevnen er meget begrænset, og i det til-

fælde skal arbejdsevnen kunne udvikles inden for en rimelig periode.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 335: Spm. om, hvor lille restarbejdsevnen skal være for at det er muligt at blive visiteret til et fleksjob, til beskæftigelsesministeren

Hvis en person fx får tilkendt et fleksjob på 15 timer om ugen, forventes der ikke

nødvendigvis udvikling i arbejdsevnen.

I alle tilfælde gælder de almindelige betingelser for fleksjob, herunder at arbejds-

evnen skal være varigt og væsentligt nedsat.

Spørgsmål 109. Vil ministeren svare på, om det er lovligt, når en borger konstant

bliver udsat for sagsbehandlerskift og ydermere står helt uden en koordinerende

sagsbehandler i flere måneder?

Det er et lovkrav, at borgerne skal have en koordinerende sagsbehandler, når de til-

knyttes kommunens rehabiliteringsteam, og når de er i et ressourceforløb.

Loven fastsætter ikke en tidsramme for, hvornår borgeren skal have den koordine-

rende sagsbehandler. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering anbefaler imid-

lertid kommunerne, at borgeren hurtigt skal have en koordinerende sagsbehandler.

Det er den enkelte kommune, der tilrettelægger arbejdet omkring rehabiliterings-

team og ressourceforløb, og vi regulerer derfor heller ikke fx sagsbehandlerskift

centralt fra – det kunne skabe unødige rigide arbejdsforhold i den enkelte kommu-

ne.