Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Merete Dea Larsen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
4. maj 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 8. april 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
332 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem Merete
Dea Larsen (DF).
Spørgsmål nr. 332:
J.nr. 16/05709
”Ministeren bedes kommentere intern henvendelse af 30/3-2016 om nedsættelse
af boligydelsen til folkepensionister, jf. BEU alm. del - bilag 157.”
Svar:
Individuel boligstøtte ydes med det generelle sigte at sikre befolkningsgrupper med
lavere indtægter mulighed for at skaffe sig og opretholde en rimelig bolig.
Boligstøtte beregnes ud fra husstandens indkomst, huslejens størrelse og boligens
størrelse. Boligstøtte gives kun til et vist antal m
2
. Hvis man er enlig, kan man få
boligstøtte til 65 m². Er der flere personer i husstanden, lægges der 20 m² til pr.
person. Bor der f.eks. 2 personer i en lejlighed på 88 m
2
, bruges kun 85/88 af husle-
jen til beregning af boligstøtte.
Den leje, der ydes boligstøtte til, er normalt den leje, der betales. Det er dog for-
skelligt, hvad der er inkluderet i huslejen. Nogle udlejere opkræver vedligeholdel-
sesudgifter over huslejen. I andre tilfælde skal lejeren ud over huslejen selv betale
for vedligeholdelse.
For at ligestille lejere uanset, hvad der opkræves i huslejen, beregnes boligstøtten
af et forhøjet beløb, hvis lejeren udover lejen selv skal betale udgifter til vedlige-
holdelse..
Lejen forhøjes med 62,25 kroner pr. kvadratmeter ved beregning af boligudgiften,
hvis lejeren har pligt til at vedligeholde det lejede. Har lejeren kun delvis pligt til
vedligeholdelse, forhøjes lejen ved beregning af boligudgiften med 31 kroner pr.
kvadratmeter for derved at tage højde for, at ens udgifter ved delvis vedligeholdel-
sespligt også vil være faldende.
En borger, der får ændret betingelserne i lejekontrakten om vedligehold, vil derfor
kunne opleve en ændring af boligstøtten, ligesom Udbetaling Danmark kan kræve
for meget udbetalt boligstøtte tilbagebetalt.