Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1628040_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Christian Juhl
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. april 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
323 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christi-
an Juhl (EL).
Spørgsmål nr. 323:
J.nr. 20165200109
”Det fremgår af svar på BEU alm. del - spørgsmål 210, at der reelt ikke kan gives
eksempler på substitutionsprojekter i dette årtusinde. Det nærmeste man kommer
er, at man i nogle nanoprojekter mener at kunne udpege mindre farlige produkter,
men da det Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø ikke har nogen pro-
cesteknisk viden, kan man ikke komme med tekniske løsninger. I svar på BEU alm.
del - spørgsmål 207 omtales Arbejdstilsynets kvalifikationer kun med ordene "Ar-
bejdstilsynets arbejdsmiljømæssige ekspertise" uden uddybning. Det kemiske ar-
bejdsmiljø er blevet nedprioriteret og indgår ikke i Arbejdsmiljøhandlingsplan
2020. Ifølge svar på BEU alm. del - spørgsmål 208 er der i de sidste 2 år givet
mindre end 2 påbud om substitution om måneden.
Vil ministeren på denne baggrund sikre gennemførelse af seriøse substitutionspro-
jekter bl.a. på nanoområdet? ”
Svar:
For det første vil jeg gerne understrege, at det kemiske arbejdsmiljø er et vigtigt
område. Man skal ikke blive syg af at gå på arbejde, hvis man arbejder med stoffer
og materialer.
Vi har med den politiske aftale om styrket arbejdsmiljøindsats fra marts 2015 sat
retningen for arbejdsmiljøindsatsen frem mod 2020. Det fremgår af aftaleteksten, at
prioriteringen af arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø og belastninger af muskler
og skelet ikke betyder, at andre arbejdsmiljøproblemer glemmes. Virksomhederne
skal fortsat arbejde med at løse de konkrete arbejdsmiljøproblemer, der findes i
netop deres brancher. Det er desuden sådan, at Arbejdstilsynet ser på alle væsentli-
ge arbejdsmiljøproblemer, når de er på tilsyn, herunder problemer med fx farlige
kemiske stoffer.
Jeg har indhentet bidrag fra Arbejdstilsynet, der til brug for besvarelsen har fået ud-
talelse fra Arbejdsmiljøforskningsfonden og Det Nationale Forskningscenter for
Arbejdsmiljø.
Arbejdsmiljøforskningsfonden har oplyst:
”På nuværende tidspunkt overvejer Det Strategiske Arbejdsmiljøudvalg under Ar-
bejdsmiljøforskningsfonden, om der skal udbydes et supplerende tema i indevæ-
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om påbud om substitution, til beskæftigelsesministeren
rende strategiperiode om kemisk arbejdsmiljø, men der er ikke truffet beslutning
endnu”.
Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har oplyst:
”En central del af NFA’s forskning inden for nano-området er risiko-vurderings-
redskabet NanoSafer, som udvikles i samarbejde med Teknologisk Institut, Indu-
striens Branchearbejdsmiljøråd, Branchearbejdsmiljørådet for Undervisning og
Forskning og internationale partnere i EU-projektet SUN. Med redskabet kan en
virksomhed sammenligne stoffer og materialer på en række parametre og således
foretage en seriøs substitution.
Arbejdet er en videreudvikling af klassisk substitution og ventes i fremtiden at
kunne anvendes til risikovurdering og dermed et mere sikkert design eller en mere
sikker anvendelse af nanomaterialer. NanoSafer vurderer risici både ud fra materia-
lets iboende toksikologi, nanomaterialers fysisk-kemiske karakteristika, og på bag-
grund af, hvordan det anvendes. Her er altså tale om integreret risikovurdering,
som inddrager processer, toksikologi, mængder og relevante beskyttelsesforan-
staltninger.”
Jeg kan henholde mig til ovenstående oplysninger.
Det er et vigtigt arbejde, NFA er i gang med i forhold til at udarbejde et redskab,
hvor virksomhederne selv kan sammenligne stoffer og på denne baggrund foretage
substitution. Desuden arbejdes der i NFA med at afdække risici ved en række nano-
materialer, hvor forholdene på arbejdspladserne og materialernes egenskaber (fx
støvningsrisiko og partiklernes størrelse) inddrages. Denne forskning bidrager til at
virksomhederne kan vælge de mindst skadelige materialer.
Jeg er optaget af, at der bliver forsket og udviklet viden på arbejdsmiljøområdet. Vi
skal stå på viden, der er relevant og anvendelig – og vi skal sikre, at arbejdsmiljø-
problemer bliver belyst, sådan at virksomheder på et oplyst grundlag kan træffe be-
slutninger og tilrettelægge arbejdet på en hensigtsmæssig måde.
Det er vigtigt, at virksomhederne selv har fokus på at løfte denne opgave. Arbejds-
tilsynets rolle er gennem reguleringen at give retningslinjer for, hvad der er farligt
og ikke farligt – så virksomhederne kan overholde reglerne og substituere til et
bedre arbejdsmiljø.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2