BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om påbud om substitution, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Christian Juhl

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

2. maj 2016

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. april 2016 stillet følgende spørgsmål nr.

330 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christi-

an Juhl (EL).

Spørgsmål nr. 330:

J.nr. 20165200109

”I svar på BEU alm. del - spørgsmål 208 oplyses, at der kun er givet 46 påbud

om substitution i tidsrummet fra 1. januar 2014 til 31. december 2015,

dvs. mindre end 2 påbud pr. måned. Der er kun givet eet undersøgelsespåbud,

dvs. hvor det kræves, at arbejdsgiveren undersøger, om et stof eller materiale

kan erstattes af et mindre farligt stof eller materiale. De øvrige påbud er

noget umiddelbart muligt og af den simple type med kun stof-stof substitution.

Mere komplicerede substitutionsmuligheder, f.eks. substitution fra (tri-)chlorerede

organiske opløsningsmidler til vandbaseret metalaffedtning, som kræver

andet produktionsudstyr, forekommer ikke.

Ministeren bedes på denne baggrund redegøre for følgende:

- Hvad er årsagen til, at substitutionsområdet ikke prioriteres højere i Arbejdstil-

synets indsatser?

- Hvad skal der til, for at Arbejdstilsynet arbejder mere systematisk med substi-

tution?”

Svar:

Det er først og fremmest arbejdsgiveren, der skal vurdere, om substitution er mulig.

Det er vigtigt, at virksomhederne forebygger mest muligt og sikrer, at ingen udsæt-

tes for farlige kemiske stoffer i forbindelse med arbejdet. Substitution er et vigtigt

element i virksomhedernes forebyggelse.

Som nævnt i svaret til spørgsmål 323 har vi med den politiske aftale om styrket ar-

bejdsmiljøindsats fra marts 2015 sat retningen for arbejdsmiljøindsatsen frem mod

2020. Det fremgår af aftaleteksten, at prioriteringen af arbejdsulykker, psykisk ar-

bejdsmiljø og belastninger af muskler og skelet ikke betyder, at alle andre arbejds-

miljøproblemer glemmes. Virksomhederne skal fortsat arbejde med at løse de kon-

krete arbejdsmiljøproblemer, der findes i netop deres brancher. Det er desuden så-

dan, at Arbejdstilsynet ser på alle væsentlige arbejdsmiljøproblemer, når de er på

tilsyn, herunder problemer med fx farlige kemiske stoffer.

Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Arbejdstilsynet, der har oplyst

følgende:

”Efter arbejdsmiljøreglerne har virksomheden pligt til at vurdere, om farlige stoffer

og materialer kan substitueres til ufarlige, mindre farlige eller mindre generende

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om påbud om substitution, til beskæftigelsesministeren

stoffer, materialer og processer, når der er risiko for påvirkning fra disse under ar-

bejdet. Substitution skal foretages, når det er teknisk muligt. Virksomheden skal på

Arbejdstilsynets anmodning dokumentere, at der ikke kan foretages substitution.

Endvidere kan Arbejdstilsynet give påbud om, at virksomheden skal undersøge

muligheden for substitution.

Arbejdstilsynet fører dagligt tilsyn med arbejdsmiljøet på de danske virksomheder

– også inden for kemi, hvor de ansatte kan risikere at blive udsat for påvirkning fra

sundhedsfarlige stoffer. Samlet set er det et af de områder, hvor Arbejdstilsynet gi-

ver mange påbud. I 2015 har Arbejdstilsynet givet 2.554 påbud indenfor området

’Kemi, støv og biologi’ fordelt på 30.864 tilsyn.

Hertil kommer, at Arbejdstilsynet har mulighed for – med mindre der foreligger

klare og kendte muligheder for substitution – at give virksomheder påbud om, at de

skal bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver med særlig sagkundskab til at fore-

tage undersøgelsen for virksomheden. Det er tilfældet, når der bruges stoffer, der fx

er mærket giftige eller er kræftfremkaldende.

Chlorerede organiske opløsningsmidler er som udgangspunkt uønskede i arbejds-

miljøet. Mange af dem er kræftfremkaldende og mange kan give skader på central-

nervesystemet.

De kræftfremkaldende chlorerede opløsningsmidler har derfor en meget detaljeret

regulering i Arbejdstilsynets kræftregler. Reguleringen af de chlorerede opløs-

ningsmidler bliver løbende tilpasset i samarbejde med arbejdsmarkedets parter,

bl.a. såfremt der ses ændringer i forbrugsmønstret.

Der er således forbud mod brug af de kræftfremkaldende chlorerede opløsnings-

midler til særlige formål, hvor der vides, at der findes mindre farlige alternativer

som brug af methylchlorid i køleanlæg og for brug af tetrachlorethen ved anden

anvendelse end fx industriel brug, laboratoriearbejde og brug i renserier. For an-

vendelser, hvor der ikke kan substitueres, stilles bl.a. krav om, at arbejdet skal fo-

regå i lukkede anlæg.

Kræftreglerne indeholder ligeledes bestemmelser om forhåndsgodkendelse hos Ar-

bejdstilsynet for mange chlorerede opløsningsmidler. Kravet om forhåndsgodken-

delse gælder enten al anvendelse af midlet eller en række anvendelser af et sådan

middel. For at opnå godkendelse skal fremstilleren og brugeren dokumentere, at

midlet ikke kan substitueres.

Arbejdstilsynet arbejder således systematisk med substitution både i forbindelse

med tilsynsbesøg og i forhold til den særlige regulering på kræftområdet.

Det er Arbejdstilsynets vurdering og erfaring, at brugen af chlorerede opløsnings-

midler med denne form for målrettet og dynamisk regulering begrænses.

Arbejdstilsynet er derudover pt. i gang med et forløb med arbejdsmarkedets parter

omkring formkrav på det kemiske arbejdsmiljøområde, hvor det bl.a. drøftes, hvor-

dan kemi kan sættes på dagsordenen på de danske arbejdspladser, og hvordan Ar-

bejdstilsynet kan understøtte virksomhedernes eget arbejde med at sikre, at ingen

på arbejdspladsen udsættes for farlige stoffer og materialer. Dette arbejde skal

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om påbud om substitution, til beskæftigelsesministeren

munde ud i et katalog med opmærksomhedspunkter til brug for Arbejdstilsynets

videre arbejde med at få kemi på dagsorden på de danske arbejdspladser.”

Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger og finder ikke grundlag for

at pålægge Arbejdstilsynet et større fokus på substitution, idet tilsynet i dag bl.a.

har fokus på substitution i forbindelse med tilsyn.

Venlig hilsen

Jørn Neergaard Larsen