J.nr. 001-13774
Den 17. november 2015
Folketingets beskæftigelsesudvalg har i brev af 26. oktober stillet følgende
spørgsmål nr. 33 (alm. del), som herved besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Christian Juhl (EL).
Spørgsmål nr. 33 (alm. del)
I forlængelse af svar på BEU alm. del spørgsmål 187 og 188 (folketingsåret 2014-
15, 2. samling) bedes ministeren besvare følgende spørgsmål:
Hvad er årsagen til, at ministeren ikke ønsker at tage et nationalt skridt for at
fjerne/substituere/begrænse MI i maling, i stedet for at vente mindst 2 år på, at
EU gør dette?
Kan det ikke, som ved tidligere ensidige nationale initiativer være med til både at
sikre, at færre får sundhedsskadelige påvirkninger og give den danske industri et
produktionsmæssigt fortrin ved at være først med mindre skadelige stoffer i
maling?
Svar
Methylisothiazolinon (MI) er et biocid, som blandt andet anvendes til
konservering af maling under opbevaring, hvor det samlede produkt, altså selve
malingen, betragtes som en behandlet artikel ifølge biocidreglerne. Som der
redegøres for i svaret på BEU alm. del spørgsmål 187 er MI som aktivstof under
vurdering i EU, og kun ved en godkendelse vil MI fortsat kunne bruges i
biocidprodukter og behandlede artikler, også maling. Vurderingen forventes
afsluttet inden for de næste fire år.
I tiden indtil færdiggørelsen af biocidvurderingen vil det teoretisk være muligt at
foreslå en begrænsning af anvendelsen med hjemmel i den europæiske
kemikalielovgivning, REACH. Procedurerne for indførsel af nye begrænsninger for
fremstilling, anvendelse eller markedsføring af et kemisk stof er harmoniseret i EU
gennem REACH-forordningen. Kan der ikke dokumenteres en risiko på EU-plan,
men kun på nationalt plan, er der mulighed for at udarbejde nationale
begrænsninger i overensstemmelse med Traktaten om Den Europæiske Unions
Funktionsmåde, TEUF, artikel 34-36 om varens frie bevægelighed.
Da MI’s allergifremkaldende virkning ikke er begrænset til Danmark, men angår
både private og professionelle brugere af maling med MI over hele Europa, er det
Miljøstyrelsens vurdering, at det ikke er muligt i forhold til vores europæiske
forpligtelser at indføre en national regulering af MI i maling. Hvis Danmark
ønsker at indføre begrænsning af MI i maling, vil der derfor skulle indsendes et
forslag i overensstemmelse med ovennævnte procedure i REACH. Det vurderes
Miljø- og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. +45 38 142 142 • Fax +45 33 145 042 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk