Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Finn Sørensen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
27. maj 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 6. april 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
329 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen (EL).
Spørgsmål nr. 329:
J.nr. 2016-2644
”Der ønskes en samlet opgørelse over forsørgelsesstatus og antal personer i
følgende situationer:
– Ophørt dagpengeret
– Ophørt arbejdsmarkedsydelse
– Ophørt kontantydelse
– Ophørt sygedagpengeret
– Afsluttet ressourceforløb
– Afsluttet jobafklaringsforløb efter ophør af sygedagpenge
– Ophør af kontanthjælp
– Ophør af uddannelseshjælp
– Ophør af integrationsydelse
– Visiteret til fleksjob
– Ophør af fleksjob
– Afsluttet revalideringsforløb
Forsørgelsesstatus ønskes opgjort for de nævnte grupper efter henholdsvis 3,
6, 9, 12, 15, 18, 24, 30 og 36 måneder.
Der ønskes en opgørelse over, hvad gruppen af ”selvforsørgende” (dvs. uden
lønindtægt eller offentlig ydelse) lever af. Såfremt det ikke er muligt at opgøre
dette, bedes ministeren redegøre for, hvad ministeren vil gøre for at finde ud
af, hvad denne gruppe lever af. ”
Endeligt svar:
I tabel 1-10 nedenfor beskrives den efterfølgende arbejdsmarkedsstatus for antallet
af personer, der har oplevet de hændelser, som nævnes i spørgsmålet.
Det skal understreges, at tabellerne ikke direkte kan sammenlignes på tværs af ord-
ninger, idet de enkelte ordninger er målrettet personer i meget forskellige situatio-
ner med forskellige forudsætninger og tilknytning til arbejdsmarkedet.
Ønsket om at se arbejdsmarkedsstatus op til 36 måneder efter hændelsen medfører,
at der må tages udgangspunkt i personer, som oplever hændelserne i 2012.
For ydelser som er indført efter 2012, tages der udgangspunkt i 2014 eller 1. halvår
2015, og arbejdsmarkedsstatus følges så mange måneder frem, som det er muligt.
Arbejdsmarkedsstatus for personer med ophørt dagpengeret tager udgangspunkt i
2013 for at tage højde for indfasningen af dagpengeperioden på to år.