Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christian Juhl
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
2. maj 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. april 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
324 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christi-
an Juhl (EL).
Spørgsmål nr. 324:
J.nr. 20165200109
”Af svar på BEU alm. del - spørgsmål 209 fremgår det, at Arbejdstilsynet stadig
arbejder med substitution af blyholdigt loddetin, selvom forskningsprojekter for 30
år siden kunne fremlægge gode substitutionsmuligheder. Vil ministeren på denne
baggrund gennemføre et forbud mod blyholdigt loddetin?”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelse af dette spørgsmål indhentet bidrag fra Miljøstyrel-
sen, da spørgsmålet både vedrører et markedsføringsforbud af blyholdigt loddetin,
som henhører under miljø- og fødevareministerens ressortområde, og et anvendel-
sesforbud på de danske arbejdspladser, som henhører under beskæftigelsesministe-
rens ressortområde.
Miljøstyrelsen har oplyst følgende:
”Den danske blybekendtgørelse regulerer import og salg af blyholdige produkter.
Efter dette regelsæt er det forbudt at importere og sælge blyholdige loddelegeringer
til VVS- og blikkenslagerformål, undtagen til lodning af zinkplader. De forhold,
der er reguleret i blybekendtgørelsen, er de områder, der er blevet vurderet til at
udgøre de største anvendelser af bly i Danmark. Herudover findes blyholdigt lod-
detin også i elektronikudstyr, som er reguleret i EU (i RoHS-direktivet) og imple-
menteret i dansk ret. Efter dette regelsæt er det forbudt at importere og sælge elek-
tronikudstyr, som indeholder mere end 0,1 % bly. På den baggrund er det Miljøsty-
relsens vurdering, at der inden for Miljø- og Fødevareministeriets ressortområde
ikke er grundlag for at indføre yderligere begrænsning af import og salg af blyhol-
digt loddetin.”
Arbejdstilsynet har oplyst følgende:
”Det hører under Miljø- og Fødevareministerens ressortområde at vurdere, om der
skal indføres et generelt forbud mod import og salg af blyholdigt loddetin.
Blyområdet er generelt velreguleret i arbejdsmiljølovgivningen. Ifølge arbejdsmil-
jølovgivningen er arbejdsgiveren forpligtet til at vælge det til enhver tid mindst far-
lige produkt. Dette følger af Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejde med stof-
fer og materialer. Som et led i forebyggelsen af unødig påvirkning fra stoffer og
materialer på arbejdspladsen skal arbejdsgiveren substituere et farligt stof eller ma-
teriale med et mindre farligt, hvis det er teknisk og økonomisk muligt.