Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1628015_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Christian Juhl
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
2. maj 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. april 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
322 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christi-
an Juhl (EL).
Spørgsmål nr. 322:
J.nr. 20165200109
”I forrige årtusinde gik forskningen i substitution, ud over stof-stof substitution,
også på ændret produktionsudstyr og andre processer for at undgå anvendelsen af
sundhedsfarlige kemiske stoffer, især med langtidsvirkninger. Vil ministeren på-
lægge Arbejdstilsynet også at arbejde med mere kvalificerede former for substituti-
on end kun den mest primitive stof-stof substitution?”
Svar:
Indledningsvist vil jeg gerne understrege, at det for mig er helt grundlæggende, at
man ikke skal blive syg af at passe sit arbejde. Alle har ret til et sikkert og sundt
arbejdsmiljø. Det er vigtigt, at virksomheder forebygger mest muligt, og sikrer, at
medarbejdere ikke udsættes for farlige kemiske stoffer.
Til brug for svaret har jeg bedt Arbejdstilsynet om en udtalelse. Arbejdstilsynet har
oplyst følgende:
”Arbejdsmiljølovgivningen skal sikre, at ansatte har et sikkert og sundt arbejdsmil-
jø, og arbejdet skal i alle led planlægges og tilrettelægges således, at det kan udfø-
res sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Kravet om substitution er helt centralt i virksomhedernes arbejde med kemiske
stoffer og materialer. Efter reglerne har virksomheden pligt til at vurdere om farlige
stoffer og materialer kan substitueres til ufarlige, mindre farlige eller mindre gene-
rende stoffer, materialer og processer, når der er risiko for påvirkning fra disse un-
der arbejdet. Substitution skal foretages, når det er teknisk og økonomisk muligt.
Virksomhederne skal på Arbejdstilsynets anmodning dokumentere, hvis der ikke
kan foretages substitution.
Arbejdstilsynet kan derudover give påbud om, at virksomheden skal undersøge
muligheden for substitution. Dette har Arbejdstilsynet mulighed for, med mindre
der foreligger klare og kendte muligheder for substitution, herunder kan der gives
påbud om at bruge en autoriseret arbejdsmiljørådgiver med særlig sagkundskab til
at foretage undersøgelsen for virksomheden. Det er tilfældet, når der bruges stoffer,
der fx er mærket giftige eller er kræftfremkaldende.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 322: Spm. om Arbejdstilsynet også skal arbejde med mere kvalificerede former for substitution end kun den mest primitive stof-stof substitution, til beskæftigelsesministeren
Det er ifølge arbejdsmiljøreglerne først og fremmest arbejdsgiveren, der skal vur-
dere, om der kan foretages substitution. Denne vurdering understøttes blandt andet
af de øvrige arbejdsmiljøregler på det kemiske arbejdsmiljøområde, herunder kra-
vet om at arbejdsgiveren skal lave en arbejdspladsbrugsanvisning for de stoffer og
materialer, der arbejdes med.
I forhold til de kræftfremkaldende stoffer og materialer er der i Arbejdstilsynets
kræftbekendtgørelse særlige regler om blandt andet godkendelse, anmeldelse, krav
om brug af stoffet i lukket anlæg mv.
Arbejdstilsynet fører dagligt tilsyn med arbejdsmiljøet på de danske virksomheder
– også inden for kemi, hvor de ansatte kan risikere at blive udsat for påvirkning fra
sundhedsfarlige stoffer. Samlet set er det et af de områder, hvor Arbejdstilsynet gi-
ver mange påbud. I 2015 har Arbejdstilsynet givet 2.554 påbud indenfor området
’Kemi, støv og biologi’ fordelt på 30.864 tilsyn. Det svarer nogenlunde til det
samme antal påbud, der gives på muskelskelet-området. Der gives således ca. det
samme antal påbud inden for området ’Kemi, støv og biologi’ som på et af de tre
prioriterede områder. Kun en mindre del af påbuddene inden for kemi er påbud om
substitution. I perioden for 2014 og 2015 blev der således sammenlagt givet 46
egentlige påbud om substitution.
De påbud om substitution, der primært gives, er der hvor der findes kendte alterna-
tiver til de pågældende produkter, der kan anvendes til det pågældende formål. Det
er ikke Arbejdstilsynets rolle at pålægge virksomhederne at substituere til konkrete
produkter, da Arbejdstilsynet hverken har eller skal have den nyeste viden om pro-
dukter, og det ville medføre, at Arbejdstilsynet i givet fald skulle påtage sig et
medansvar for produktet.
I Arbejdstilsynets tilsynsindsats er der ligeledes fokus på substitution af fx en ar-
bejdsproces i forhold til, om et farligt stof eller materiale kan anvendes på en anden
måde, så unødig påvirkning undgås. Ofte vil dette kunne løses gennem Arbejdstil-
synets vejledningsindsats overfor virksomhederne, hvor Arbejdstilsynet kan vejle-
de om, hvordan et stof eller materiale kan benyttes på en anden måde, fx ved an-
vendelse i lukket anlæg, penselpåføring fremfor sprøjtepåføring mv.”
Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger, og jeg finder ikke grundlag
for at pålægge Arbejdstilsynet et større fokus på substitution end det, Arbejdstilsy-
net har i dag.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2