Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1571419_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
20. november 2015
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 26. oktober 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 32 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Christian Juhl (EL).
J.nr. 20150081116
Spørgsmål nr. 32:
”I forlængelse af svar på BEU alm. del spørgsmål 187 og 188 (folketingsåret 2014-
15, 2. samling) bedes ministeren besvare følgende spørgsmål: Ministeren konstate-
rer ikke i svar på BEU alm. del spørgsmål 188 (folketingsåret 2014-15, 2. samling),
at stoffet MI ikke kan erstattes med mindre farlige stoffer, hvilket må betyde, at MI
kan erstattes/substitueres. Ministeren mener tilsyneladende, at det er tilstrækkeligt,
at EU vil regulere området, men hvad forhindrer Danmark i at forebygge 2 år før
EU gør dette?”
Endeligt svar:
Det forhold, at en harmoniseret klassificering og mærkning af MI på EU-plan først
forventes at foreligge i 2017 ændrer ikke ved, at arbejdsmiljølovgivningens krav til
arbejdsgiveren om at forebygge sundhedsskadelig påvirkning fra kemiske stoffer
og materialer – for eksempel MI – gælder fuldt ud.
Som oplyst i mit svar på udvalgets spørgsmål nr. 188 (BEU alm. del) stilles der i
arbejdsmiljølovningen en række krav til arbejdsgiveren, som til enhver tid skal ef-
terleves. Herunder kravet om, at det skal sikres, at arbejde med produkter med ind-
hold af – for eksempel – MI udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvar-
ligt.
Efterleves kravene, vil risikoen for sundhedsskadelig påvirkning fra stoffet tilsva-
rende blive mindsket. Jeg henholder mig i øvrigt til miljø- og fødevareministerens
besvarelse af udvalgets spørgsmål nr. 33.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen