BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 313: MFU spm. om, dækning af udgifter i forbindelse med overfald af en tjenestemand i funktion, til justitsministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Beskæftigelsesudvalget

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. april 2016

Strafferetskontoret

Helle Carpentier

2016-0032/01-0015

1921875

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 313 (Alm. del), som Folketin-

gets Beskæftigelsesudvalg har stillet til justitsministeren den 1. april 2016.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Kari-

na Adsbøl (DF).

Søren Pind

Lasse Boje

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 313: MFU spm. om, dækning af udgifter i forbindelse med overfald af en tjenestemand i funktion, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 313 (Alm. del) fra Folketingets Beskæftigelsesudvalg:

”Ministeren bedes redegøre for,

- hvordan en tjenestemand i funktion, der bliver overfaldet,

får dækket sine udgifter af den person, der har begået over-

faldet, hvis den pågældende ikke kan betale udgifterne

(f.eks. til advokat og erstatning) til offeret og

- Hvor lang tid der typisk vil gå fra tidspunktet for overfaldet

til den overfaldne modtager dækning af udgifterne?”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet ud-

talelser fra Beskæftigelsesministeriet og Erstatningsnævnet.

Beskæftigelsesministeriet har oplyst følgende:

”Som reglerne er i dag, er personer, der har været udsat for

vold på arbejdspladsen, både sikret efter arbejdsskadesikrings-

loven og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser

(offererstatningsloven). Det gælder også for en tjenestemand i

funktion.

Efter arbejdsskadesikringsloven er det muligt at få betalt godt-

gørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne

samt få dækket udgifter til sygebehandling og hjælpemidler.

Erstatning og godtgørelse efter arbejdsskadesikringsloven ud-

betales af arbejdsgiverens forsikringsselskab ved arbejdsulyk-

ker og af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ved er-

hvervssygdomme. Forsikringsselskabet og Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring har ikke mulighed for at rette krav

om betaling af udgifterne mod skadevolder (regres).

Der kan efter arbejdsskadesikringsloven ikke ydes erstatning

for udgifter til advokat.

Arbejdsskadesikringsloven er primær. Det betyder, at tilskade-

komne skal rejse kravet efter arbejdsskadesikringsloven, før

krav efter offererstatningsloven kan opgøres. Det har betyd-

ning for de tabsposter, der er omfattet af begge love, og gælder

især erstatning for tab af erhvervsevne, hvor der er forskellige

beregnings- og udbetalingsregler.

Arbejdsskadestyrelsen har ikke mulighed for at udtale sig om,

hvor lang tid der går i denne type af sager.”

Erstatningsnævnet har oplyst følgende:

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 313: MFU spm. om, dækning af udgifter i forbindelse med overfald af en tjenestemand i funktion, til justitsministeren

”1. Erstatningsnævnet yder på vegne af staten erstatning for

personskade, der forvoldes ved overtrædelse af borgerlig straf-

felov eller lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning, hvis

overtrædelsen er begået i den danske stat. Erstatning ydes end-

videre for skade på tøj og andre sædvanlige personlige ejende-

le.

Erstatning ydes også i tilfælde, hvor skaden forvoldes i forbin-

delse med den skadelidtes arbejde. I givet fald ydes erstatnin-

gen som supplement til den erstatning, der ydes efter arbejds-

sikringsloven. Det drejer sig typisk om:

erstatning for tabt arbejdsfortjeneste

godtgørelse for svie og smerte

erstatning for tab af erhvervsevne (differencen mellem

erstatning efter arbejdsskadesikringsloven og efter er-

statningsansvarsloven)

godtgørelse for tort og anden krænkelse

erstatning for tøj og andre sædvanlige personlige ejen-

dele.

Erstatningsnævnet kan endvidere i særlige tilfælde bestemme,

at en ansøger helt eller delvist skal have dækket udgifter, som

den pågældende har afholdt i anledning af sagens behandling i

nævnet.

Staten indtræder – i det omfang der ydes erstatning – i skade-

lidtes krav mod skadevolderen.

Det fremgår af § 10 i forretningsordenen for Erstatnings-

nævnet, at nævnet som udgangspunkt ikke træffer afgørelse,

førend straffesagen mod skadevolderen er afgjort ved endelig

dom, eller efterforskningen er indstillet. Afgørelsen udsættes

endvidere med henblik på at konstatere, om skaden dækkes fra

anden side.

Der går således som altovervejende udgangspunkt tid svarende

til sagens behandling hos politiet og eventuelt domstolene, før

nævnet påbegynder behandling af en ansøgning.

Vedrørende den tid, der går, efter Erstatningsnævnet har taget

en ansøgning under behandling bemærkes, at personskader kan

være af meget varierende karakter og spænde over hændelser,

der kun har meget beskedne følger, til hændelser der har varige

følger. Det medfører også betydelige forskelle i, hvornår sagen

endeligt kan afsluttes hos nævnet.

Nævnet bestræber sig til stadighed på at behandle nævnets sa-

ger så hurtigt som muligt, herunder at træffe delafgørelser, når

der er grundlag herfor. Før en sag er endeligt afsluttet hos

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 313: MFU spm. om, dækning af udgifter i forbindelse med overfald af en tjenestemand i funktion, til justitsministeren

nævnet, vil der således ofte være truffet flere afgørelser under-

vejs.

Det er en særlig prioritet for nævnet, at den første afgørelse i

nye sager træffes hurtigt, hvilket i 2015 har betydet, at 50 % af

førstegangsafgørelserne (første afgørelse ved nye ansøgninger)

er truffet inden for 29 dage. Den gennemsnitlige sagsbehand-

lingstid for alle afgørelser i nævnet var i 2015 126 dage, sva-

rende til ca. 4 måneder.”