BEU, Alm.del - 2015-16 - Supplerende svar på spørgsmål 31: MFU spm. om, hvad det vil koste at hæve fradagsbeløbet for pensionister, der bor sammen med en ikke-pensionist med henholdsvis 50.000 kr. og 100.000 kr., til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

Christiansborg

1240 København K

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

EAN 5798000398566

12. maj 2016

J.nr. 2015-5464

Beskæftigelsesudvalget stillede i brev af 22. oktober 2015 følgende spørgsmål nr.

31 (BEU alm. del), efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Dennis Flydt-

kjær (DF):

”Ministeren bedes oplyse, hvad det vil koste at hæve fradagsbeløbet for pensioni-

ster, der bor sammen med en ikke-pensionist med henholdsvis 50.000 kr. og

100.000 kr.? Hvilken effekt vil disse forhøjelser have på arbejdsudbuddet?”

I den endelige besvarelse af spørgsmål nr. 31 (BEU alm. del) blev det svaret, at det

i relation til arbejdsudbudseffekten var nødvendigt at indhente bidrag fra Skattemi-

nisteriet, og at disse oplysninger ville blive eftersendt. Skatteministeriets bidrag fo-

religger nu og følgende kan oplyses:

”Udarbejdelsen af Skatteministeriets svarbidrag har afventet færdiggørelse af et

opdateret beregningsgrundlag til opgørelse af økonomiske incitamenter til beskæf-

tigelse (nettokompensationsgrader og forskelsbeløb). Et sådant opdateret bereg-

ningsgrundlag foreligger nu, hvilket muliggør opgørelser frem til og med 2015.

Opgørelsen af arbejdsudbudsvirkningen som følge af en forhøjelse af fradraget for

ikke-pensionisters indkomst ved beregning af pensionstillægget tager udgangs-

punkt i de økonomiske ministeriers ”standardmetode” (de pågældende beregnings-

principper for adfærdsvirkninger af skat på arbejde har bl.a. været anvendt af Skat-

tekommissionen, jf. Skattekommissionens rapport

Lavere skat på arbejde,

februar

2009, og metoden er bl.a. dokumenteret i

Fordeling og Incitamenter 2002,

Fi-

nansministeriet, juni 2002.).

Det er lagt til grund, at der i spørgsmålet henvises til arbejdsindsatssen blandt per-

soner, der er gift med en pensionist.

Den samlede arbejdsudbudsvirkning er sammensat af et bidrag fra personer allere-

de i beskæftigelse, der skønnes at ville ændre deres arbejdsindsats (timeeffekten),

og et bidrag fra personer, som skønnes at ville træde ind på eller træde ud af ar-

bejdsmarkedet (beskæftigelseseffekten).

Ved opgørelse af timeeffekten antages det, at ændringen i bidraget til den sammen-

satte marginalprocent fra aftrapningsprocenten for pensionstillægget svarer til en

tilsvarende ændring af marginalskatteprocenten for de berørte. Den sammensatte

marginalprocent udtrykker, hvor stor en del af en (marginal) indkomstforøgelse,

BEU, Alm.del - 2015-16 - Supplerende svar på spørgsmål 31: MFU spm. om, hvad det vil koste at hæve fradagsbeløbet for pensionister, der bor sammen med en ikke-pensionist med henholdsvis 50.000 kr. og 100.000 kr., til beskæftigelsesministeren

der ikke øger den disponible indkomst som følge af skattebetaling og aftrapning af

offentlige ydelser.

Med disse forudsætninger skønnes det, at arbejdsudbuddet samlet set vil være om-

trent uændret, både hvis fradragsbeløbet forhøjes med 50.000 kr. og med 100.000

kr.,

jf. tabel 1.

Tabel 1. Skønnet virkning på arbejdsudbud (fuldtidspersoner)

Fradragsbeløb øges med

50.000 kr.

Samlet virkning

- heraf timeeffekt

- heraf beskæftigelseseffekt

-50

Fradragsbeløb øges med

100.000 kr.

-100

100

Anm: Det er lagt til grund, at det alene er fradragsbeløbet for ikke-pensionistens indkomst, der ændres med henholdsvis

50.000 kr. og 100.000 kr. (2015-niveau). Beregning af timeeffekten er foretaget med udgangspunkt i 2013-data og 2016-

lovgivning, mens beregning af beskæftigelseseffekten er foretaget med udgangspunkt i 2012-data og 2015-lovgivning.

Kilde: Egne beregninger på lovmodellen.

En reduktion på 50 henholdsvis 100 personer kan henføres til timeeffekten. Der vil

dels være en mindre negativ indkomsteffekt, da de berørte personer får et højere

pensionstillæg. Derudover vil der være en substitutionseffekt, som kan trække i

begge retninger, da et øget fradragsbeløb øger det indkomstniveau, hvor pensions-

tillægget for pensionisten i parret er fuldt aftrappet. Nogle personer gift med en

pensionist, som i udgangspunktet ikke modtager pensionstillæg, vil få øget den

sammensatte marginalprocent, idet pensionistens pensionstillæg ikke længere er

fuldt aftrappet og derfor modregnes af yderligere indkomst. Modsat vil andre per-

soner få reduceret den sammensatte marginalprocent, idet parrets samlede ind-

komst ikke længere overstiger fradragsbeløbet.

Modregningen af pensionstillægget reduceres med de foreslåede forhøjelser af fra-

dragsbeløbet. Dette vil øge forskellen på den disponible indkomst mellem at være

ledig i et helt kalenderår og være i beskæftigelse i et helt kalenderår (’forskelsbelø-

bet’) for nogle personer gift med en pensionist. Beskæftigelseseffekten heraf skøn-

nes at udgøre 50 henholdsvis 100 personer.

Det skal understreges, at resultatet skal tolkes med forsigtighed, idet ”standardme-

toden” tager sit udgangspunkt i marginalskatteændringer og ikke i ændringer af den

sammensatte marginalprocent som følge af ændringer i aftrapningsprocenter fra of-

fentlige ydelser, herunder pension.”

Venlig hilsen

Jørn Neergaard Larsen