Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1623826_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
21. april 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 30. marts 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
304 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Bent
Bøgsted.
Spørgsmål nr. 304:
J.nr.: 16/05230 /2016-2348
”Ministeren bedes kommentere henvendelse af 29. marts 2016 fra Det Sociale Net-
værk om Headspace – en indsats til unge på kontanthjælp samt præsentation fra fo-
retræde, jf. BEU alm. Del – bilag 145 og 146 ”
Svar:
Jeg er meget optaget af, at vi hele tiden arbejder på at opsamle og anvende viden
om indsatser, der skaber de bedste rammer for, at alle kan blive en del af arbejds-
markedet. Derfor er det også positivt, at Headspace bidrager til dette arbejde ved at
hjælpe unge gennem frivillig rådgivning og samtidig dele ud af viden om deres go-
de erfaringer.
En stor andel af de unge i kontanthjælpssystemet har ingen erhvervskompetencegi-
vende uddannelse. For disse unge er målet at påbegynde og gennemføre en ordinær
uddannelse, så de får de bedste forudsætninger for en stabil tilknytning til arbejds-
markedet. Der er derfor brug for effektive uddannelsesrettede indsatser, der får de
unge videre.
De unge er en differentieret gruppe, og det er derfor vigtigt, at indsatserne tager
udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov. De stærkeste unge skal hurtigst
muligt i uddannelse eller job evt. via målrettede forløb ude på virksomhederne og
på uddannelsesinstitutionerne. For de udsatte unge med mere komplekse problem-
stillinger, kan der være behov for en tværgående og mere helhedsorienteret indsats,
hvor målrettet brug af mentorstøtte kombineret med fx virksomhedsrettede indsat-
ser, kan være vejen til uddannelse og job. Civilsamfundet kan bidrage positivt til
dette arbejde.
Jeg vil gerne fremhæve brobygningsforløb på erhvervsskoler, fordi det er en ud-
dannelsesrettet indsats etableret i et samarbejde mellem kommuner, erhvervsskoler
og virksomheder, som vi ved hjælper unge uddannelseshjælpsmodtagere videre i
ordinær uddannelse. En mentor på uddannelsesinstitutionen støtter og guider de
unge og følger dem, indtil de opnår en praktikplads.
Den anonyme og gratis ung til ung-rådgivning, som Headspace tilbyder unge, der
kæmper med forskellige problemstillinger, ser jeg som et godt supplement til de
indsatser, vi har for denne gruppe unge i beskæftigelsessystemet.
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 304: Spm. om ministerens kommentar til henvendelse af 29/3-2016 fra Det Sociale Netværk om Headspace - en indsats til unge på kontanthjælp, til beskæftigelsesministeren
Jeg ved også, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering allerede er i dialog
med Headspace om, hvordan civilsamfundet i højere grad kan inddrages i beskæf-
tigelsesindsatsen.
For mit udgangspunkt er, at det udgør et vigtigt supplement til de offentlige myn-
digheder, når Headspace og andre foreninger og organisationer arbejder med at
bruge frivillige som rådgivere til unge og dermed bidrager til at gøre udsatte unge
klar til uddannelse og job.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2