Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1567620_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 21. oktober 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 30 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
ikkemedlem af udvalget Trine Torp (SF).
13. november 2015
J.nr. 15/13968/2015-5174
Spørgsmål nr. 30:
”
Hvad er ministerens kommentar til artiklen i newsbreak.dk den 19. oktober 2015
http://newsbreak.dk/de-lavtloennede-betaler-for-flygtninge-besparelse,
og til Lis
Ravn Ebbesens, socialudvalgsformand i Kolding Kommune, bemærkning om, at
ønsket om at beskære ydelserne til flygtninge og asylsøgere vil føre til, at nedsæt-
telse af de vejledende rådighedsbeløb vil blive gældende for alle øvrige midlertidi-
ge ydelsesgrupper for borgere på kontanthjælp, uddannelseshjælp, arbejdsløsheds-
dagpenge, sygedagpenge, revalidering, ledighedsydelse og borgere i ressourcefor-
løb?
Er det tilsigtet, at nedsættelse af de vejledende rådighedsbeløb skal gælde alle øvri-
ge midlertidige ydelsesgrupper for borgere på kontanthjælp, uddannelseshjælp, ar-
bejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, revalidering, ledighedsydelse og borgere i
ressourceforløb? I bekræftende fald hvad er begrundelsen for dette?
”
Endeligt svar:
Indførelse af en ny ydelse eller ændring af de eksisterende ydelser har ikke som
udgangspunkt konsekvenser for, hvordan kommunerne skal vurdere ansøgninger
om hjælp i særlige tilfælde.
Efter reglerne om hjælp i særlige tilfælde kan kommunerne yde hjælp til rimelige
og nødvendige udgifter til borgere, som står i en særligt vanskelig økonomisk si-
tuation. Ved behandling af sager om hjælp i særlige tilfælde gælder det, at kommu-
nen altid skal foretage en konkret individuel vurdering af borgerens situation. Den
konkrete, individuelle vurdering gælder dels i forhold til det udgiftsbehov, borge-
ren har, dels i forhold til borgerens samlede økonomiske situation.
Kommunen skal altid vurdere, om ansøgeren selv har mulighed for at afholde ud-
giften ud fra størrelsen af ansøgerens indtægter og formue. Kommunen skal også
vurdere, om ansøgeren ved en rimelig tilrettelæggelse af sin økonomi selv burde
have kunnet afholde udgiften eventuelt over en kortere eller længere periode.
Lovgivningen stiller hverken krav om eller forhindrer, at kommunerne anvender
vejledende rådighedsbeløb som led i administrationen, og lovgivningen indeholder
ikke regler om, hvordan vejledende rådighedsbeløb kan fastsættes.
 BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 30: MFU spm. om kommentar til artiklen i newsbreak.dk den 19. oktober 2015 http://newsbreak.dk/de-lavtloennede-betaler-for-flygtninge-besparelse, til beskæftigelsesministeren
Den enkelte kommune kan fastsætte vejledende retningslinjer for fx rådighedsbe-
løb med henblik på at gøre sagsbehandlingen mere ensartet og gennemskuelig.
Det er kommunen, der beslutter, hvordan vejledende rådighedsbeløb skal opgøres,
og om der skal fastsættes forskellige vejledende rådighedsbeløb for forskellige
grupper af borgere.
Det afgørende er, at rådighedsbeløb udelukkende kan anvendes som
vejledende
retningslinjer.
Der skal foretages en konkret og individuel vurdering – både af bor-
gerens økonomi og af, om udgiften er rimelig og nødvendig. Derfor kan eventuelle
kommunale beregninger af rådighedsbeløb alene anvendes som bidrag til en kon-
kret individuel vurdering og ikke som et objektivt grundlag for en afgørelse.
En borger har således ikke krav på at få hjælp til særlige udgifter, alene fordi ved-
kommende har et rådighedsbeløb, der ligger under hvad en given kommune har be-
regnet som et vejledende rådighedsbeløb, ligesom kommunen ikke kan afvise en
ansøgning om hjælp til særlige udgifter alene med henvisning til, at borgerens rå-
dighedsbeløb ligger over en eventuel kommunal beregning af et vejledende rådig-
hedsbeløb.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2