Ministeren
Beskæftigelsesudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesudvalget har den 22. marts 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 297
(alm. del) efter ønske fra Finn Sørensen (EL) til udlændinge-, integrations- og
boligministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 297:
Hvilke værnsregler gælder ved ansættelse af IGU-elever? Gælder f.eks.
rimelighedskravet og kravene i løntilskud til merbeskæftigelse og dokumentation
af, at reglerne er overholdt?
Svar:
Rimelighedskravet og merbeskæftigelseskravet i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats gælder i forbindelse med støttet beskæftigelse i form af
henholdsvis praktik og løntilskud.
Integrationsgrunduddannelsesforløb (IGU) er ikke omfattet af de nævnte regler.
Jeg kan henlede opmærksomheden på, at ansættelsen er midlertidig (op til 2 år),
hvori der indgår et 20 ugers uddannelsesforløb. Virksomheder, der vil gøre brug af
IGU, skal informere og høre deres medarbejdere herom efter de regler, der
gælder i samarbejdsaftalen, anden kollektiv aftale eller lov om information og
høring.
Videre indføres IGU som en forsøgsordning, der bortfalder tre år efter
ikrafttrædelse. Hvert år udarbejder Rådet for de grundlæggende erhvervsrettede
uddannelser (REU) blandt andet på baggrund af obligatoriske registreringer af
forløbene en monitoreringsrapport, som drøftes i trepartskredsen med henblik på
at evaluere ordningen.
Inger Støjberg
/
Henrik Thomassen
18. april 2016
Integrationskontor
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uibm.dk
36977191
59878
Side
1/1