Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Rasmus Prehn
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
18. april 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 21. marts 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
283 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af ikke-medlem Ras-
mus Prehn (S).
Spørgsmål nr. 283:
J.nr. 16/05194
”Ministeren bedes kommentere intern henvendelse af 9. marts 2016 om pension, jf.
BEU alm. del - bilag 138.”
Svar:
Som jeg forstår den interne henvendelse handler den om, at en ændring af efter-
lønsordningen i 2006 skulle have afstedkommet en økonomisk uhensigtsmæssig
retstilstand for borgeren Lindy Søren Petersen.
Jeg har derfor bedt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om en udtalelse
om ændringerne i efterlønsordningen i forbindelse med Velfærdsaftalen.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har oplyst følgende:
”Ændringerne i efterlønsordningen i 2006 skete som led i Aftale om fremtidens
velstand og velfærd og investeringer i fremtiden (Velfærdsaftalen).
Som led i Velfærdsreformen blev der bl.a. foretaget følgende ændringer i efter-
lønsordningen:
Efterlønsalderen blev gradvis forhøjet til 62 år fra 2019 frem mod 2022. Og folke-
pensionsalderen blev gradvist forhøjet til 67 år fra 2024 frem mod 2027.
En række aldersgrænser i bl.a. social- og arbejdsmarkeds- og skattelovgivningen
blev justeret i takt med efterløns- og folkepensionsalderen.
Der blev indført en fortrydelsesordning i efterlønsordningen, således at personer,
der tidligere havde fravalgt efterlønsordningen, kunne fortryde fravalget senest 15
år før efterlønsalderen. Efterlønnen blev reduceret for det antal års bidragsbetaling,
som personen manglede at betale i forhold det ordinære anciennitetskrav.
Der blev også indført en bestemmelse om, at efterlønsmodtagere, der havde lønar-
bejde med en lav timeløn op til en grænse kunne få lempet fradraget i efterlønnen,
så der blev et større incitament til også at tage lavere lønnet arbejde samtidig med
efterlønnen.