Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1617358_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Karsten Hønge (SF)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 14. marts 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
280 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karsten
Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 280
6. april 2016
J.nr.2016-2024
”Den 28. april 2015 blev den daværende SR-regering, SF og Enhedslisten enige om
et fælles forståelsespapir om et sikkerhedskort i byggeriet, hvori det blev aftalt, ”at
der skal arbejdes videre i forhold til at undersøge mulige tiltag for at få en obligato-
risk ordning, som dækker alle personer – både ansatte og selvstændige – der arbej-
der på en byggeplads. Dette vil ske med inddragelse af arbejdsmarkedets parter,
herunder skal der ses på kortets udformning. Undersøgelsen skal være afsluttet se-
nest oktober 2015, hvorefter den skal drøftes mellem aftaleparterne.” Ministeren
bedes på den baggrund redegøre for status efter folketingsvalget den 18. juni 2015
på de fortsatte undersøgelser og analyser vedrørende et obligatorisk sikkerhedskort
i byggeriet. Der henvises til
http://bm.dk/da/Aktuelt/Nyheder/Arkiv/2015/04/Status%20for
%20sikkerhedskort%20i%20byggeriet.aspx ”
Svar:
I forbindelse med finansloven for 2016 blev Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti enige om en fornyet prioritering af mid-
lerne afsat til et obligatorisk sikkerhedskort i byggeriet. Baggrunden herfor var
blandt andet, at der ikke forelå en konkret implementeringsmodel for sikkerheds-
kort i byggeriet, som arbejdsmarkedets parter kunne støtte.
På den baggrund blev de afsatte midler omprioriteret til følgende initiativer, som
understøtter kontrollen med ordnede forhold på det danske arbejdsmarked.
1. Videreførsel af koordineret myndighedsindsats i 2017
Der prioriteres 25,6 mio. kr. i 2017 til en styrket og fokuseret myndighedsindsats
varetaget i samarbejde mellem Arbejdstilsynet, Skat og Politiet. Der afsættes såle-
des i alt knap 99 mio. kr. til indsatsen i 2017, som dermed er væsentligt styrket i
forhold til tidligere år.
2. Styrket kontrol med udenlandske virksomheder og selvstændige
Den styrkede kontrolindsats prioriteres med 4,7 mio. kr. i 2016 og 4 mio. kr. årligt i
2017-2020. Konkret udvides Arbejdstilsynets mulighed for at kontrollere, om
udenlandske virksomheder i Danmark reelt er etableret i deres hjemland og dermed
omfattet af udstationeringsreglerne. Samtidig styrkes kontrollen med selvstændige i
Registret for Udenlandsk Tjenesteydere (RUT).
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 280: Spm. om status på de fortsatte undersøgelser og analyser vedrørende et obligatorisk sikkerhedskort i byggeriet, til beskæftigelsesministeren
3. Styrkelse af RUT-registeret – flere oplysningskrav og funktioner
Der afsættes i alt 37 mio. kr. i perioden 2016-2020 til udvidelse af RUT-registret
med en række oplysningskrav og yderligere funktioner. Dermed understøttes myn-
dighedernes kontrol og arbejdsmarkedets parters mulighed for at sikre løn- og ar-
bejdsvilkår på det danske arbejdsmarked.
Der henvises i øvrigt til tidligere svar til Folketinget, jf. svar nr. 180 af 7. december
2015 til L1 (forslag til finansloven for 2016).
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2