BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 20/10-2015 om fleksjob- og førtidspensionsreformen, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

20. oktober 2015

Ministerens tale til samrådsspørgsmål C og D om re-

formen af førtidspension og fleksjob den 20. oktober

2015

Sagsnr. 2015 - 4447

Samrådsspørgsmål C

På baggrund af Berlingske Tidendes artikel den 18. september 2015 ”Reform har

kun fået 31 i arbejde” bedes ministeren redegøre for, om ministeren kan bekræfte

Berlingske Tidendes oplysninger, og om ministeren er tilfreds med den måde, re-

formen af førtidspension og fleksjob er blevet ført ud i livet på, og om den ringe

jobeffekt giver ministeren anledning til at ændre loven, eller hvad ministeren i givet

fald vil gøre for at forbedre kommunernes indsats.

Ministeren bedes samtidig gøre rede for, om ministeren er enig med anbefalinger-

ne i Ankestyrelsens praksisundersøgelse fra april 2015, som siger, at kommunerne

i endnu højere grad skal sende syge borgere i arbejdsprøvninger og ressourcefor-

løb, inden der tages stilling til førtidspension.

Samrådsspørgsmål D

Der ønskes en orientering om, og en drøftelse af:



hvor snævert kommunerne skal tolke arbejdsmarkedslovgivningen, således at

man undgår udsigtsløse arbejdsprøvninger, som man eksempelvis har set i As-

sens Kommune (http://nyhederne.tv2.dk/2015-07-24-kommune-tvinger-

alvorligt-gigtplaget-i-aktivering-tag-din-seng-med-paa-arbejde)

hvad ministeriet har gjort for at orientere og vejlede kommunerne, så man und-

går den slags unødvendige arbejdsprøvninger i stedet for at tilkende borgerne

en førtidspension?



Indledning til spørgsmål C



Samrådet i dag handler om reformen af førtidspension og

fleksjob, som blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget

i 2012.



Reformen er et nødvendigt paradigmeskifte i forhold til,

hvordan vi som samfund ser på vores mest udsatte borgere

– nemlig som en gruppe borgere, som ikke skal parkeres

på passiv forsørgelse, men som i videst muligt omfang

skal have et arbejdsliv og være en del af fællesskabet.



Det bakker regeringen fortsat fuldt op om.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 20/10-2015 om fleksjob- og førtidspensionsreformen, til beskæftigelsesministeren



Der bliver i samrådsspørgsmål C spurgt til, om jeg er

tilfreds med den måde, reformen af førtidspension og

fleksjob er ført ud i livet på, og der henvises til, at der kun

er kommet 31 i job.



For at svare herpå er det vigtigt at starte med de

oprindelige intentioner bag reformen, herunder bag de nye

ressourceforløb.

Formålet med reformen og status



Det helt overordnede mål med reformen er, at flest muligt

skal i arbejde og forsørge sig selv.



Det kræver, at flere får en tilknytning til arbejdsmarkedet,

og at færrest muligt skal ende på varig, passiv forsørgelse.



Lad mig kort citere fra de første linjer i aftaleteksten:



”Det er nødvendigt at nytænke førtidspensions- og

fleksjobområdet, så flere får mulighed for at realisere

deres potentiale i et aktivt arbejdsliv og være en del af

fællesskabet”



Helt grundlæggende betyder det, at borgere med en

potentiel arbejdsevne skal have den nødvendige hjælp til

at udvikle denne, så de ikke ender på førtidspension.



Derfor blev der med reformen opbygget et helt nyt system

i landets kommuner med rehabiliteringsteams,

koordinerende sagsbehandlere, tværfaglige

ressourceforløb, og en ny fleksjobordning, der er målrettet

personer med en meget begrænset arbejdsevne.



Det er en ambitiøs reform, som tager tid at implementere.



Men vi kan glæde os over, at vi allerede på nuværende

tidspunkt kan se, at reformen på flere fronter er på rette

spor:

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 20/10-2015 om fleksjob- og førtidspensionsreformen, til beskæftigelsesministeren



Der er i dag ca. 22.400 færre fuldtidspersoner på før-

tidspension, end da reformen trådte i kraft. Det vil sige,

at færre borgere i dag dømmes ude af arbejdsmarkedet.



Især antallet af unge, som tilkendes førtidspension er

faldet, og det er nok reformens største succes: at vi ik-

ke permanent lukker unge mennesker ude af arbejdsli-

vet.



Samtidig er 5.800 flere helårspersoner kommet ind i

fleksjobordningen. Og ledigheden for fleksjobbere er

faldet fra 25 pct. til 18,5 pct.



Seks ud af ti nye fleksjob går til personer, der arbejder

10 timer eller mindre om ugen. Og det er helt konkret

lykkedes at skabe plads til ca. 13.000 personer med en

ganske lille arbejdsevne på arbejdsmarkedet via et

fleksjob.



Sidst, men ikke mindst, deltager knap 12.000 borgere i

øjeblikket i ressourceforløb, som er omdrejningspunk-

tet for vores samråd i dag.

Formålet med og indholdet af ressourceforløb



Ressourceforløb er en tidlig, tværfaglig og

sammenhængende indsats, der skal gives til personer, der

har store og komplekse problemer. Ofte til personer, der

før reformen ville have fået tilkendt førtidspension.



Et ressourceforløb kan vare fra et til fem år afhængig af

borgerens behov, og der er mulighed for forlængelse.



I ressourceforløb skal der gives en helhedsorienteret og

tværfaglig indsats på tværs af de relevante sektorer – dvs.

både beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige

tilbud.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 20/10-2015 om fleksjob- og førtidspensionsreformen, til beskæftigelsesministeren



Jeg vil derfor gerne slå fast, at målet med ressourceforløb

er at udvikle borgerens arbejdsevne -

IKKE

”arbejdsprøve” borgeren, som der hentydes til i

spørgsmålet.



Det handler derimod om at fokusere på borgerens

muligheder og lægge en strategi for at udvikle disse.



Det er også vigtigt at slå fast, at førtidspension ikke blev

afskaffet med reformen. Heller ikke for de unge.



Personer, der er så syge eller har så betydelige

funktionsnedsættelser, at det er åbenbart formålsløst at

forsøge at udvikle deres arbejdsevne, skal fortsat tilkendes

førtidspension. Det ændrer reformen ikke ved.



Det er altid en konkret og individuel vurdering, om en

borger skal have et ressourceforløb, en førtidspension eller

et fleksjob.



Samtidig er det vigtigt, at denne vurdering foretages på et

grundlag, der er grundigt belyst fra alle vinkler, hvilket

netop er formålet med rehabiliteringsteamet, hvor flere

forvaltninger og regionen er repræsenteret.



Rehabiliteringsteamet er et kvalificeret, fagligt centrum

for behandlingen af borgerens sag, og det ønsker vi ikke at

spolere ved fra centralt hold at detailregulere

komplicerede og konkrete vurderinger af fx arbejdsevne

og udviklingspotentiale.

Om afgangen fra ressourceforløb



Med disse ord vil jeg gå videre til de tal for afgangen fra

de afsluttede ressourceforløb, som udgør den konkrete

baggrund for dagens samråd.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 20/10-2015 om fleksjob- og førtidspensionsreformen, til beskæftigelsesministeren



Jeg kan bekræfte Berlingske Tidendes oplysninger om,

hvor mange, der har afsluttet et ressourceforløb til et

ordinært job.



Oplysningerne stammer fra en opgørelse, foretaget af

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som er

gengivet i mit svar på udvalgets spørgsmål 194.



Det er dog endnu for tidligt på denne baggrund at drage

konklusioner omkring jobeffekter af ressourceforløbene.



Det skyldes, at der på nuværende tidspunkt er afsluttet så

få og korte forløb, at vi ikke har et repræsentativt billede

af indsatsen.



Opgørelsen fra STAR bygger således på ca. 1.100

afsluttede forløb, mens der i øjeblikket er gang i knap

12.000 forløb ude i landets kommuner.



Ressourceforløbene kan vare imellem 1 og 5 år, og de

forløb, der var afsluttet til og med marts 2015 kan således

ikke siges at være repræsentative for indsatsen.



Jeg tror, vi alle kan blive enige om, at der ikke findes

snuptagsløsninger, når det handler om at hjælpe de

allermest udsatte borgere ind på arbejdsmarkedet. Det

kræver en langvarig indsats. Og det er netop formålet med

et ressourceforløb.



Man skal også huske på, at de mennesker, der er i

ressourceforløb, er personer, der før reformen primært fik

tilkendt førtidspension.



I det lys er det værd at bemærke, at der samlet set er mere

end 22 pct., som har fået et ordinært job, et fleksjob eller,

som nu står til rådighed for disse.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 20/10-2015 om fleksjob- og førtidspensionsreformen, til beskæftigelsesministeren



Dermed har over en femtedel af de afsluttede forløb

således resulteret i, at borgeren har genvundet

tilknytningen til arbejdsmarkedet frem for at være dømt

ude af fællesskabet.



Med det sagt vil jeg også gerne slå fast, at der ikke er

belæg for at koble tal for dødsfald med indholdet i

ressourceforløb, hvilket også fremgår af mit svar på

udvalgets spørgsmål 204.



Da aftalen om reformen blev indgået i 2012, forudsatte

man, at der, ud af samtlige forløb der forventedes igangsat

fra 2013 til 2032, ville være ca. 2 pct. i henholdsvis

ordinær beskæftigelse og fleksjob, når reformen var fuldt

indfaset.



Af de årsager, jeg netop har nævnt, er det ikke muligt på

nuværende tidspunkt at vurdere, hvorvidt de aktuelle

afgange afviger fra det forudsatte.



For mit eget vedkommende giver den nuværende afgang

fra ressourceforløbende imidlertid ikke anledning til

bekymring.



I stedet er mit klare fokus at understøtte kommunerne i at

levere gode ressourceforløb med et indhold af høj kvalitet.



For det er helt afgørende for reformen, at

ressourceforløbene får et indhold, der kan gøre en reel

forskel for den enkelte borger.



Der skal være mening og perspektiv i tingene. Borgere

med markant nedsat arbejdsevne skal ikke trækkes

igennem forløb, hvis det på forhånd er åbenbart

formålsløst at udvikle arbejdsevnen.



Men der er også brug for en forståelse og anerkendelse af,

at det tager tid at udvikle arbejdsevnen, og at indholdet i

ressourceforløbet tilrettelægges efter det.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 20/10-2015 om fleksjob- og førtidspensionsreformen, til beskæftigelsesministeren

Implementeringen af reformen



Noget af det, der optager mig, er, at flere personer i

ressourceforløb kommer ud på en rigtig arbejdsplads.



Jeg tror, at det for mange vil være forbundet med

motivation og selvrespekt at være tilknyttet en

arbejdsplads med kolleger og at have følelsen af at lave

noget meningsfuldt.



Jeg er derfor også lodret uenig i spørgerens hentydning til,

at virksomhedsrettede tilbud skulle fungere som

meningsløse arbejdsprøvninger. Det handler tværtimod om

at bringe borgeren tættere på arbejdsmarkedet.



Samtidig er det klart, at en virksomhedsrettet indsats skal

tilrettelægges på den rigtige måde, så det giver mening for

borgeren.



Det kræver stor støtte fra jobcentret og virksomheden, og

at både jobcentret, virksomheden og borgeren er forberedt

på, hvad der skal ske, og hvornår der bliver fulgt op.



Det er også hovedfokus i projektet ”Virksomhedscenter

generation 2”, som skal styrke den virksomhedsrettede

indsats for borgere i ressourceforløb og udsatte

kontanthjælpsmodtagere.



På baggrund af erfaringer herfra har vi desuden netop afsat

53,5 mio. kr. til projektet JobFirst, som skal udvikle og

afprøve en model, der skal systematisere kommunernes

arbejde med den virksomhedsrettede indsats i

ressourceforløb.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 20/10-2015 om fleksjob- og førtidspensionsreformen, til beskæftigelsesministeren

Ankestyrelsens praksisundersøgelse om førtidspension fra

2015



Afslutningsvist bliver der spurgt til konklusionerne i

Ankestyrelsens praksisundersøgelse fra april 2015, som

undersøgte en række sager om førtidspension – både

tilkendelser og afslag.



Praksisundersøgelsen viser, at kommunerne i samtlige

sager om afslag på førtidspension har truffet den rigtige

afgørelse, og det samme gælder for flertallet af

tilkendelserne – både for borgere over og under 40 år.



Samtidig konkluderer undersøgelsen, at kommunerne

generelt anvender og udfylder rehabiliteringsplanens

forberedende del korrekt. Det er vigtigt, da det er

grundlaget for teamets indstilling til kommunen.



Begge disse konklusioner er positive. Især set i lyset af, at

sagerne blev afgjort meget kort tid efter, at reformen trådte

i kraft.



Men der er naturligvis også plads til forbedring i forhold

til de sager, hvor Ankestyrelsen ikke har været enig i

kommunens afgørelse.



Her peger undersøgelsen blandt andet på, at kommunerne

skal blive bedre til at få alle sagens hjørner belyst.



Ankestyrelsen nævner intet om arbejdsprøvninger. Det er

der efter min mening gode grunde til, da det er en forældet

måde at se beskæftigelsesindsatsen på.



I stedet påpeger de, at kommunerne skal være

opmærksomme på, at de kan anvende relevante og

individuelle ressourceforløb, hvilket er helt i tråd med

reformens formål.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 20/10-2015 om fleksjob- og førtidspensionsreformen, til beskæftigelsesministeren



Det stemmer også udmærket overens med det store fokus,

vi i øjeblikket har på indholdet i ressourceforløb.

Indledning til spørgsmål D



I forhold til samrådsspørgsmål D mener jeg, at det første

punkt er dækket ind af min besvarelse af

samrådsspørgsmål C.



I forhold til det andet punkt om orientering og vejledning

af kommunerne kan jeg oplyse, at

Beskæftigelsesministeriet, som myndighed, selvfølgelig

har et ansvar for at vejlede kommunerne bedst muligt, når

ny lovgivning træder i kraft.



Det er et ansvar vi tager alvorligt, og som jeg synes, vi

lever op til.



Jeg har ikke tænkt mig at gennemgå samtlige vejledninger

mv. som er blevet sendt til kommunerne om reformen, da

vi i så fald vil få brug for at udvide dagens samråd.



I stedet har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

udarbejdet en oversigt, som vil blive eftersendt til

udvalget.



Jeg vil dog fremhæve, at der i forbindelse med reformen

blandt andet blev udsendt en guide til sagsbehandlerne i

jobcentrene som netop forklarede formålet med indsatsen i

et ressourceforløb og gav eksempler på forskellige

relevante indsatser.



Desuden kan jeg nævne en orienteringsskrivelse om

arbejdet i rehabiliteringsteamet, som kommunerne fik

tilsendt i august.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 28: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 20/10-2015 om fleksjob- og førtidspensionsreformen, til beskæftigelsesministeren



Heri er det beskrevet, hvordan kommunerne kommer hele

vejen rundt om borgerens situation og får lavet en god

rehabiliteringsplan, så borgeren får et godt afsæt for at

komme videre.



Derudover udsendte den tidligere socialminister i

september 2014 et hyrdebrev og vejledning til

kommunerne, som blandt andet understreger, hvornår der

skal tilkendes førtidspension i stedet for ressourceforløb i

forlængelse af en række diskussioner herom.

Afslutning



Samlet set har reformen af førtidspension og fleksjob

medført et helt nødvendigt skifte fra at fokusere på

borgeres begrænsninger til at fokusere på deres

muligheder.



Det bakker regeringen fuldt op om.



Vi er i gang med en langsigtet investering i de mest

udsatte borgere, og mit hovedfokus vil fortsat være, at

ressourceforløbene har et indhold, som kan leve op til de

høje forventninger, der er til reformen.



Vi skal ikke opgive nogen, hvis der er en chance for, at de

med den rette hjælp kan få fodfæste på arbejdsmarkedet.



Det kræver dog, at vi er villige til at tænke langsigtet og

have tålmodighed.



Tak for ordet.