Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1618756_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Marlene Harpsøe
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 14. marts 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
277 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marlene
Harpsøe (DF).
Spørgsmål nr. 277:
8. april 2016
J.nr. 2016-1804
”Ministeren bedes svare på, om en kontanthjælpsmodtager kan afvise at tage et ar-
bejde på baggrund af personens religion? Ministeren bedes endvidere svare på,
hvilke konsekvenser det har for en kontanthjælpsmodtager, hvis pågældende næg-
ter at tage et arbejde på grund af sin religion?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at en kontanthjælpsmodtager skal udnytte sine arbejdsmuligheder
bedst muligt for, at være berettiget til kontanthjælp.
Det medfører, at alle kontanthjælpsmodtagere skal tage imod rimelige tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og andre beskæftigelsesfremmende tilbud.
Hvis en kontanthjælpsmodtager ikke opfylder sin rådighedsforpligtelse, herunder
hvis den pågældende er jobparat og ikke er aktivt jobsøgende eller, der er tvivl om,
hvorvidt personen opfylder rådighedsforpligtelsen, skal kommunen vurdere, om
den pågældende skal have en sanktion eller skal rådighedsvurderes eller, om der er
en rimelig grund til udeblivelsen/afslaget.
De rimelige grunde relaterer sig som udgangspunkt ikke til kulturelle, religiøse el-
ler moralske forhold, men til forhold på arbejdsmarkedet.
Hvis en person afviser et konkret tilbud om arbejde eller et aktiveringstilbud med
den begrundelse, at pågældende ikke kan tage imod jobbet eller deltage i tilbuddet
på grund af sin religion, fx med henvisning til, at der er ansat mænd på arbejds-
pladsen, eller at der deltager mænd i tilbuddet, vil dette ikke blive betragtet som en
rimelig grund til at afvise tilbuddet.
Hvis den pågældende ikke har en rimelig grund til at afslå arbejdet, skal kommu-
nen give den pågældende en punktsanktion, således at personens hjælp nedsættes
med det, der svarer til 3 dagssatser
Hvis den pågældende ikke har en rimelig grund til at afvise et aktiveringstilbud,
ophører hjælpen til den pågældende, så længe kommunen stiller et åbent tilbud til
rådighed. Personen har derefter mulighed for igen at stille sig til rådighed ved at
deltage i det åbne tilbud.
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 277: Spm. om en kontanthjælpsmodtager kan afvise at tage et arbejde på baggrund af personens religion, til beskæftigelsesministeren
Hvis pågældende fx er gift med en anden kontanthjælpsmodtager, ophører begges
hjælp, så længe kommunen stiller et åbent tilbud til rådighed, som den pågældende
kan deltage i og dermed igen stiller sig til rådighed.
Med indførelsen af 225-timersreglen for modtagere af integrationsydelse eller ud-
dannelses- eller kontanthjælpsmodtagere har vi samtidig indført et skærpet beskæf-
tigelseskrav til ægtefæller og ugifte, hvor de ikke anses for at udnytte deres ar-
bejdsmuligheder, hvis de har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år eller derover og ik-
ke har opfyldt et krav om at have haft 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden
for de seneste 12 kalendermåneder.
Beskæftigelseskravet gælder for alle, der er i stand til at arbejde. Lever en person
ikke op til dette krav, så mister personen kontanthjælpen helt eller delvist. Det gæl-
der også i situationer, hvor årsagen til, at man ikke lever op til kravet, måtte være
fx religiøs eller kulturel.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2