Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Finn Sørensen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
29. marts 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7. marts 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
269 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen (EL).
Spørgsmål nr. 269:
J.nr. 16/04275
”Hvad er konsekvensen, hvis det i et regionalt arbejdsmarkedsråd, efter fremsendt
klage, fastslås, at en virksomhed uden overenskomst der har ansatte
med løntilskud, har brudt reglerne om merbeskæftigelse i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats?”
Svar:
Det fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 61 stk.2, at betingelsen om
merbeskæftigelse påses af arbejdsgiveren og de ansatte i fællesskab. Uenighed om
betingelsen om merbeskæftigelse afgøres efter de gældende fagretlige regler om
mægling og eventuel voldgift. For private arbejdsgivere, der ikke er omfattet af
kollektiv overenskomst, afgør det regionale arbejdsmarkedsråd administrativt ende-
ligt, om betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt.
På baggrund af sådanne afgørelser kan jobcentret bestemme, at løntilskud enten ik-
ke skal udbetales eller tilbagebetales. Det kan ifølge § 95 i bekendtgørelse om en
aktiv beskæftigelsesindsats ske, hvis 1) arbejdsgiveren har afgivet urigtig erklæring
om forhold, der har betydning for at opnå ret til at ansætte ledige med løntilskud el-
ler for at bevare retten hertil. Det kan også ske, 2) hvis arbejdsgiveren forsætligt
har fortiet forhold, der har samme betydning som nævnt under nr. 1.
Det kan tilføjes, at jobcentret i sager, hvor der er tale om bedrageri (fx falsk under-
skrift) vil kunne rejse politisag, hvor det er straffelovens bestemmelser, som er
gældende. Jeg er dog ikke bekendt med sådanne tilfælde i forhold til løntilskuds-
området.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen