Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1559277_0001.png
TALE
20. oktober 2015
Samråd om arbejdsmiljø og partikelforurening i Kø-
benhavns Lufthavn i Beskæftigelsesudvalget den 20.
oktober 2015 kl. 12.00-13.15, alm. del, samråds-
spørgsmål A og B
J.nr.
20150072199
Samrådsspørgsmål A, stillet den 16. september 2015 efter ønske fra Peter Hum-
melgaard Thomsen (S).
Samrådsspørgsmål B, stillet den 17. september 2015 efter ønske fra Christian Juhl
(EL).
Samrådsspørgsmål A:
Ministeren bedes redegøre for arbejdet med at sikre et sundt arbejdsmiljø i Køben-
havns Lufthavn, særligt i forbindelse med ansattes eksponering af partikelforure-
ning. Det ønskes herunder oplyst, hvilke initiativer og foranstaltninger der i dag og
fremover tages for at beskytte medarbejderne i lufthavnen.
Samrådsspørgsmål B:
Ministeren bedes give en konkret status for hvert af de 12 initiativer, som er igang-
sat som konsekvens af aftalen af 27. februar 2015 mellem regeringen (S og R), EL
og SF om udmøntning af midler i Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse.
Ministeren bedes herunder redegøre for sin holdning til den fremtidige udmøntning
af hvert af disse 12 initiativer frem til og med 2018.
Svar på spørgsmål A og B
Bevarelse:
Tak for invitationen til dette samråd, der omhandler to
spørgsmål i relation til arbejdsmiljøområdet.
Beskæftigelsesudvalget har bedt mig om at redegøre for
arbejdet med at sikre at sundt arbejdsmiljø i Københavns
Lufthavn. Navnlig i forhold til de ansattes eksponering for
partikelforurening.
Indledningsvist vil jeg gerne understrege, at ansatte i Kø-
benhavns Lufthavn naturligvis skal kunne gå trygt på ar-
bejde og ikke risikere at blive syge på grund af deres ar-
bejdsplads.
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 20/10-2015 om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
Når vi taler om en arbejdsplads som lufthavnen, hvor der
er beskæftiget ca. 23.000 mennesker med mange virk-
somheder involveret og med mange forskellige jobfunkti-
oner, er det vigtigt, at der konstant er fokus på arbejdsmil-
jøet på tværs af hele organisationen.
Det er arbejdsgiverens pligt at sørge for, at de ansatte kan
arbejde på en sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt for-
svarlig måde.
Arbejdstilsynet har over for mig oplyst, at det er Arbejds-
tilsynets indtryk, at der i lufthavnen gøres en seriøs ind-
sats for hele tiden at arbejde med at forbedre arbejdsmil-
jøet for de ansatte.
Når vi specifikt taler om udsættelse for partikelforure-
ning, er det et arbejdsmiljøproblem, som udgør en særlig
udfordring for såvel Københavns Lufthavn som store
lufthavne i andre lande.
Det er sådan, at forureningen fra partikler hovedsagligt
stammer fra flymotorer og fra dieseldrevne køretøjer, som
for eksempel bruges til transport af bagage og brændstof.
Den største andel af partikelforureningen stammer i dag
fra flymotorer, og langt de fleste af disse er såkaldt ultra-
fine partikler.
Jeg kan også forstå på Arbejdstilsynet, at Københavns
Lufthavn sammen med SAS og de andre store aktører i
lufthavnen siden 2007 har arbejdet på at få nedbragt pro-
blemet.
På baggrund af målinger i 2011, som viste, at der i perio-
der var et højt niveau af ultrafine partikler, blev der i 2012
2
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 20/10-2015 om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
udarbejdet en handlingsplan for forbedring af luftkvalite-
ten i lufthavnen.
Jeg kan forstå på Arbejdstilsynet, at der i arbejdet med
handlingsplanen sker en inddragelse af alle relevante ak-
tører, herunder de ansatte i lufthavnen og deres fagfor-
eninger.
Arbejdet med at realisere handlingsplanen følges af en re-
ferencegruppe. I gruppen indgår en lang række af de be-
rørte virksomheder, faglige organisationer, Arbejdstilsy-
net og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Jeg er blevet oplyst om, at referencegruppen får mulighed
for at indgå i en løbende dialog omkring forbedring af
luftkvaliteten i lufthavnen. Arbejdstilsynet og NFA kan
også i gruppen påpege behovet for nye tiltag overfor luft-
havnen i lyset af ny viden på området.
Handlingsplanen er ”levende” forstået på den måde, at
den løbende opdateres med nye forslag til at forbedre
luftkvaliteten i lufthavnen.
Resultatet af dette arbejde har været en markant forbed-
ring af luftkvaliteten i Københavns Lufthavn.
For eksempel er partikelforureningen i perioden fra 2011
til 2014 nedbragt med omkring 50 pct. på forpladsen.
Forpladsen er det sted, hvor flyene lastes og losses, og
som er det mest belastede område.
Der er altså gjort et rigtig godt og seriøst arbejde med
inddragelse af alle interessenter, som har ført til en mar-
kant sænkning af partikelforureningen i Københavns
Lufthavn.
3
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 20/10-2015 om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
I 2014 fik Københavns Lufthavn udarbejdet endnu en må-
lerapport. Rapporten bekræftede Københavns Lufthavns
tal, som viser, at partikelforureningen på forpladsen er
nedbragt med 50 %. Men samtidig gav rapporten et tyde-
ligere billede af præcist, hvor partiklerne stammer fra, om
de fx kommer fra fly- eller dieselmotorer, hvor store, eller
rettere hvor små, partiklerne er fra de enkelte kilder, og
hvordan de kemisk er sammensat.
Efterfølgende er der arbejdet videre ad to spor. Dels har
man i lufthavnen sat mere målrettet ind med lokale tiltag,
der er med til at reducere den lokale udsættelse for parti-
kelforurening.
Dels har der været et bedre grundlag for at udvikle mere
viden om, hvor farlig udsættelsen er.
Derfor bad Arbejdstilsynet i februar 2015 Det Nationale
Forskningscenter for Arbejdsmiljø – NFA – om at lave en
sundhedsfaglig vurdering af 2014-undersøgelsen.
Samlet set er det NFA’s vurdering, at der på grundlag af
2014-målingerne var grund til skærpet bekymring for de
ansatte, der udførte arbejde på forpladsen i lufthavnen.
På baggrund af NFA’s sundhedsfaglige vurdering er der
taget initiativ til, at Dansk Center for Nanosikkerhed på
NFA i tæt samarbejde med Københavns Lufthavn under-
søger farligheden af luftforureningspartiklerne yderligere.
Dette arbejde vil foregå i perioden 2016-2018.
Ud over at drøfte problematikken i den referencegruppe,
som jeg nævnte før, vil Arbejdstilsynet yderligere tage
initiativ til bilaterale drøftelser med lufthavnen.
4
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 20/10-2015 om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
Drøftelserne skal gå på, hvilke tiltag der konkret bør sæt-
tes i gang for at forebygge, at de ansatte bliver syge af at
gå på arbejde på grund af forurening fra partikler.
Samtidig er jeg blevet oplyst om, at der ved et projekt på
Arbejdsmedicinsk klinik på Bispebjerg Hospital, som er
finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden, vil ske en
kortlægning af risikoen for udvikling af hjertekarsyg-
domme, kroniske luftvejslidelser og mulige kræftformer
blandt de ansatte i lufthavnen.
Den nye viden på området skal naturligvis omsættes til
konkrete foranstaltninger i lufthavnen. Her vil Arbejdstil-
synet fortsat indgå i et tæt samarbejde med lufthavnen om
at få sat gang i aktiviteter, som kan nedbringe udsættelsen
for partikelforurening yderligere.
Jeg lægger samtidig vægt på, at der bliver reageret på
overtrædelser af arbejdsmiljølovningen, når Arbejdstilsy-
net fører tilsyn i lufthavnen.
Jeg ser initiativerne i Københavns Lufthavn som et rigtig
godt eksempel på, at det nytter noget, når ledelse og med-
arbejdere går sammen om at arbejde systematisk og kon-
tinuerligt med at få gjort noget ved arbejdsmiljøproble-
merne.
Sammenfattende mener jeg, at der er gjort en stor indsats
for at nedbringe partikelforureningen i Københavns Luft-
havn.
Besvarelse af spørgsmål B
I forhold til besvarelsen af samrådsspørgsmål B om status
for aftalen om udmøntning af midler fra Fonden for Fore-
byggelse og Fastholdelse, så er der forud for samrådet
5
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 20/10-2015 om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
oversendt et skriftligt bilag til udvalget, som redegør spe-
cifikt for de enkelte initiativer.
Jeg vil derfor foreslå, at yderligere spørgsmål til de kon-
krete initiativer fra aftalen besvares skriftligt.
Når det drejer sig om den overordnede prioritering af
midlerne fra aftalen, så er denne uændret i 2015.
I forhold til de nærmere forhold omkring prioriteringen af
midlerne i perioden 2016-18, så har regeringen nu fremsat
sit forslag til finanslov for 2016.
Her fremgår det, at vi lægger op til at videreføre finansie-
ringen til Dansk Center for Nanosikkerhed.
Centeret er et vigtigt element i arbejdet med at afdække
de risici, som nanopartikler kan medføre. Derfor foreslår
vi at fastholde finansieringen af centrets forskning frem til
og med 2018.
Vi har også valgt at sikre finansiering til Videnscenter for
Arbejdsmiljø, som varetager en vigtig formidlingsindsats
og udgør en bred indgang for virksomhederne til ar-
bejdsmiljøområdet.
I forhold til den resterende del af aftalen, så har vi ønsket
at have mulighed for at prioritere, hvordan midlerne skal
anvendes fremover.
Det synes jeg faktisk er helt naturligt, når en ny regering
træder til – og i øvrigt også den måde, tidligere regeringer
har valgt at gribe det an på.
Det gælder også konkret i forhold til Fonden for Forebyg-
gelse og Fastholdelse, hvor jeg forstår, at SR-regeringen
6
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 20/10-2015 om arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
tilbage i 2012 ændrede på Fondens formål og den måde,
ordningerne fungerede på.
Der er endnu ikke taget stilling til den nærmere håndte-
ring af de uforbrugte midler, herunder heller ikke, om det
er et emne, der fx vil indgå i forbindelse med finanslovs-
forhandlingerne den kommende tid.
Tak for ordet.
7