Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Nikolaj Amstrup
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
D. 01.04.2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. marts 2016 stillet følgende spørgs-
mål nr. 268 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet af
ikke-medlem Nikolaj Amstrup (MFU).
Spørgsmål nr. 268:
J.nr. 16/04274
”Idet henvises til henvendelse BEU alm. del - bilag 128 bedes ministeren redegøre
for,
– om det er korrekt, at der er ændret beregningsmetoder for boligstøtte i Udbetaling
Danmark, og
– om det er en utilsigtet konsekvens, at man risikerer at miste sin boligstøtte
grundet feriepenge, eller om der er tale om en fejl?”
Endeligt svar:
Det er korrekt, at boligstøtteloven er ændret pr. 1. januar 2016 for at muliggøre en
mere præcis og korrekt indtægtsregulering af boligstøtte, hvorefter boligstøtten be-
regnes pr. måned, og hvor indkomsten hentes direkte fra indkomstregisteret - dog
med lidt forsinkelse. Lovændringen indebærer, at den enkelte måneds boligstøtte
altid bliver beregnet på grundlag af den indkomst, der fremgår af indkomstregistre-
ret for den pågældende måned. Lovforslaget blev fremsat af den tidligere regering i
foråret 2014 og blev enstemmigt vedtaget af Folketinget.
Efter de tidligere gældende regler i boligstøtteloven blev der ved omberegning set
bort fra bestemte feriepenge. Særreglen gjaldt den situation, hvor feriepenge på
grund af afslutning af et ansættelsesforhold i et job med løn under ferie beskattes
hos modtageren i boligstøtteåret uden at kunne udbetales i det pågældende år. Hvis
man ikke var omfattet af særreglen, fx fordi feriepengene blev beskattet i samme
boligstøtteår, som de blev udbetalt, indgik feriepengene i husstandsindkomsten og
blev ved boligstøttebergning fordelt ud over året.
For at gøre reglerne mere enkle og sikre, at feriepenge - uanset hvad – blev behand-
let som anden indkomst i forhold til boligstøtteberegningen, blev denne særregel
ophævet i forbindelse med lovændringen.
Det blev i de almindelige bemærkninger til lovforslaget vurderet, at det ikke var
hensigtsmæssigt at opretholde særreglen. Det skyldes, at denne type feriepengebe-
løb ikke registreres på en måde i indkomstregisteret, der gør det muligt for Udbeta-
ling Danmark at holde disse beløb ude af genberegningen og efterreguleringen af
boligstøtten. En opretholdelse af denne særregel ville derfor udgøre en hindring
for, at genberegning og efterregulering kan ske som en næsten automatisk sagsbe-