Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1615349_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Finn Sørensen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
D. 01.04.2016
J.nr.
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 7. marts 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
267 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen (EL).
Spørgsmål nr. 267:
”Vil ministeren oplyse om reglerne for modregning i ressourceforløbsydelsen af
egne pensionsordninger m.v., antallet af personer der modregnes, og hvad det of-
fentliges besparelse er som følge heraf.”
Svar:
Ressourceforløb blev indført i forbindelse med det brede forlig om reformen af før-
tidspension og fleksjob i 2013 med det formål at give borgere, som er i risiko for at
komme på førtidspension, en individuel og helhedsorienteret indsats med fokus på
at udvikle arbejdsevnen.
Under ressourceforløb modtager borgeren ressourceforløbsydelse. Det er en social
ydelse, som har til formål at spænde et økonomisk sikkerhedsnet ud for borgere,
som ikke på anden vis har tilstrækkelige muligheder for at forsørge sig selv.
Reglerne for ressourceforløbsydelse bygger overordnet på reglerne for kontant-
hjælp, og indtægter medfører derfor som udgangspunkt også fradrag i ressourcefor-
løbsydelse. Reglerne for ressourceforløbsydelse er imidlertid lempeligere end til-
fældet er for kontanthjælp, da modtagerens formue og en eventuel ægtefælles for-
mue og indtægter ikke har indflydelse på udbetalingen af ressourceforløbsydelsen.
Det er således kun borgerens egne indtægter, der medfører fradrag i ressourcefor-
løbsydelsen.
Det, der er afgørende for, om udbetalinger fra privattegnede forsikrings- eller pen-
sionsordninger medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen, er, hvorvidt disse udbe-
talinger sker som engangsudbetalinger, eller om udbetalingen sker løbende. En-
gangsudbetalinger betragtes som formue, og de medfører derfor ikke fradrag i
ydelsen. Derimod betragtes løbende udbetalinger fra en privattegnet pension eller
forsikring som en indtægt, der medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen. Dette
gælder dog ikke erstatning for tab af erhvervsevne som følge af personskade efter
følgende love:
1)
2)
3)
lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser
lov om erstatningsansvar
lov om arbejdsskadesikring
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 267: Spm. om reglerne for modregning i ressourceforløbsydelsen af egne pensionsordninger, til beskæftigelsesministeren
4)
lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre stats-
ansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion
Det er kommunen, der i det konkrete tilfælde træffer afgørelse om, hvorvidt udbe-
talingen af fx en erstatning for tab af erhvervsevne fra en privattegnet forsikring
skal anses som indtægt eller formue og dermed, om der skal ske fradrag for udbeta-
lingen i ressourceforløbsydelsen.
Beskæftigelsesministeriet har ikke adgang til data, der kan belyse omfanget af fra-
drag i ressourceforløbsydelse som følge af udbetalinger fra private pensionsordnin-
ger mv.
Jeg kan oplyse, at der ikke direkte budgetteres med fradragsreglerne for ressource-
forløbsydelse. Såvel i reformøkonomien som i budgetteringen på finansloven er der
taget udgangspunkt i, hvad der faktisk er udbetalt i det foregående regnskabsår og
det senest kendte aktivitetstal. I det omfang niveauet for de udbetalte ydelser af-
spejler eventuelle modregninger for udbetalte private pensioner mv. vil det indgå
indirekte i budgetteringen.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2