Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1614434_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Lennart Damsbo-Andersen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
30. marts 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 2. marts 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
265 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lennart
Damsbo-Andersen (S).
Spørgsmål nr. 265:
J.nr. 20165200070
”I ministerens svar på BEU alm. del - spørgsmål 195 skriver ministeren om smiley-
ordningen, at han har ”bedt Arbejdstilsynet om at gennemføre et grundigt eftersyn
af ordningen. Når resultatet af dette eftersyn foreligger, vil jeg orientere forligs-
kredsen på arbejdsmiljøområdet nærmere herom.”
Ministeren bedes på baggrund heraf redegøre for følgende:
- Hvordan skrider arbejdet med eftersynet frem?
- Hvornår forventer ministeren, at eftersynet er afsluttet?
- Hvornår forventer ministeren, at forligskredsen kan blive orienteret om resultatet
af eftersynet?”
Svar:
Jeg har indhentet svar fra Arbejdstilsynet, som overfor mig har oplyst, at der er ved
at blive udviklet et design for eftersynet af smileyordningen.
Eftersynet forventes afsluttet sommeren 2016, hvorefter jeg vil drøfte resultatet
med arbejdsmarkedets parter og forligskredsen på arbejdsmiljøområdet.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen