Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Lennart Damsbo-Andersen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
21. marts 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 24. februar 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
261 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Lennart
Damsbo-Andersen (S).
Spørgsmål nr. 261:
J.nr. 16/03599
”I forlængelse af samråd den 24. februar 2016 om efterbetaling af sygedagpenge,
jf. BEU alm. del samrådsspørgsmål Æ, AF og AG, bedes ministeren bekræfte, at
kommunerne har pligt til at genoptage alle sager.”
Svar:
Jeg kan bekræfte, at det fremgår af Ankestyrelsens principafgørelse, som fastlæg-
ger ny praksis efter Højesterets dom af 10. september 2015, at genoptagelse af sa-
ger på baggrund af Højesterets dom skal ske på myndighedens eget initiativ, hvis
det vurderes ikke at være en betydelig administrativ byrde at skulle identificere sa-
gerne. Ellers skal myndigheden informere offentligt om muligheden for at søge om
genoptagelse og vejlede om retningslinjerne herfor.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen