FAKTA
20. december 2016
Resultaterne af målretningen af det risikobaserede
tilsyn, første halvår 2016
J.nr.
Metoder og Virkemidler (MV)
TR
Notatet indeholder en status for det risikobaserede tilsyn første halvår 2016.
Resultater af den øgede risikobasering
Som følge af aftalen om en styrket arbejdsmiljøindsats fra marts 2015 er fordelin-
gen mellem virksomheder, der udtages på baggrund af henholdsvis risikobasering
(indeksmodellen) og stikprøve pr. 1. januar 2016 ændret fra 55/45 til 80/20. Formå-
let hermed er at målrette den risikobaserede tilsynsindsats endnu mere mod de
virksomheder, der vurderes at have risiko for arbejdsmiljøproblemer. 80/20-
fordelingen er et mål, der er fastsat for hele året, jf. aftalen om en styrket arbejds-
miljøindsats.
Tabel 1 nedenfor viser, hvor stor en andel af virksomhederne der ved det risikoba-
serede tilsyn får minimum én materiel afgørelse. Andelen af virksomheder med
afgørelser er opgjort for alle risikobaserede tilsyn, dvs. både for indeks- og stikprø-
vevirksomheder. Datagrundlaget i første halvår 2016 er 10.377 gennemførte risi-
kobaserede tilsynsforløb.
Tabel 1
Andel af virksomheder med materielle afgørelser ved risikobaserede tilsyn, fordelt på år
2012-2016, første halvår
År
2012
2013
2014
2015
2016, første halvår
Kilde: Særudtræk fra Arbejdstilsynets produktionsdata
Andel af virk. med materielle afgørelser ved RT
17,8
18,0
19,1
17,0
22,6
Tabellen viser, at 22,6 pct. af virksomhederne i første halvår 2016 har fået mindst
én materiel afgørelse, hvilket er den højeste andel sammenlignet med de forudgå-
ende år, hvor der har været risikobaserede tilsyn (2012 til 2015).
Nærmere analyser viser, at der er to forskellige elementer, der bidrager til stignin-
gen:
For det første viser analysen, at den øgede risikobasering i 2016, hvor flere virk-
somheder udtages til tilsyn på baggrund af en risikovurdering og færre på baggrund
af stikprøven, har betydet, at Arbejdstilsynet finder flere virksomheder med ar-
bejdsmiljøproblemer.
For det andet skyldes en del af stigningen, at Arbejdstilsynet – som det fremgår
nærmere af det næste afsnit – har afdækket arbejdsmiljøproblemer på en større