BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 12/2-2016 om arbejdsmiljørepræsentanter, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

8. februar 2016

Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12.

februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse

J.nr. 20165200007

Kontor for Metoder og virkemid-

ler/JB

Samrådsspørgsmål U

Ifølge en undersøgelse af 3F’s miljøafdeling om arbejdsmiljøuddannelse får ar-

bejdsmiljørepræsentanterne på danske arbejdspladser ikke den uddannelse i deres

erhverv, som de skal have. Undersøgelsen viser bl.a., at



det kniber med at komme på uddannelse, både for nyvalgte og erfarne



opfordring fra arbejdsgiverne til at deltage er ofte ikke til stede



arbejdsmiljørepræsentanter skal repræsentere stadig flere kolleger



arbejdsmiljørepræsentanter føler, at der er for lidt tid til at løse opgaverne.

Ministeren bedes på denne baggrund redegøre for, om undersøgelsens resultater

stemmer overens med ministerens viden om arbejdsmiljørepræsentanters arbejds-

og uddannelsesbetingelser.

Samrådsspørgsmål V

Hvilke mål har ministeren for arbejdsmiljørepræsentanters vilkår?

Samrådsspørgsmål W

Hvordan mener ministeren, at arbejdsmiljørepræsentanternes arbejdsvilkår og ud-

dannelsesmuligheder kan forbedres?

Samrådsspørgsmål X

Finder ministeren, at 1,5 dages-uddannelse pr. år er dækkende for en arbejdsmil-

jørepræsentant i alle brancher?

Samrådsspørgsmål Y

Mener ministeren, at det er hensigtsmæssigt, at arbejdsmiljørepræsentanter skal

dække stadig større grupper af kolleger?

Samrådsspørgsmål Z

Mener ministeren, at arbejdsledere og arbejdsgivere er godt nok uddannet på ar-

bejdsmiljøområdet?

Indledning



Tak for invitationen til dette samråd.



Udvalget har ønsket at drøfte resultaterne af en undersø-

gelse udarbejdet af 3F, som omhandler uddannelse for

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 12/2-2016 om arbejdsmiljørepræsentanter, til beskæftigelsesministeren

3F’s arbejdsmiljørepræsentanter og vilkårene for, at de

kan varetage deres opgaver.



Udvalget har i den forbindelse stillet mig en række

spørgsmål, som jeg vil besvare samlet.



Indledningsvist vil jeg gerne slå fast, at arbejdsmiljøre-

præsentanterne varetager en vigtig funktion ude på virk-

somhederne.



Arbejdet med at sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø fo-

regår i et samarbejde mellem arbejdsgiveren, arbejdsle-

derne og de øvrige ansatte på virksomheden. I større virk-

somheder [med 10 eller flere ansatte] repræsenterer ar-

bejdsmiljørepræsentanterne de øvrige ansatte, og skal væ-

re med til at sikre ordentlige arbejdsmiljøforhold.



Inden jeg svarer på udvalgets spørgsmål, vil jeg kort gen-

nemgå reglerne på området, så udvalget har et fælles ud-

gangspunkt for samrådet.

Reglerne om arbejdsmiljøorganisation



De gældende regler om arbejdsmiljøorganisation i virk-

somhederne blev indført i 2010. Reglerne bygger i høj

grad på de anbefalinger, som et enigt trepartsudvalg kom

med i 2009.



Trepartsudvalget ønskede at skabe bedre rammer for det

strategiske arbejdsmiljøarbejde i virksomhederne. De fo-

reslog derfor, at reglerne blev mere tidssvarende og flek-

sible, så de kunne tilpasses den enkelte virksomheds

struktur og opgaver.



Trepartsudvalget anbefalede bl.a.:

en enklere organisering af samarbejdet på virk-

somhederne om arbejdsmiljøet,

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 12/2-2016 om arbejdsmiljørepræsentanter, til beskæftigelsesministeren

en mere fleksibel og målrettet arbejdsmiljøud-

dannelse og

en styrkelse af samarbejdet om arbejdsmiljø på

virksomheder med under 10 ansatte.



Et af målene var, at arbejdsgiverne, arbejdslederne og de

ansatte i højere grad selv fik mulighed for at strukturere

samarbejdet om arbejdsmiljø på en måde, der giver me-

ning for dem.



På baggrund af anbefalingerne fra trepartsudvalget blev

der i 2010 indført nye regler. De gjorde det muligt at

strukturere arbejdsmiljøorganisationen under hensyn til

den enkelte virksomhed og dens arbejdsmiljøforhold, så-

dan at de ansattes kontakt til deres repræsentant blev til-

godeset.



Dermed gik man bort fra den tidligere regel om, at det var

antallet af afdelinger eller arbejdsområder, der var afgø-

rende for hvor mange arbejdsmiljørepræsentanter og ar-

bejdsledere, der skulle være i en virksomhed.



Anbefalingerne fra trepartsudvalget betød også, at der

blev indført nye regler om en obligatorisk fælles arbejds-

miljøuddannelse og pligt til løbende at tilbyde suppleren-

de arbejdsmiljøuddannelser.



Man gik dermed bort fra kravet om i alt en uges samlet

arbejdsmiljøuddannelse.



Der blev ikke ændret på reglerne for, hvor meget tid,

medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen skal have til

rådighed til deres opgaver. Det ønskede trepartsudvalget

ikke.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 12/2-2016 om arbejdsmiljørepræsentanter, til beskæftigelsesministeren



Reglerne om arbejdsmiljøuddannelse er ret præcise og går

ud på, at arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere

skal:

gennemgå tre dages obligatorisk arbejdsmiljøud-

dannelse inden for de første tre måneder efter, de er

blevet valgt eller udpeget,

have tilbudt to dages supplerende arbejdsmiljøud-

dannelse i deres første funktionsår og

have tilbudt halvanden dages supplerende arbejds-

miljøuddannelse i hvert af de følgende funktionsår.



Reglerne om hvor mange arbejdsmiljørepræsentanter, der

skal være i en virksomhed og hvor mange kolleger, de

skal dække, er fleksible og tilpasses i den enkelte virk-

somhed.



Reglerne går ud på, at arbejdsgiveren, arbejdslederne og

de ansatte er fælles om at fastsætte det nødvendige antal

medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. Derved kan

der tages højde for de konkrete forhold på virksomheden.



Der er således ikke krav om, at der skal være et bestemt

antal arbejdsmiljørepræsentanter, eller at de skal dække et

bestemt antal kolleger.



Der er til gengæld krav om, at arbejdsmiljøorganisationen

skal kunne løse sine opgaver tilfredsstillende.



Med hensyn til den tid, som arbejdsmiljørepræsentanten

skal have til at løse sine opgaver, er reglerne også her

fleksible og tilpasset den enkelte virksomhed.



Reglerne går ud på, at arbejdsmiljørepræsentanten skal

have den tid til rådighed, der er rimelig i forhold til virk-

somhedens art og dens sikkerheds- og sundhedsmæssige

standard.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 12/2-2016 om arbejdsmiljørepræsentanter, til beskæftigelsesministeren



Konklusionen er altså, at vi i dag har nogle regler, der

bygger på anbefalingerne fra et enigt trepartsudvalg, og

som sætter fleksible rammer for, hvordan man kan orga-

nisere arbejdsmiljøarbejdet på den enkelte virksomhed.

Samrådsspørgsmål U



Som svar på spørgsmål U om 3F-undersøgelsen i forhold

til min viden om AMO [arbejdsmiljøorganisation], vil jeg

sige, at resultaterne i 3F-undersøgelsen i store træk svarer

til resultaterne fra den eksterne evaluering af AMO, som

Arbejdstilsynet fik udarbejdet i 2013.



I modsætning til 3F-undersøgelsen har man i AMO-

evalueringen spurgt både arbejdsmiljørepræsentanter og

arbejdsledere. Den var desuden repræsentativ for hele ar-

bejdsmarkedet i modsætning til 3F-undersøgelsen, der

alene omfatter medemmer af 3F.



Evalueringen viste, at der var plads til forbedring med

hensyn til at udbrede kendskabet til AMO-reglerne, og at

flere virksomheder ikke havde tilbudt den supplerende

uddannelse.



Den viser også, at en mindre del af arbejdsmiljørepræsen-

tanterne skal dække et større antal kolleger.



Jeg hæfter mig i den sammenhæng ved, at 80 procent

mente, at de har den tid til rådighed, som de mener, de har

behov for, og at de i øvrigt ikke har oplevet ændringer på

det område.



AMO-evalueringen viser, at ca. en tredjedel af de ad-

spurgte ikke har deltaget i den supplerende arbejdsmiljø-

uddannelse.



Omkring en tredjedel af de adspurgte har ikke fået tilbudt

den supplerende uddannelse og halvdelen af dem, der har

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 12/2-2016 om arbejdsmiljørepræsentanter, til beskæftigelsesministeren

fået uddannelsen tilbudt, har ikke har taget imod tilbud-

det.



I store træk viste AMO-evalueringen, at regelsættet fra

2010 fungerer godt, og vurderes positivt i de virksomhe-

der, der har implementeret reglerne.



Arbejdsmarkedets parter har drøftet AMO-evalueringen.

De er enige om, at evalueringen viser, at reglerne virker

efter hensigten.



Arbejdsmarkedets parter har derudover anbefalet, at der

igangsættes initiativer, der sikrer kendskabet til reglerne,

og at de bliver fulgt.

Hvad gør regeringen?



Derfor har partierne i arbejdsmiljøforligskredsen taget ini-

tiativ til en række tiltag, som skal imødekomme de udfor-

dringer, AMO-evalueringen viste. Tiltagene er en del af

den politiske aftale fra marts 2015 om en styrket arbejds-

miljøindsats:



Arbejdsmiljøforligskredsen har

for det første

ændret reg-

lerne om samarbejde om sikkerhed og sundhed. Arbejds-

giveren har derfor siden 1. januar i år skullet dokumentere

overfor Arbejdstilsynet, at den supplerende uddannelse er

blevet tilbudt.



Arbejdstilsynet har på den baggrund fokus på at kontrol-

lere, at de nye regler bliver fulgt, så de – i forbindelse

med deres tilsyn – beder om dokumentation for, at ar-

bejdsmiljøuddannelsen er blevet tilbudt.



Det gælder både for den todages supplerende uddannelse i

det første funktionsår og for den halvanden dags supple-

rende uddannelse i hvert af de følgende funktionsår.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 12/2-2016 om arbejdsmiljørepræsentanter, til beskæftigelsesministeren



Det gælder, når tilsynet besøger virksomheder, der viser

sig at have problemer med det fysiske eller psykiske ar-

bejdsmiljø.



Når der er problemer med arbejdsmiljøet på en virksom-

hed, er det vigtigt, at arbejdsmiljøorganisationen er klædt

ordentligt på til at kunne løse problemerne og forebygge,

at de sker igen.



Det er min forventning, at flere arbejdsmiljørepræsentan-

ter og arbejdsledere med de nye regler får tilbud om sup-

plerende arbejdsmiljøuddannelse.



Derfor har arbejdsmiljøforligskredsen –

for det det andet

– besluttet, at Arbejdstilsynet skal bidrage til den informa-

tions- og vejledningsindsats, som arbejdsmarkedets parter

i Arbejdsmiljørådet vil igangsætte. Indsatsens formål er at

udbrede kendskabet til reglerne om samarbejde om sik-

kerhed og sundhed i virksomhederne.



Jeg forventer, at informations- og vejledningsindsatsen vil

være med til at udbrede kendskabet til reglerne, så endnu

flere virksomheder kan få glæde af dem.



Endelig har arbejdsmiljøforligskredsen –

for det tredje

–

besluttet, at der skal gennemføres en ny undersøgelse af

erfaringerne med AMO-reglerne for at sikre, at de nye

initiativer virker efter hensigten.



Undersøgelsen skal være afsluttet inden 2020.

Samrådsspørgsmål V



Med hensyn til spørgsmål V om hvilke mål, jeg har for

arbejdsmiljørepræsentanternes vilkår, har jeg det over-

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 12/2-2016 om arbejdsmiljørepræsentanter, til beskæftigelsesministeren

ordnede mål, at arbejdsmiljørepræsentanterne skal have

gode og fornuftige rammer for at udføre deres opgaver.



Derudover skal de have den fornødne uddannelse, så de er

klædt på til opgaverne i arbejdsmiljøorganisationen.



Som jeg netop har redegjort for, har vi nogle regler, som

et enigt trepartsudvalg står bag. De sikrer, at arbejdsmiljø-

repræsentanterne har rimelig tid til opgaven, og at de får

målrettet uddannelse.



Og jeg hæfter mig da også ved, at 80 procent af arbejds-

miljørepræsentanterne oplyste i AMO-evalueringen fra

2013, at de havde den tid til rådighed, som de havde brug

for.

Samrådsspørgsmål W



Som svar på spørgsmål W om arbejdsmiljørepræsentan-

ternes vilkår og uddannelse vil jeg sige, at der ifølge

AMO-evalueringen var plads til forbedringer med hensyn

til at tilbyde den supplerende uddannelse og at få udbredt

kendskabet til reglerne.



Som jeg netop har redegjort for, har arbejdsmiljøforligs-

kredsen reageret på det ved at indføre nye, skærpede reg-

ler og kontrol fra 1. januar i år.

Samrådsspørgsmål X



Med hensyn til spørgsmål X om halvanden dages supple-

rende uddannelse kan jeg oplyse, at adgangen til arbejds-

miljøuddannelse rent faktisk blev udvidet med de regler,

der blev indført i 2010.



Tidligere skulle arbejdsmiljørepræsentanter gennemgå 37

timers, eller fem dages arbejdsmiljøuddannelse. På kon-

tor- og administrationsområdet skulle arbejdsmiljørepræ-

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 12/2-2016 om arbejdsmiljørepræsentanter, til beskæftigelsesministeren

sentanterne kun gennemgå 30 timers uddannelse svarende

til 4 dage.



Efter de nye regler blev indført i 2010, er adgangen til ar-

bejdsmiljøuddannelse som sagt udvidet til at være tre da-

ges obligatorisk uddannelse, to dages supplerende uddan-

nelse det første år, og halvanden dags supplerende uddan-

nelse i hvert af de følgende år.



I alle brancher har arbejdsmiljørepræsentanterne således

fået mulighed for at deltage i arbejdsmiljøuddannelsen i

flere dage. Samtidig modtager de løbende uddannelsen, så

de jævnligt bliver opkvalificeret.



I trepartsudvalgets rapport blev det påpeget, at den obliga-

toriske uddannelse er en basisuddannelse, mens den sup-

plerende uddannelse skal målrettes den enkelte virksom-

hed og branche.



Parterne har ikke anbefalet, at der skulle indføres forskel-

lige regler for arbejdsmiljøuddannelse i forskellige bran-

cher.



Jeg kan derfor støtte trepartsudvalgets opfattelse af, at de

gældende regler om supplerende uddannelse er tilstrække-

lige til at dække uddannelsesbehovene i brancherne.

Samrådsspørgsmål Y



Med hensyn til spørgsmål Y om normering kan jeg oply-

se, at nogle arbejdsmiljørepræsentanter – ifølge 3F-

undersøgelsen – skal dække flere kolleger, mens andre

skal dække færre. De fleste skal dække det samme antal.



Undersøgelsen viser ikke noget om, hvorvidt antallet af

kolleger, der skal dækkes, er et problem eller ej.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 12/2-2016 om arbejdsmiljørepræsentanter, til beskæftigelsesministeren



Jeg antager, at størrelsen på gruppen, den enkelte skal re-

præsentere, afspejler de konkrete forhold på virksomhe-

derne. Det vil bl.a. sige ledelsesstruktur, arbejdsmiljøfor-

hold, herunder farlighed og risici, samt arbejdets art og

organisering.



Jeg kan forstå på Arbejdstilsynet, at de oplever, at ar-

bejdsmiljørepræsentanterne i visse brancher med eksem-

pelvis kædevirksomheder, skal dække flere produktions-

enheder og dermed også flere kolleger end tidligere.



Til gengæld får arbejdsmiljørepræsentanterne også en me-

re professionel rolle med hensyn til arbejdsmiljøarbejdet.



Arbejdstilsynets observationer stemmer overens med

AMO-evalueringen, som viser, at arbejdsmiljørepræsen-

tanternes rolle er blevet professionaliseret på de virksom-

heder, der har centraliseret arbejdsmiljøarbejdet.



Undersøgelsen viser desuden, at arbejdsmiljørepræsentan-

terne i disse virksomheder har fået et større ansvarsområ-

de og en større berøringsflade i organisationen. Samtidig

vurderer de selv at have fået et større overblik. Der bru-

ges ikke mere tid på arbejdsmiljøarbejdet, men det ople-

ves mere effektivt.



På den baggrund ser jeg ikke noget problem i, at arbejds-

miljørepræsentanter skal dække flere kolleger, hvis det

betyder, at opgaverne løses mere effektivt.

Samrådsspørgsmål Z



Med hensyn til spørgsmål Z om hvorvidt uddannelsen er

tilstrækkelig, kan jeg oplyse, at der ikke er regler om, at

arbejdsgiveren skal gennemgå en egentlig arbejdsmiljø-

uddannelse.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 241: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 12/2-2016 om arbejdsmiljørepræsentanter, til beskæftigelsesministeren



Arbejdsgiveren skal derimod sørge for, at arbejdslederne

og arbejdsmiljørepræsentanterne gennemgår arbejdsmil-

jøuddannelserne.



Arbejdslederne skal, ligesom arbejdsmiljørepræsentanter-

ne, have tilbudt supplerende arbejdsmiljøuddannelse. Her

viser AMO-evalueringen, at der er plads til forbedring.

Derfor har arbejdsmiljøforligskredsen igangsat de initiati-

ver, som jeg netop har skitseret.

Afslutning



Afslutningsvis vil jeg kort opsummere:



De regler, vi har på området, bygger på anbefalinger fra

2009 fra et enigt trepartsudvalg. Trepartsudvalget ønskede

tidssvarende og fleksible rammer for samarbejdet om ar-

bejdsmiljø på virksomhederne.



Da arbejdsmiljøorganisationen skal fungere ude på de en-

kelte virksomheder giver det mening, at den også tilrette-

lægges og præciseres lokalt. Det giver virksomhederne

frihed til at indrette sig på den måde, der er mest hen-

sigtsmæssig for dem.



Det er mit indtryk, at den nuværende struktur overordnet

set fungerer godt, og at både arbejdsgivere og ansatte er

tilfredse. Hvis der er problemer med den måde, arbejds-

miljøarbejdet organiseres på, må forligskredsen i fælles-

skab tage hånd om det.



Afslutningsvist vil jeg derfor gerne understrege, at rege-

ringen i samarbejde med arbejdsmarkedets parter forsøger

at give arbejdsmiljørepræsentanterne de bedst mulige

rammer, vilkår og uddannelsesmuligheder.



Tak for ordet.