Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1600657_0001.png
TALE
Beskæftigelsesministerens tale på samrådet den 10.
februar 2016 om Arbejdsskadestyrelsens sagsbe-
handlingstider
Spørgsmål O
Vil ministeren redegøre for, hvorfor ventetiden igen er steget
i Arbejdsskadestyrelsen?
Spørgsmål P
Er ministeren tilfreds med Arbejdsskadestyrelsens mål for at
nedbringe ventetiderne til 21 måneder i 2018?
Spørgsmål Q
Hvad vil ministeren gøre for at ændre den uacceptable situa-
tion for mennesker ramt af arbejdsskader?
Spørgsmål R
Hvad vil ministeren gøre ved, at både de skadedes helbred
og sociale situation (og dermed den offentlige økonomi) for-
ringes af lange ventetider?
Spørgsmål S
Hvordan vurderer ministeren, at den delvise udflytning af
Arbejdsskadestyrelsen til Vordingborg, Hillerød og Hader-
slev vil påvirke Arbejdsskadestyrelsens muligheder for at
forkorte ventetiden?
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 10/2-2016 om ventetider i Arbejdsskadestyrelsen, til beskæftigelsesministeren
Indledning
Tak for invitationen til dette samråd om sagsbe-
handlingstiderne i Arbejdsskadestyrelsen.
Jeg vil indledningsvist gerne sige, at jeg har for-
ståelse for, hvor frustrerende det kan være at vente
på en afgørelse i en arbejdsskadesag.
Jeg vil også gerne sige, at jeg er fuldt bevidst om,
at det er vigtige afgørelser, det drejer sig om. Af-
gørelser, der gør en stor forskel for de mennesker,
der er kommet ud for en arbejdsskade.
På den baggrund er det selvfølgelig ikke tilfreds-
stillende med de stigende sagsbehandlingstider.
Jeg ved, at man i Arbejdsskadestyrelsen tager situ-
ationen meget alvorligt og arbejder hårdt på at
imødegå stigningen i sagsbehandlingstiden for ar-
bejdsskadesager.
Jeg har i alt modtaget fem spørgsmål til dagens
samråd om en række forhold vedrørende sagsbe-
handlingstiden i Arbejdsskadestyrelsen. Da de fem
spørgsmål er tæt forbundne, vil jeg besvare dem
samlet.
Først vil jeg redegøre for de nuværende sagsbe-
handlingstider.
2
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 10/2-2016 om ventetider i Arbejdsskadestyrelsen, til beskæftigelsesministeren
Herefter vil jeg svare på spørgsmålene om, hvor-
dan sagsbehandlingstiden på sigt nedbringes.
Til sidst vil jeg besvare spørgsmålet om udflytnin-
gen af Arbejdsskadestyrelsen til ATP.
Spørgsmål O om sagsbehandlingstiden
Som det også fremgår af min besvarelse af BEU
spørgsmål 169 var den gennemsnitlige sagsbe-
handlingstid i 2015 for alle sager på 8,1 måned.
For sager, som styrelsen afslutter med en tilken-
delse af erstatning for tab af erhvervsevne, var den
gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2015 på 26
måneder.
Sagerne, som Arbejdsskadestyrelsen afslutter med
en tilkendelse af erstatning for tab af erhvervsev-
ne, tager længere tid af flere grunde.
For det første er der tale om komplicerede juridi-
ske afgørelser og ofte alvorlige skader. Jo mere
kompliceret sagen er, desto flere oplysninger skal
styrelsen indhente, og jo længere tid vil sagsbe-
handlingen tage.
For det andet skal den tilskadekomnes helbreds-
mæssige tilstand og erhvervsmæssige situation
være afklaret og stabil, før Arbejdsskadestyrelsen
kan træffe en afgørelse. Derfor må afgørelserne tit
3
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 10/2-2016 om ventetider i Arbejdsskadestyrelsen, til beskæftigelsesministeren
udsættes, til der er sket en afklaring fx i kommu-
nen eller sundhedsvæsenet.
Der er ingen nem afvikling af disse sager. Derfor
vil sagsbehandlingstiden også fremover være læn-
gere end for andre sager.
I forhold til, hvorfor sagsbehandlingstiden generelt
er steget, vil jeg gerne henvise til min besvarelse
af BEU 170, som viser tallene om udviklingen i
Arbejdsskadestyrelsens sagsbehandlingstider for
nye sager de seneste 10 år.
Besvarelsen af BEU 170 viser, at der fra 2014 til
2015 er sket en markant stigning i sagsbehand-
lingstiden.
Der er flere grunde til de længere sagsbehandlings-
tider:
Det skyldes bl.a. de tiltag, der er taget for at
forbedre kvaliteten af sagsbehandlingen efter
Kammeradvokatens undersøgelse i 2014,
hvor der blev fundet fejl i mange afgørelser.
Det øgede fokus på kvalitet i sagsbehandlin-
gen har betydet, at styrelsen skal indhente
yderligere oplysninger og foretage flere sags-
skridt i de enkelte sager.
Arbejdsskadestyrelsen har, også som led i op-
følgningen på Kammeradvokatens undersø-
4
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 10/2-2016 om ventetider i Arbejdsskadestyrelsen, til beskæftigelsesministeren
gelse, ansat mere end 100 yderligere medar-
bejdere i 2015 og pr. 1. januar 2016 yderlige-
re 41 nye medarbejdere. Det betyder, at en
række erfarne sagsbehandlere har brugt tid og
kræfter på oplæring.
Derudover oparbejdede Arbejdsskadestyrel-
sen i 2014 en større pukkel af tunge og mere
komplicerede sager
Der var i samme periode en personaleomsæt-
ning ud over det sædvanlige med stor afgang
af erfarne sagsbehandlere. Dette har uundgåe-
ligt betydet en nedgang i produktiviteten.
Endelig har Højesteretten i en dom fra no-
vember 2013 om personskadebegrebet af-
gjort, at det kun er skader, der giver ret til er-
statning - eller forventes at kunne give ret til
erstatning - der skal anerkendes. Dette har
medført, at der skal bruges længere tid på at
oplyse og afgøre sagerne, for at kunne afgøre
om en eventuel skade vil gå i sig selv eller
kræve behandling.
Der er altså ikke ét enkelt og simpelt svar på, hvor-
for sagsbehandlingstiderne er steget.
Der er en række forskellige omstændigheder, som
hver for sig og i kombination har medført stigende
sagsbehandlingstider i 2015.
5
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 10/2-2016 om ventetider i Arbejdsskadestyrelsen, til beskæftigelsesministeren
Samtidig er der altså nogle vigtige nuancer, som
jeg gerne vil understrege her.
Arbejdsskadestyrelsen opgør sagsbehandlingstiden
for en sag, når sagen bliver afsluttet.
Selv om det måske lyder bagvendt, så betyder det,
at sagsbehandlingstiden vil stige, når styrelsen af-
slutter mange gamle sager.
Derfor peger de høje sagsbehandlingstider i ret-
ning af, at styrelsen er i gang med at afvikle sager,
som har været længe undervejs.
Derudover modtager Arbejdsskadestyrelsen hvert
år 40.000 anmeldelser om arbejdsskader. De sager,
der afsluttes med tilkendelse af tab af erhvervsev-
ne, og som er de meste alvorlige og komplekse sa-
ger, udgør ca. 5 pct. af disse.
Endelig er det sådan, at cirka ¾ af de sager, der
blev anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen i 2015,
blev afgjort med en sagsbehandlingstid på under 1
år.
Problemet er derfor primært koncentreret om en
mindre, afgrænset del af sagerne. Men jeg aner-
kender, at det samtidig er de sager, hvor Arbejds-
skadestyrelsens afgørelse om en erstatning har
størst betydning for de tilskadekomne.
6
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 10/2-2016 om ventetider i Arbejdsskadestyrelsen, til beskæftigelsesministeren
Spørgsmål R og Q om hvad ministeren vil gøre for
personer, der venter på en afgørelse i deres ar-
bejdsskadesag.
Jeg er også klar over, at det kan have store konse-
kvenser for de tilskadekomne at skulle vente på en
afgørelse fra Arbejdsskadestyrelsen.
Jeg ved, at Arbejdsskadestyrelsen har sat ind med
en lang række tiltag for at imødegå de stigende
sagsbehandlingstider.
Jeg vil gerne henvise til min besvarelse af BEU
171, hvor de tiltag, som er iværksat, er nævnt:
Der er udarbejdet en økonomisk genopret-
ningsplan, og styrelsen har tilført flere sags-
behandlere til sagsbehandlingen.
Arbejdsskadestyrelsen har indført en ny orga-
nisering, hvor sagsbehandlerne bliver endnu
mere specialiserede, så de kan afgøre sagerne
hurtigere og bedre.
Styrelsen har også ændret på organiseringen,
så styringen af sagsporteføljen i højere grad
sker centralt.
7
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 10/2-2016 om ventetider i Arbejdsskadestyrelsen, til beskæftigelsesministeren
Styrelsen har udarbejdet en sagsafviklings-
plan for perioden 2015 til 2018. Den er senere
opdateret til at dække perioden 2016-2019.
Sagsafviklingsplanen skal sikre en lavere sagsbe-
handlingstid samtidig med, at afgørelserne er af
høj kvalitet.
Planen skal også hjælpe styrelsen med at sikre, at
der er balance i afviklingen af fx gamle og nye sa-
ger. Hvis styrelsen kun fokuserer på de gamle sa-
ger, så risikerer man, at de nye sager også bliver
gamle.
Arbejdsskadestyrelsen følger udviklingen nøje og
vurderer løbende, om der er behov for flere tiltag,
omprioriteringer eller andet for at sikre, at sagsaf-
viklingsplanen følges.
Det er derfor mit indtryk, at man i Arbejdsskade-
styrelsen gør alt, hvad der er muligt for på sigt at
nedbringe sagsbehandlingstiden.
Og så er jeg ligesom Arbejdsskadesstyrelsen opta-
get af, at fokus på sagsbehandlingstider ikke sker
på bekostning af kvaliteten i afgørelserne.
Jeg følger selvfølgelig situationen og de tiltag,
som Arbejdsskadestyrelsen har iværksat, meget
nøje.
8
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 10/2-2016 om ventetider i Arbejdsskadestyrelsen, til beskæftigelsesministeren
Jeg er dog også opmærksom på, at arbejdsskade-
systemet i dag er meget komplekst.
Jeg er derfor meget optaget af tankerne om en for-
enkling af systemet, så der hurtigere kan træffes
afgørelse i en arbejdsskadesag så tilskadekomne
kan komme videre med deres liv hurtigst muligt.
Jeg mener, at anbefalingerne fra ekspertudvalget
om arbejdsskadeområdet kan være med til at løse
nogle af disse problemer.
Der er dog en række komplicerede problemstillin-
ger på arbejdsskadeområdet, som skal belyses, før
der kan indledes drøftelser om en modernisering.
Men det ændrer ikke ved, at vi har et ønske om at
reformere området.
De handler bl.a. om, at der skal etableres et bedre
samarbejde mellem arbejdsgiver, kommunen og
arbejdsskadesystemet.
Formålet er en hurtigere og mere sammenhængen-
de indsats, som skal hjælpe den tilskadekomne
med at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet.
Det er min forventning, at drøftelserne af ekspert-
udvalgets anbefalinger genoptages i 2016, og jeg
håber vi kan finde en løsning, der tilgodeser et
mindre komplekst system, så sagsbehandlingstiden
kan nedbringes.
9
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 10/2-2016 om ventetider i Arbejdsskadestyrelsen, til beskæftigelsesministeren
Spørgsmål P om fremtidige sagsbehandlingstider
Ved at følge sagsafviklingsplanen vil Arbejdsska-
destyrelsen til og med 2017 fortsætte med at afvik-
le puklen af gamle sager.
Som jeg sagde tidligere, så betyder dét, at der af-
vikles gamle sager, at sagsbehandlingstiden vil
fortsætte med at stige til og med 2017.
Efter 2017 forventer styrelsen at stabilisere sags-
behandlingstiden på et lavere niveau. Styrelsen
vurderer, at sagsbehandlingstiden for sager, der af-
sluttes med tilkendelse af tab af erhvervsevne vil
være 21 måneder i 2018.
I den forbindelse er jeg nødt til at sige, at der er en
grænse for, hvor lave sagsbehandlingstiderne kan
blive, og i øvrigt minde om, at da sagsbehand-
lingstiden i 2013 var 18 måneder, blev styrelsen i
en kronik i Politiken beskyldt for at være ”en pøl-
sefabrik”.
De sager, som styrelsen afslutter med tilkendelse
af erstatning for tab af erhvervsevne har, som jeg
også tidligere har været inde på, længere sagsbe-
handlingstider, fordi:
Der er tale om komplicerede juridiske afgø-
relser og ofte komplicerede skader, der kræ-
10
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 10/2-2016 om ventetider i Arbejdsskadestyrelsen, til beskæftigelsesministeren
ver, at der indhentes mange oplysninger bl.a.
om den tilskadekomne helbredsmæssige til-
stand og erhvervsmæssige situation.
Sagsbehandlingstiden påvirkes af mange an-
dre faktorer end den konkrete sagsbehand-
ling. Der kan fx være ventetider i sundheds-
væsenet eller kommunen.
Så for at besvare spørgsmålet, synes jeg, sagsbe-
handlingstiden skal så langt ned som muligt i lyset
af de rammer, som gælder for sagsbehandlingen.
Netop rammerne spiller en stor rolle for, hvor hur-
tigt arbejdsskadesagerne kan afgøres, og derfor
mener jeg, at der er en politisk opgave forude i at
forenkle systemet og reglerne. Jeg håber, at vi kan
gøre dette både i forbindelse med en reform af om-
rådet og i forbindelse med overflytningen af Ar-
bejdsskadestyrelsen til ATP.
Spørgsmål S om udflytningen af ASK til ATP
Det sidste spørgsmål handler netop om den plan-
lagte overflytning af Arbejdsskadestyrelsens op-
gaver til ATP.
Jeg har naturligvis noteret mig den bekymring, der
har været rejst i forbindelse med udflytningen af
Arbejdsskadestyrelsen, herunder debatindlæg fra
interessenter og ansatte i styrelsen.
11
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 10/2-2016 om ventetider i Arbejdsskadestyrelsen, til beskæftigelsesministeren
Det er aftalt mellem ATP og Beskæftigelsesmini-
steriet, at opgaverne fra Arbejdsskadestyrelsen
indledningsvist varetages fra styrelsens nuværende
lokaler på Østerbro. Det skal understøtte en sikker
drift af opgaverne.
Der sker dermed indledningsvist alene en formel
virksomhedsoverdragelse af medarbejderne, hvil-
ket skal være med til at sikre, at kompetencerne
bedst muligt bevares i Arbejdsmarkedets Er-
hvervssikring.
Det er også aftalt med ATP, at de foretager en ana-
lyse af fordele og omkostninger ved udflytning af
Arbejdsskadestyrelsen med den hensigt at udflytte
væsentlige dele af sagsbehandlingen.
Det er endvidere aftalt også fremadrettet at priori-
tere sikker drift af området, og jeg ved, at både
Arbejdsskadestyrelsen og ATP er meget optagede
af at sikre en stabil drift i overgangsperioden.
Derudover har jeg tiltro til, at ATP kan bidrage til
en holdbar løsning på Arbejdsskadestyrelsens IT-
system. Det vil understøtte driften på arbejdsska-
deområdet og lette sagsbehandlingen.
ATP har vist, at de formår at håndtere omfattende
sagsbehandling sikkert og effektivt. Disse gode er-
12
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 239: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 10/2-2016 om ventetider i Arbejdsskadestyrelsen, til beskæftigelsesministeren
faringer mener regeringen, at arbejdsskadeområdet
kan drage nytte af.
Afslutning
Jeg vil gerne slutte af med at sige, at jeg selvfølge-
lig ikke mener, de nuværende sagsbehandlingsti-
der i Arbejdsskadestyrelsen er tilfredsstillende.
Jeg synes ikke, at tilskadekomne bør vente længe-
re, end det er nødvendigt på en afgørelse.
Jeg ved, at Arbejdsskadestyrelsen deler mit syns-
punkt, og jeg anerkender, at man i Arbejdsskade-
styrelsen har arbejdet og fortsat arbejder meget
hårdt på at nedbringe sagsbehandlingstiderne. Og
jeg synes, at styrelsen er på vej i den rigtige ret-
ning.
Samtidig har jeg fuld tiltro til at ATP – når de
overtager opgaven – vil gøre alt, hvad de kan, for
at følge op på den gode udvikling, som er startet.
13