Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1601680_0001.png
22. februar 2016
J.nr. 2016-0016-09113
Cpr.nr.
Ankestyrelsen
7998 Statsservice
Tel +45 3341 1200
[email protected]
[email protected]
Styrelsen  for  arbejdsmarked  og  rekruttering  (STAR)  har  anmodet  Ankestyrelsen 
om en redegørelse til brug for besvarelse af BEU alm. del spørgsmål 235 
 
”Vil ministeren bede Ankestyrelsen redegøre for, hvorfor den med principafgørelse 
102‐15  ændrer  den  praksis  som  blev  fastslået  i  principafgørelse  75–15  og 
oversende Ankestyrelsens redegørelse til udvalget?” 
 
Svar: 
 
Principafgørelse  102‐15  ændrer  ikke  den  praksis,  der  blev  fastslået  i 
principafgørelse 75‐15.  
 
Højesterets dom af 10. september 2015 om sygedagpengelovens § 24, stk. 1, jf. § 
27,  stk.  1,  fastslår,  at  udbetaling  af  sygedagpenge  ikke  standses  automatisk  ved 
varighedsbegrænsningens udløb (nu revurderingstidspunktet), men at kommunen 
forinden  skal  have  vurderet  og  besluttet,  om  der  er  grundlag  for  at  forlænge 
sygedagpengeperioden. Højesteret underkendte dermed den tidligere mangeårige 
praksis på området.  
 
Principafgørelse 75‐15 
EAN-nr:
57 98 000 35 48 21
Åbningstid:
man-fre kl. 9.00-15.00
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 235: Spm. om en redegørelse af ændret praksis i Ankestyrelsen, til beskæftigelsesministeren
Dommen betyder, at Ankestyrelsen har ændret praksis, og at der er en række af de 
sygedagpengesager, som kommunerne og Ankestyrelsen har afgjort før dommen, 
der  skal  genoptages.  På  baggrund  af  Højesterets  dom  fastslår  Ankestyrelsen  i 
principafgørelse 75‐15, at det som udgangspunkt ikke er muligt at træffe afgørelse 
om  standsning  af  sygedagpenge  med  tilbagevirkende  kraft  –  altså  standse 
udbetalingen med virkning før datoen for afgørelsen. 
Ankestyrelsen  har  i  principafgørelse  75‐15  fastlagt  hvilke  sager,  der  skal 
genoptages som følge af dommen. 
 
 
 
Genoptagelse 
Kommunerne  og  Ankestyrelsen  skal  tage  stilling  til,  om  der  er  anledning  til  at 
genoptage sager, der er blevet afgjort før Højesterets dom, og hvor udbetalingen 
af sygedagpenge er standset med tilbagevirkende kraft til revurderingstidspunktet 
(tidligere  varighedsbegrænsningens  udløb)  eller  ved  udløbet  af  en  af 
forlængelsesmulighederne.  
Myndighederne  skal  vurdere,  om  borgeren  har  et  krav  på  at  få  efterbetalt 
sygedagpenge  for  perioden  fra  revurderingstidspunktet  (tidligere 
varighedsbegrænsningens  udløb)  eller  fra  udløbet  af  en  af 
forlængelsesmulighederne  og  frem  til  tidspunktet  for  kommunens  afgørelse. 
   
den forbindelse skal myndighederne også tage stilling til, om et eventuelt krav kan 
være forældet, eller om der skal foretages modregning i anden ydelse. 
Myndighederne skal også vurdere, om praksisændringen fører til, at afgørelsen om 
afslag på forlængelse af sygedagpenge, eller klagemyndighedens stadfæstelse af et 
afslag på forlængelse, skal genoptages og omgøres til gunst for borgeren, fordi 
afgørelsen er i strid med retstilstanden efter praksisændringen. 
Ved
 denne 
vurdering skal myndighederne inddrage alle de oplysninger, der foreligger i 
sagerne.  
 
 
Principafgørelse 102‐15 
Ankestyrelsen  har  i  principafgørelsen  102‐15  fastlagt  den  praksis  for  afgørelser, 
som kommunerne og Ankestyrelsen skal træffe efter dommen.  
Kommunerne  skal  i  sagerne  vurdere,  om  der  er  mulighed  for  at  forlænge 
udbetalingen  af  sygedagpenge  på  grundlag  af  de  oplysninger,  der  foreligger  på 
afgørelsestidspunktet.  Udbetalingen  af  sygedagpenge  fortsætter  indtil 
afgørelsestidspunktet.      
 
 
Principafgørelser  er  en  præcisering  af  gældende  ret.  Principafgørelser  har  som 
udgangspunkt  først  virkning  fra  offentliggørelse.  Det  betyder,  at  man  først  kan 
henvise til en principafgørelse, når den er offentliggjort.  
2
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 235: Spm. om en redegørelse af ændret praksis i Ankestyrelsen, til beskæftigelsesministeren
Ankestyrelsen  kan  i  øvrigt  oplyse,  at  vi  i  fire  af  de  sager,  vi  har  genoptaget  som 
følge af Højesterets dom, har truffet afgørelse om, borgerenes ret til efterbetaling 
og  inddragelse  af  nye  oplysninger.  I  afgørelserne  har  vi  retteligt  inddraget  nye 
oplysninger,  og  afgørelserne  var  derfor  indholdsmæssigt  korrekte.  Vi  har 
efterfølgende fejlagtigt genoptaget sagerne og afvist at inddrage nye oplysninger.  
I  tre  af  sagerne  har  vi  stadfæstet  kommunens  afgørelse  efter  genoptagelsen  og 
slået fast, at borgerne havde ret til efterbetaling. De nye oplysninger kunne i disse 
sager  ikke  føre  til,  at  borgerne  var  berettiget  til  forlængelse  af 
sygedagpengeperioden. 
I  den  sidste  sag  har  vi  beklageligvis  begået  en  fejl  i  forhold  til  borgerens 
berettigelse til forlængelse af sygedagpenge. Denne fejl har vi rettet op på. 
 
Ankestyrelsen  er  opmærksom  på,  at  der  efter  Højesterets  dom  kan  vise  sig  en 
række problemstillinger, hvor der kan være behov for nærmere at få uddybet og 
fastlagt praksis. Ankestyrelsen vil derfor løbende vurdere behovet for at udsende 
yderligere principafgørelser på området. 
 
 
Venlig hilsen 
 
Charlotte Buus Kjær 
 
  
3