Edvard Thomsens Vej 14
2300 København S
Telefon 7221 8800
Fax 7221 8888
www.trafikstyrelsen.dk
Notat
Sagsnr. TS2060108-154
Dato 28. august 2015
Notat om vinterdæk på biler
Dette notat er en opdatering af Trafikstyrelsens notat af 15. november
2013. Opdateringen vedrører oplysninger om den tyske model, her-
under overholdelse og kontrolforanstaltninger, oplysninger om FDMs
målinger på vinterdæk og oplysninger om EU-projekt om behov for
nye dækregler.
Hvad er vinterdæk
Ifølge de internationale regler (EU og ECE) skal dæk, som fabrikanten
ønsker markedsført som vinterdæk, mærkes ”M+S” (mud and snow).
Hvis dækket derudover er mærket med et symbol med tre bjergtinder
og et snekrystal (
sne.
), opfylder dækket nogle præstationskrav målt på
Personbildæk mærket med symbolet skal have mindst 7% bedre vej-
greb end et almindeligt referencedæk.
Lastbildæk mærket med symbolet skal have mindst 25% bedre vej-
greb end et almindeligt referencedæk.
I Sverige opererer myndighederne med en positivliste over vinterdæk
til personbiler. Nogle af positivlistens vinterdæk betegner FDM dog
som farlige at anvende.
Som forbruger kan der for personbildæk søges sammenlignende in-
formation om vinterdækkenes egenskaber ved at læse en eller flere af
de mange og omfattende test af vinterdæk, som typisk bringes af bil-
tidsskrifter, aviser og forbrugerorganisationer lige op til vintersæso-
nen. Dækvalget kan med fordel foretages ud fra disse test, så de gode
vinterdæk vælges fremfor de dårlige, som direkte frarådes i testen.
Dæk, som sælges i EU, skal desuden for at understøtte forbrugerens
valg være forsynet med en etiket, som angiver 1) vejgreb på våd vej,
2) rullemodstand og 3) dækstøj.
Side 1 (13)