BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 233: Spm. om i hvilket omfang de offentlige trafikselskaber anvender vinterdæk i vinterhalvåret, til transport- og bygningsministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt

Edvard Thomsens Vej 14

2300 København S

Telefon 7221 8800

Fax 7221 8888

[email protected]

www.trafikstyrelsen.dk

Notat

Sagsnr. TS2060108-154

Dato 28. august 2015

Notat om vinterdæk på biler

Dette notat er en opdatering af Trafikstyrelsens notat af 15. november

2013. Opdateringen vedrører oplysninger om den tyske model, her-

under overholdelse og kontrolforanstaltninger, oplysninger om FDMs

målinger på vinterdæk og oplysninger om EU-projekt om behov for

nye dækregler.

Hvad er vinterdæk

Ifølge de internationale regler (EU og ECE) skal dæk, som fabrikanten

ønsker markedsført som vinterdæk, mærkes ”M+S” (mud and snow).

Hvis dækket derudover er mærket med et symbol med tre bjergtinder

og et snekrystal (

sne.

), opfylder dækket nogle præstationskrav målt på

Personbildæk mærket med symbolet skal have mindst 7% bedre vej-

greb end et almindeligt referencedæk.

Lastbildæk mærket med symbolet skal have mindst 25% bedre vej-

greb end et almindeligt referencedæk.

I Sverige opererer myndighederne med en positivliste over vinterdæk

til personbiler. Nogle af positivlistens vinterdæk betegner FDM dog

som farlige at anvende.

Som forbruger kan der for personbildæk søges sammenlignende in-

formation om vinterdækkenes egenskaber ved at læse en eller flere af

de mange og omfattende test af vinterdæk, som typisk bringes af bil-

tidsskrifter, aviser og forbrugerorganisationer lige op til vintersæso-

nen. Dækvalget kan med fordel foretages ud fra disse test, så de gode

vinterdæk vælges fremfor de dårlige, som direkte frarådes i testen.

Dæk, som sælges i EU, skal desuden for at understøtte forbrugerens

valg være forsynet med en etiket, som angiver 1) vejgreb på våd vej,

2) rullemodstand og 3) dækstøj.

Side 1 (13)

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 233: Spm. om i hvilket omfang de offentlige trafikselskaber anvender vinterdæk i vinterhalvåret, til transport- og bygningsministeren

Notat

Argumenter om vinterdæk

For vinterdæk:

Bilen kan sætte hurtigere i gang på sne- eller isbelagt vejbane og kan

måske komme op ad en bakke, som det ellers ikke er mulig at force-

re.

Vinterdæk mindsker bilens bremselængde, forbedrer sidestabiliteten

og kurvekørslen på sne- og/eller is-belagt vejbane ved en given ha-

stighed.

Dækbranchen oplyser, at almindelige dæks bremseegenskaber for-

værres i takt med udetemperaturens fald, og at der er et balance-

punkt omkring 7 grader celsius, der giver vinterdæk en voksende for-

del under denne temperatur. Trafik- og Byggestyrelsen har dog ikke

kunnet få dokumentation for at der skulle være et balancepunkt ved

netop 7 graders celcius med hensyn til vejgrebet.

Imod vinterdæk:

Trafik- og Byggestyrelsen har kendskab til målinger, som viser, at vin-

terdæk som oftest har dårligere vejgreb også på veje med helt lave

temperaturer, så længe der ikke er tale om sne/is.

Vinterdæk øger generelt bilers bremselængde både på våd og på tør

vejbane.

Udenlandske biltidsskrifters målinger af dæks bremseevne

Personbildæk:

Mere end 80 testmålinger tilsammen - foretaget i 2013 og i 2014 af

flere udenlandske biltidsskrifter - på vinterdæk og almindelige dæk fra

mange forskellige dækfabrikanter viser ved sammenligning, at vinter-

dæk på våd vej i gennemsnit bremser 18-37% dårligere end tilsva-

rende almindelige dæk. Spredningen er væsentligt større, men ten-

densen er som sagt den samme. Vinterdæk er dårligere end alminde-

lige dæk til at bremse på våd vej. På tør vej er forskellen endnu stør-

re.

Våde veje er de hyppigst forekommende i Danmark om vinteren og

det skyldes den udbredte anvendelse af salt i snebekæmpelsen. Sal-

ten omdanner sne og is til vand.

Oktober-udgaven 2014 af det tyske biltidsskrift ”Auto motor und

sport” indeholder en test af 19 forskellige fabrikater vinterdæk af

samme størrelse. Det er Trafik- og Byggestyrelsens opfattelse, at de

valgte dækfabrikaterne hører til i den bedste halvdel af vinterdæk-

markedet. Testene er gennemført med samme personbil på henholds-

vis sne, våd vej og tør vej.

Side 2 (13)

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 233: Spm. om i hvilket omfang de offentlige trafikselskaber anvender vinterdæk i vinterhalvåret, til transport- og bygningsministeren

Notat

Ved maksimale nedbremsninger fra 80 km/t opnås i gennemsnit dece-

lerationer på våd vej på 6,6 m/s

En test i februar-udgaven 2014 fra samme biltidsskrift af 15 forskelli-

ge fabrikater almindelige dæk med samme størrelse og maksimale

nedbremsninger fra 100 km/t viste en gennemsnitlig deceleration på

våd vej på 8,0 m/s

Sammenligning af middeldecelerationen for bremsning på våd vej

med vinterdækkene (6,6 m/s

) og med almindelige dæk (8,0 m/s

)

viser således, at vinterdækkene bremser 18% dårligere på våd vej

end sommerdækkene. En tilsvarende tendens vil man se for maksi-

malbremsning på tør vej.

Lastbil- og busdæk:

Lastbil- og bustidsskrifterne har ikke tradition for at udføre egentlige

dæktests.

Det nævnes dog i en større artikel i Lastauto Omnibus, november

2010, om vinterdæk til tunge køretøjer, at et konkret vinterdæk har

”op til 20 pct. bedre trækkraft på glat vej” (dækfirmaet Continental).

Der opgives ikke andre tal for dækkenes egenskaber.

I en specialartikel ”Nutzfahrzeug-bereifung im Winter” (Verkehrs-

Rundschau Ekstra, nr. 38, 2010) fremgår det, at almindelige dæk

grundlæggende er egnede til kørsel i almindelige milde vintre. Kun

ved fuldt snedække er vinterdæk relevante og kun på drivakslen. Un-

der ekstreme forhold kan vinterdæk komme på tale til forakslen

(dækfirmaet Michelin). Der oplyses ingen tal for dækkenes egenska-

ber.

Det svenske Väg- och Trafikinstitutets målinger

Et større studie fra det svenske ”Väg- och Trafikinstitutet,

Bussars

Trafiksäkerhet Vintertid, VTI Rapport 618-2008”

nævner, at vejgrebs-

studier ikke viser nogen større forskel på almindelige dæk og vinter-

dæk på is.

Statens Väg- och Transportforskningsinstitut –

VTI udførte i marts

2012 friktionsmålinger med dæk til tunge køretøjer på fastkørt sne

fandt, at vinterdæk havde ca. 20% bedre trækkraft end almindelige

dæk. Der forekommer dog variationer afhængig af, om der er tale om

dyb nysne eller fastkørt sne. På blødere og dybere nysne kunne træk-

kraften være op til 65% bedre. Målingerne blev udført med nye, fuld-

mønstrede dæk.

Danske målinger ved dækdemonstration den 18. april 2012

To ens personbiler, den ene med gode vinterdæk og den anden med

gode almindelige dæk (begge fra samme fabrikant) fuldbremser sam-

tidigt fra samme hastighed på 60 km/t, men standser forskelligt.

Side 3 (13)

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 233: Spm. om i hvilket omfang de offentlige trafikselskaber anvender vinterdæk i vinterhalvåret, til transport- og bygningsministeren

Notat

På våd epoxy (svarer nogenlunde til is og glat, fastkørt sne): Bilen

med vinterdæk standser på 40 meter, og den med almindelige dæk

standser på 60 meter, hvilket betyder 33% bedre bremseevne med

vinterdæk.

På tør asfalt: Bilen med almindelige dæk standser på 17 meter, og

bilen med vinterdæk standser på 22 meter, hvilket betyder 29% dår-

ligere bremseevne med vinterdæk.

TV2 Lorry filmede de to målinger, som kan ses på:

http://www.youtube.com/watch?v=QovKHPwx6UU

FDMs målinger

FDM har udarbejdet rapporten ”Vinterdæk på personbiler i Danmark”

dateret april 2014 og et supplerende notat dateret maj 2014 med tit-

len ”Uddybende kommentarer om udførelse af bremsemålinger ifm.

FDMs rapport fra maj 2014”.

FDM skriver i rapportens sammenfatning:

For at kortlægge forskellen ved kørsel med sommer- og vinter-

dæk på personbiler i typisk dansk vinterklima har FDM målt

bremselængder på en typisk dansk landevej. Målingerne er fo-

retaget med fire personbiler med to typer sommerdæk og to

typer tilsvarende vinterdæk ved tre typiske vejrtyper: Tempe-

raturer mellem 0 og -5°C, temperaturer mellem 0 og +5°C

samt temperaturer over +5°C. Der er desuden foretaget må-

linger på snedækket vej.

FDM skriver i afsnittet resultater:

Resultaterne viser, at vinterdæk generelt sikrer kortere brem-

selængder, jo mindre friktion der er til rådighed, hvilket typisk

gælder ved kørsel i vinterføre med fugt og sjap. På egentlig

snedækkede veje sikrer vinterdæk markant kortere bremse-

længder end sommerdæk. På tørre veje med høj temperatur

har sommerdæk en marginalt kortere bremselængde end vin-

terdæk. Rapporten konkluderer, at der ikke er direkte sam-

menhæng mellem temperatur og bremselængder, men at det

derimod er selve friktionsforholdene, der er afgørende for

bremselængderne på sommer- og vinterdæk. På den baggrund

anbefales det, at man altid kører med vinterdæk i vinterføre

med lav friktion, dvs. på sne- og isdækkede veje samt på våde

vinterveje uanset temperaturen. Dette er i praksis en anbefa-

ling af brug af vinterdæk i vinterperioden i Danmark i lighed

med vore nabolande.

Side 4 (13)

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 233: Spm. om i hvilket omfang de offentlige trafikselskaber anvender vinterdæk i vinterhalvåret, til transport- og bygningsministeren

Notat

FDM oplyser i rapporten, at undersøgelsen hviler på test af to fabrika-

ter af almindelige dæk henholdsvis vinterdæk på to forskellige biler.

Trafik- og Byggestyrelsen bemærker, at de testede dækfabrikater hø-

rer til blandt de bedste og dyreste på markedet (”premium brands”).

Målingen på disse to dækfabrikater viser, at i fugtigt føre bremser de

almindelige dæk og vinterdækkene tilnærmelsesvis ens på den på-

gældende vejstrækning.

Trafik- og Byggestyrelsen er enig i, at der findes kombinationer af

dæk og vejoverflader, hvor bremselængden er stort set ens for almin-

delige dæk og for vinterdæk på våd vej. Trafik- og Byggestyrelsen

konstaterer, at måleresultaterne også viser, at bremselængden på tør

vej - selv med anvendelse af dækfabrikater blandt de bedste på mar-

kedet - vil være mellem 6 og 16% længere med vinterdæk end med

almindelige dæk.

Test af to dækfabrikater på én type vejoverflade er ikke meget. FDMs

test kan derfor ikke stå alene, når egenskaberne af det brede udsnit

af fabrikater, som findes på markedet, skal vurderes.

AutoBilds målinger på våd vej for 50 forskellige dækfabrikater

Det tyske biltidsskrift AutoBild har i nummeret fra 2. oktober 2014

testet 50 forskellige fabrikater af vinterdæk. Resultaterne viste, at der

var stor spredning på resultaterne.

Bremselængden fra 80 km/t på våd vej varierede fra 36 meter for de

bedste vinterdæk og op til 53 meter for de dårligste. Variationen i

bremselængde udgjorde således 17 meter. Der blev også som refe-

rence målt på et enkelt almindeligt dæk, som havde en bremselængde

på 36 meter.

Denne test viser, at der er stor forskel på bremseevnen for e-

godkendte vinterdæk, som kan købes på markedet. Resultaterne viser

også, at de bedste vinterdæk kan have lige så god bremseevne på

våd vej som almindelige dæk, og at de dårligste vinterdæk kan have

op til 47% længere bremselængde på våd vej.

Helårsdæk

En del dækfabrikanter producerer dæk, som markedsføres under be-

tegnelsen ”helårsdæk”. Eksempler herpå er GoodYear Vector, Bridge-

stone Alle Weather Control, Falken Euro All Season, Hankook Optimo

4S, Klebér Quadraxer, Uniroyal All Season Expert mv.

Senest har Michelin lanceret dækket ”Cross Climate”, som både skulle

have godt vejgreb på våd og tør vej svarende til et almindeligt dæk

samt godt vejgreb på glat vej svarende til et vinterdæk. Michelin hen-

viser til testresultater fra den tyske prøvningsinstitution TÜV.

Side 5 (13)

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 233: Spm. om i hvilket omfang de offentlige trafikselskaber anvender vinterdæk i vinterhalvåret, til transport- og bygningsministeren

Notat

FDMs ”Motor” bragte i nr. 5/2015 en artikel med teksten ”Nyt dæk

giver alle andre baghjul. Michelin har knækket nødden og introducerer

nu et dæk, der er lige så godt som sommerdæk om sommeren og

som vinterdæk om vinteren. Det lyder for godt til at være sandt, men

Motor har prøvet det, og det ser lovende ud….Man får altså det bedste

fra begge verdener i dette dæk.”

Busuheld i januar måned 2014

Den 17. januar 2014 og ca. en uge frem var der ret kraftigt snefald og

snefygning i Nordjylland. Det bevirkede, at flere busser og et last-

vogntog skred af vejen. Der var ingen personskade. Uheldene gav an-

ledning til en del medieomtale og diskussion om behov for lovgivning

om vinterdæk. Da uheldene ikke gav anledning til personskade, er de

nærmere omstændigheder ved uheldene imidlertid – helt efter regler-

ne - ikke blevet klarlagt af politiet.

Et af uheldene påkaldte sig dog nærmere interesse: En rutebus skred

i grøften på en åben landevejsstrækning nord for Ålborg. Det blev i et

landsdækkende medie (TV2 Nyheder) gjort gældende, at bussen bur-

de have haft vinterdæk monteret. Busselskabet dokumenterede, at

bussen

var

forsynet med vinterdæk, og det pågældende medie bragte

et dementi dagen efter.

Bussen havde en ”sort boks” monteret, og udskrifter herfra viste, at

hastigheden i forbindelse med uheldet havde været relativt beskeden

– ca. 50 km/t. Målingerne af den langsgående og den tværgående ac-

celeration viste, at der hverken var foretaget undvige- eller bremse-

manøvrer forud for uheldet.

Der er således grund til at antage, at uheldet skete på grund af den

meget kraftige tværgående blæst i kombination med, at bussen i det

usædvanlig glatte føre - på trods af vinterdækkene - ikke havde til-

strækkeligt vejgreb til at holde kursen.

Undersøgelse af behov for nye EU-regler

EU Kommissionen har efter udbud anmodet det hollandske forsknings-

laboratorium TNO om at undersøge, om der er behov for at ændre de

europæiske regler om dæk. TNO har foretaget en offentlig høring og

har den 10. juni 2014 under ledelse af EU Kommissionen holdt møde

med interessenter (dækindustrien) og med regeringsrepræsentanter.

Ved mødet var Trafikstyrelsen og Dækimportørforeningen repræsente-

ret.

TNOs endelige rapport,

som forelå den 18. december 2014, frem-

går følgende vedrørende vurderingen af spørgsmålet om obligatorisk

brug af vinterdæk:



Indførelse af harmoniserede regler om obligatorisk brug af vin-

terdæk i EU vurderes ikke at være omkostningseffektiv, idet

Side 6 (13)

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 233: Spm. om i hvilket omfang de offentlige trafikselskaber anvender vinterdæk i vinterhalvåret, til transport- og bygningsministeren

Notat



omkostningerne forventes at overstige de indvundne fordele:

Benefit/cost brøken beregnes til mellem 0,33 og 0,44.

Eventuel indførelse af krav om vinterdæk overlades bedst til

nationalstaterne på grund af varierende klimatisk forhold.

Omkring halvdelen af EU-landene har varierende lovkrav om

brug af vinterdæk, og den anden halvdel har ingen krav om

brug af vinterdæk.

Uheldsstatistik

Den generelle uheldsstatistik i Danmark viser, at antallet af trafikulyk-

ker på vej er markant lavere i perioder med betydeligt snefald.

Vejdirektoratet har foretaget et udtræk af uheldsstatistikken for årene

2010-2012. Tallene viser, at der i vintermånederne december, januar

og februar gennemsnitlig sker 32% færre personskadeuheld i forhold

til de øvrige måneder. Ses der på både personskade- og materielska-

deulykker, skete der i gennemsnit 19% færre ulykker i vintermåne-

derne i forhold til de øvrige måneder. I vintermånederne skete ¾ af

ulykkerne på våde og tørre veje, og mere end

70% af ulykkerne medførte kun materiel skade.

Rådet for Sikker Trafik og Vejdirektoratet begrunder nedgangen i

ulykkesantallet med, at trafikken afvikles med lavere hastigheder, og

at trafikanterne udviser en mere opmærksom og forsigtig adfærd i

vinterføre.

Danske statistikker for vejulykker viser således, at der ikke sker flere

eller alvorligere vejuheld, når det er vintervejr. Uheldsstatistikken pe-

ger således ikke på et behov for en regulering af området.

Lige omkring tidspunktet, hvor frostvejret indtræder, kan der dog væ-

re tale om en mindre stigning i antallet af ulykker. Dette skyldes, at

bilisterne overraskes af pludseligt opståede glatte vejstrækninger –

særligt på broer og i skove.

Fremkommelighed

Som nævnt i afsnittet ”argumenter om vinterdæk” kan en bil sætte

hurtigere i gang på sne- eller isbelagt vejbane og kan måske komme

op ad en bakke, som det ellers ikke er mulig at forcere under disse

forhold.

Det nævnes undertiden, at biler uden vinterdæk er skyld i kødannelse

ved pludseligt, kraftigt snefald. Der er Trafik- og Byggestyrelsen be-

kendt ingen undersøgelser, som kan belyse, om det faktisk er tilfæl-

det, eller hvad omfanget i givet fald er.

For busselskaber kan det være af betydning for bedre opretholdelse af

køreplanen at anvende egentlige vinterdæk de dage om året, hvor der

forekommer pludseligt, kraftigt snefald. Ved de faste stoppesteder fo-

Side 7 (13)

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 233: Spm. om i hvilket omfang de offentlige trafikselskaber anvender vinterdæk i vinterhalvåret, til transport- og bygningsministeren

Notat

rekommer det, at sneen bliver komprimeret til is, hvilket kan vanske-

liggøre igangsætning og opbremsning ved stoppestederne.

Hvis det, ud fra en helhedsvurdering af serviceforbedringen i forhold

til omkostningerne, ønskes, kan de regionale trafikselskaber stille

særlige krav om særligt egnede dæk i glat føre som vilkår i forbindel-

se med udbud af buskørslen.

Hvis man vil stille krav om vinterdæk på baggrund af ønsket om

fremkommelighed, bør man kende såvel de øgede omkostninger for

borgerne ved kørsel med vinterdæk samt de beregnede mindre om-

kostninger som følge af den bedre fremkommelighed. Manglende data

gør det i praksis vanskeligt at bestemme de nævnte omkostninger.

Et generelt krav om anvendelse af vinterdæk vil medføre øgede om-

kostninger for kommuner og regioner, der derfor må antages at kræ-

ve kompensation herfor (DUT). Det vil dreje sig om forøgelse af regi-

onernes udgifter til rutebuskørsel og kommunernes udgifter til hjem-

mehjælperbiler mv.

Havarikommissionens rapport om ulykker på landeveje

Havarikommissionens rapport nr. 7, 2011

indeholder dybdeanalyse af

30 ulykker med køretøjer på landeveje med alvorlige personskader til

følge, hvoraf tre af ulykkerne (med fire biler involveret) skete på veje

med sne og is og alle tre med almindelige personbiler med almindelige

dæk (sommerdæk).

I rapportdelen, 10.3 Køretøjer, anfører Havarikommissionen, at:

”I undersøgelsen indgår fire køretøjer med almindelige dæk, der

forulykkede på is- eller sneglat vej. Havde føreren tilpasset ha-

stigheden til dækvalget kunne ulykkerne have været undgået.

Men ulykkerne var heller ikke sket, hvis bilerne havde været for-

synet med vinterdæk (mærket med M+S). Omvendt er der en

enkelt ulykke, hvor HVU vurderer, at brugen af vinterdæk på en

vej uden sne eller is fik afgørende negativ indflydelse. Undersø-

gelsen af landevejsulykkerne har i øvrigt ikke givet mulighed for

at bedømme, i hvor stort omfang brug af vinterdæk har negativ

virkning på sikkerheden under forhold, hvor der ikke er sne eller

is.”

Med andre ord har HVU kendskab til tre ulykker, hvor vinterdæk ville

have hjulpet og én ulykke, hvor vinterdæk forværrede uheldet. For

høj hastighed var i alle tilfælde afgørende for, at uheldene skete.

Frivillig brug af vinterdæk i Danmark

Dækbranchens fællesråd gennemfører årligt optællinger af personbi-

lers dækmontering på parkeringspladser mange steder i Danmark.

Optællingen på omkring 4500 personbiler i

januar 2015

viste, at 85%

af bilerne havde vinterdæk monteret. Til orientering viste de tidligere

Side 8 (13)

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 233: Spm. om i hvilket omfang de offentlige trafikselskaber anvender vinterdæk i vinterhalvåret, til transport- og bygningsministeren

Notat

års tællinger, at i 2014 havde 84% og i 2013 havde 86% af personbi-

lerne vinterdæk monteret.

Dækbranchens fællesråd foretog ligeledes en optælling i

juni 2015

på

knapt 4000 personbiler i Danmark, og tællingen viste, at selv midt på

sommeren var 18% af bilerne monteret med vinterdæk. Tallene for

tidligere års tællinger var til sammenligning 17% for 2014 og 15% for

2013. Som nævnt under målinger, er det under alle omstændigheder

sikkerhedsmæssigt uheldigt at køre med vinterdæk om sommeren.

Krav om brug af vinterdæk i Norge, Sverige og Tyskland

I Norge:

Personbiler:

I perioden 1. november til og med mandag efter 2. påskedag (i 2014

til og med 28. april) er der krav om minimum 3 mm mønsterdybde.

Uden for perioden er kravet mindst 1,6 mm mønsterdybde.

Bilen må ikke bruges uden et tilstrækkeligt vejgreb i forhold til føret.

Dette vejgreb kan opnås med vinterdæk, snekæder eller lignende.

Der er således ikke et specifikt krav om brug af vinterdæk for person-

biler i Norge.

Busser og lastbiler:

I perioden nævnt ovenfor er der krav om minimum 5 mm mønster-

dybde. Uden for perioden er kravet mindst 1,6 mm mønsterdybde. I

perioden 15. november til 31. marts skal lastbiler, busser og på-

hængskøretøjer dertil have vinterdæk på alle aksler. Dækket skal en-

ten være M+S-mærket eller være mærket medet symbol med tre

bjergtinder og et snekrystal (

I Sverige:

Personbiler:

I perioden 1. december til og med 31. marts er der krav om vinter-

dæk og krav om mindst 3 mm mønsterdybde, når det er vintervejr

(med sne, is, snesjap eller frost på vejen).

Politiet afgør, om der er tale om vintervejr på kontrolstedet.

Udover et krav om M+S-mærkning skal dækket også være omfattet af

en særlig svensk positivliste for vinterdæk eller være mærket med et

symbol med tre bjergtinder og et snekrystal (

Busser og lastbiler:

I perioden nævnt ovenfor er der krav om vinterdæk på drivhjulene og

et krav om mindst 5 mm mønsterdybde på alle dæk, når det er vin-

tervejr (med sne, is, snesjap eller frost på vejen).

Side 9 (13)

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 233: Spm. om i hvilket omfang de offentlige trafikselskaber anvender vinterdæk i vinterhalvåret, til transport- og bygningsministeren

Notat

Lastbiler og busser har i Sverige yderligere muligheder for lovligt at

køre med almindelige dæk forsynet med snekæder eller lignende.

Mærkningskravene nævnt ovenfor gælder også for vinterdæk til bus-

ser og lastbiler.

I Tyskland:

I Tyskland skal biler have vinterdæk på alle hjul, hvis der er is, sne,

snesjap eller rim på vejen, dog skal lastbiler og busser kun have vin-

terdæk på drivhjulene. Som vinterdæk anses M+S mærkede dæk.

Politiet afgør, om der er tale om vintervejr på kontrolstedet.

Efterlevelse og politikontrol:

Trafikstyrelsen har i 2014 rettet henvendelse til Bundesanstalt für

Strassenwesen, BASt i Tyskland (forskningsinstitution for bl.a. trafik-

sikkerhed) om de tyske regler for brug af vinterdæk og erfaringerne

med reglerne.

BASt oplyser, at ca. 90% af personbilerne i Tyskland efterlever krave-

ne om vinterdæk (M+S mærkning) på alle hjul i vintervejr. Der findes

ikke tal på varebilers efterlevelse af kravet. Lastbiler skal kun have

M+S mærkede dæk på drivhjulene. BASt oplyser, at alle drivakseldæk

til lastbiler er mærket med ”M+S”, så der er ikke behov for dækud-

skiftninger på lastbilerne, når det tyske vintervejr indtræder.

BASt oplyser desuden, at hvis politiet i Tyskland i vintervejr finder, at

bilen ikke er forsynet med vinterdæk, er bødestraffen 40 euro (300

kr.). Hvis bilen blokerer for den øvrige trafik, er bødestraffen den

dobbelte, og føreren får registreret 1 point i det centrale, tyske fører-

Ifølge BASt kontrollerer det tyske politi kun bilen for vinterdæk i for-

bindelse med ulykker. Kontrol på parkerede biler kan med lovens ud-

formning ikke udløse en bødestraf.

Den nationale dybdeanalyse af ulykker i Tyskland (GIDAS) har vist, at

i 15.000 ulykker i 2005-2013 skete kun 22 ulykker på veje med vin-

tervejr, og kun én af bilerne i de 22 ulykker havde sommerdæk. Des-

uden havde Tyskland 1417 ulykker om sommeren (april-oktober),

hvor bilerne havde vinterdæk, men også 572 ulykker om vinteren

(november-marts), hvor bilerne havde sommerdæk, men hvor det ik-

ke var vintervejr.

Vinterdækkrav i andre EU-lande

Ifølge TNOs undersøgelser har som nævnt ca. halvdelen af medlems-

staterne i EU en eller anden form for regler om brug af vinterdæk.

I følgende 13 EU-lande er der, som i Danmark, ikke fastsat regler om

obligatorisk brug af vinterdæk:

Side 10 (13)

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 233: Spm. om i hvilket omfang de offentlige trafikselskaber anvender vinterdæk i vinterhalvåret, til transport- og bygningsministeren

Notat

Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Grækenland, Ungarn, Irland,

Malta, Holland, Polen, Portugal, Spanien og Storbritannien.

Side 11 (13)

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 233: Spm. om i hvilket omfang de offentlige trafikselskaber anvender vinterdæk i vinterhalvåret, til transport- og bygningsministeren

Notat

Konklusion

Der er ikke belæg for at antage, at et evt. krav om brug af vinterdæk

i vinterperioden vil øge trafiksikkerheden.

Derimod deler Trafik- og Byggestyrelsen også den almene opfattelse,

at vinterdæk på bilerne øger fremkommeligheden på dage og steder

med sneglatte eller isglatte veje.

Der foreligger ikke viden om, i hvilket omfang en 100% brug af vin-

terdæk vil mindske kødannelser i glat føre. Den frivillige brug af vin-

terdæk er i forvejen meget stor, ca. 85% jf. de optællinger, som

dækbranchens foretager på vilkårlige dage i vinterhalvåret. Dette skal

ses i forhold til, at der i Tyskland alene er opnået 90% vinterdækbrug

på dage med glat føre på trods af lovkrav. Der knytter sig en ikke

uvæsentlig usikkerhed til procenttallene for brug af vinterdæk både i

Tyskland og Danmark. Der er således i Danmark ad frivillighedens vej

opnået stort set samme brug som ved lovgivning i Tyskland. Det kan

tolkes som, at behovet for en regulering på området med et krav om

vinterdæk ikke er ret stort.

Indførelse af krav her i landet svarende til den tyske ordning vil for-

mentlig ligeledes medføre, at politiet i praksis alene vil kunne udføre

kontrol af forulykkede biler. Mange tunge køretøjer (og efter det oply-

ste alle lastbiler) har allerede M+S-mærkede dæk monteret på driv-

akslen.

Når det kommer til ønsket om regulering af området, kan man dybest

set dele interessenterne op i to grupper – dækbranchen og bilister-

ne/bilejerne.

Dækbranchen har udover intentioner om en forøgelse af trafiksikker-

heden og fremkommeligheden også et naturligt ønske om forøgelse af

omsætningen ved mersalg af vinterdæk og fælge, ved omskiftning to

gange om året og ved opmagasineringen af henholdsvis sommer- og

vinterdækkene. Naturligt er dækbranchen tilbageholdende med oplys-

ninger til forbrugerne om vinterdæks dårligere bremseegenskaber på

våd og tør vej, samt en ringere slidstyrke.

Bilisterne/bilejerne skal bekoste indkøb af vinterdæk evt. med fælge,

montering af vinterdæk på bilen og sørge for opmagasinering af vin-

ter-/sommerhjul, som ikke bruges.

I store dele af vinterhalvåret, hvor vejen er våd eller tør, får man en

falsk tryghed med vinterdæk, fordi bilen bremser dårligere end med

almindelige dæk. Her vil man som bilist også skulle afpasse (reduce-

re) hastigheden efter bilens dækmontering og ikke alene ud fra føret.

Trafik- og Byggestyrelsen har udsendt en nyhedsinformation på

hjemmesiden om dette. Det er dog Trafik- og Byggestyrelsens opfat-

Side 12 (13)

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 233: Spm. om i hvilket omfang de offentlige trafikselskaber anvender vinterdæk i vinterhalvåret, til transport- og bygningsministeren

Notat

telse, at der generelt køres med samme hastigheder på tørre veje,

hvad enten bilen har vinterdæk eller almindelige dæk.

For busselskaber kan det være af betydning for bedre overholdelse af

køreplanen at anvende egentlige vinterdæk de dage om året, hvor der

forekommer pludseligt, kraftigt snefald.

Hvis der lokalt, ud fra en helhedsvurdering af serviceforbedringen i

forhold til omkostningerne, konstateres et behov, kan de regionale

trafikselskaber stille særlige krav om særligt egnede dæk i glat føre

som vilkår i forbindelse med udbud af buskørslen i det pågældende

område.

Alt i alt er det således ikke hensynet til trafiksikkerheden, der kan be-

grunde et krav til vinterdæk, men måske hensynet til fremkommelig-

heden. Et generelt krav om anvendelse af vinterdæk vil medføre øge-

de omkostninger for kommuner og regioner (DUT).

Side 13 (13)