Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
2. marts 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. februar 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
225 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra udval-
get.
Spørgsmål nr. 225:
J.nr. 16/02592
”På baggrund af samråd om socialøkonomiske virksomheder den 3. februar 2016,
jf. BEU alm. del - samrådsspørgsmål Ø-AE, bedes ministeren redegøre for, hvem
der afholder udgifterne vedrørende de 4.600 førtidspensionister i løntilskudsjob? ”
Endeligt svar:
Når en førtidspensionist ansættes med løntilskud, fastsættes løn- og arbejdsvilkår,
herunder arbejdstiden, ved aftale mellem arbejdsgiveren og personen. Det skal ske
i samarbejde med den faglige organisation.
Under ansættelsen udbetales der et løntilskud til arbejdsgiveren. Løntilskuddet ud-
gør i 2016 26,91 kr. for hver time, der er udbetalt løn til den ansatte. Løntilskuddet
kan i særlige tilfælde udgøre 47,13 kr. pr. time. Det er jobcentret, der afgør, om der
er tale om et særligt tilfælde.
Løntilskuddet udbetales til arbejdsgiveren af kommunen og staten refunderer 50
pct. af en kommunes udgifter til løntilskuddet.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen