BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 3/2-2016 om socialøkonomiske virksomheder, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

26. januar 2016

Ministerens tale til samrådsspørgsmål (den 3. februar

2016)

J.nr. 16/00970

Arbejdsmarkedsfastholdelse

MRA

Samrådsspørgsmål Ø

Ministeren bedes redegøre for baggrunden for, at regeringen har besluttet at fjerne

muligheden for, at socialøkonomiske virksomheder kan fravige rimelighedskravet,

jf. bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet. Der henvises

til

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=176594

Samrådsspørgsmål Å

Ministeren bedes redegøre for, hvordan regeringen fortsat vil sikre, at førtidspen-

sionister har mulighed for at komme tættere på arbejdsmarkedet via socialøkono-

miske virksomheder?

Samrådsspørgsmål AA

Ministeren bedes redegøre for, om ministeren finder, at regeringens beslutning

om at fjerne muligheden for, at socialøkonomiske virksomheder kan fravige rime-

lighedskravet, vil gøre det danske arbejdsmarked mere eller mindre rummeligt, jf.

bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet. Der henvises

til

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=176594

Samrådsspørgsmål AB

Ministeren bedes gøre rede for, hvorvidt - og i givet fald hvordan - regeringen

ønsker at skabe et rummeligt arbejdsmarked, der sikrer, at flere mennesker har

mulighed for at komme tættere på arbejdsmarkedet?

Samrådsspørgsmål AC

Hvad er ministerens holdning til, at livskvaliteten bliver forringet for mange før-

tidspensionister, der efter ministerens nye bekendtgørelse ikke længere kan få di-

spensation til at arbejde i socialøkonomiske virksomheder, der er nonprofit-

foretagender med et socialt sigte? Der henvises til https://www.retsinformation.

dk/Forms/R0710.aspx?id=176594

Samrådsspørgsmål AD

Kan ministeren garantere, at de førtidspensionister, der efter ministerens beslut-

ning fremover ikke får lov til at arbejde i socialøkonomiske virksomheder,

vil få et andet job med arbejdsopgaver og arbejdstimer, der er afpasset efter

deres formåen?

Samrådsspørgsmål AE

Hvilke konkrete initiativer vil ministeren tage for at få mange flere arbejdsgivere

til at leve op til deres sociale ansvar og ansætte medborgere med psykiske,

sociale eller fysiske problemer?

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 3/2-2016 om socialøkonomiske virksomheder, til beskæftigelsesministeren



Tak til spørgerne for på dagens samråd at give

mig mulighed for at tale om, hvordan vi kan få

flere udsatte borgere ind på arbejdsmarkedet.

Jeg har i alt modtaget syv spørgsmål til dagens

samråd. Da de syv spørgsmål er tæt forbundne,

vil jeg besvare dem samlet.

Jeg vil først redegøre overordnet for regeringens

ambitioner og initiativer i forhold til det rumme-

lige arbejdsmarked og reformen af førtidspensi-

on og fleksjob.

Herefter vil jeg besvare den del af spørgsmålene,

der handler om socialøkonomiske virksomheder

samt forsøget med lempelse af rimelighedskra-

vet for førtidspensionister i løntilskud.

I den sidste del af min besvarelse vil jeg komme

ind på de aktuelle initiativer og indsatser, der

findes for personer med nedsat arbejdsevne.



Spørgsmål AB om det rummelige arbejdsmarked

(Leif Lahn):



Vi har en fælles opgave i at skabe et arbejds-

marked, hvor borgere på kanten af arbejdsmar-

kedet får mulighed for at være en del af ar-

bejdsmarkedet, og hvor virksomheder, der retter

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 3/2-2016 om socialøkonomiske virksomheder, til beskæftigelsesministeren

sig mod en bestemt målgruppe af ansatte har ad-

gang til den arbejdskraft, som de har behov for.



Der er over 700.000 borgere i udkanten af ar-

bejdsmarkedet, som har behov for en tættere til-

knytning til arbejdsmarkedet.

Et rummeligt arbejdsmarked er et vigtigt bidrag

til både at få flere væk fra offentlig forsørgelse

og give kvalitet i tilværelsen.

En af grundene til at et bredt flertal i Folketinget

vedtog reformen af førtidspension og fleksjob

var netop, at flest muligt skal i arbejde og for-

sørge sig selv.

Heri lå også, at færrest muligt skal ende på va-

rig, passiv forsørgelse, som førtidspension jo er.

Med reformen af førtidspension og fleksjob fik

mennesker med lille arbejdsevne mulighed for at

få et fleksjob.

I dag er der ca. 14.000 personer, der arbejder i

fleksjob på 10 timer eller derunder. Det er men-

nesker med en meget begrænset arbejdsevne,

som har fået mulighed for at blive en del af ar-

bejdsmarkedet.



BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 3/2-2016 om socialøkonomiske virksomheder, til beskæftigelsesministeren



Intentionen med reformen var, at mennesker

med en potentiel arbejdsevne skal have hjælp til

at udvikle den, så de ikke ender på førtidspensi-

on.

Og reformen har været en succes: Tilgangen til

førtidspension er faldet, især for de unge.

Mange får i dag et lille fleksjob eller et tværfag-

ligt ressourceforløb, hvor de kan udvikle deres

arbejdsevne.

Det synes jeg, vi skal være glade for.

Men det er også klart, at vi stadig har en stor op-

gave med at få endnu flere mennesker med ned-

sat arbejdsevne ind på arbejdsmarkedet.

Her er den virksomhedsrettede indsats helt afgø-

rende. Vi ved, at det at komme ud på en rigtig

virksomhed, er det, der hjælper folk i arbejde.

Når det gælder vores mest udsatte borgere, skal

det selvfølgelig være med den støtte og de skå-

nebehov, den enkelte har brug for.

Det er også vigtigt, at det er en indsats, som sik-

rer, at der ikke sker konkurrenceforvridning og

fortrængning af ordinært ansatte.



BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 3/2-2016 om socialøkonomiske virksomheder, til beskæftigelsesministeren



Her spiller rimelighedskravet en vigtig rolle.

Formålet med rimelighedskravet er at undgå for-

trængning af ordinære arbejdspladser, og at sik-

re, at løntilskud og virksomhedspraktik foregår i

rammer, der er så tæt på ordinære jobs som mu-

ligt.

Det er nemlig det at være på en rigtig arbejds-

plads med rigtige arbejdsopgaver, der giver erfa-

ring, kompetencer og motivation til at være en

del af arbejdsmarkedet.

Jeg vil i den forbindelse gerne fastslå, at jeg me-

ner, at de socialøkonomiske virksomheder er et

godt supplement til den ordinære beskæftigelses-

indsats for den gruppe af borgere, hvis arbejds-

evne er meget nedsat.

Socialøkonomiske virksomheder kan have en

klar og væsentlig betydning i vores støtte til

mennesker, der har komplekse udfordringer, og

som står uden for eller på kanten af arbejdsmar-

kedet.

Socialøkonomiske virksomheder kan nemlig væ-

re med til at øge livskvaliteten og vise vejen til

at blive en aktiv del af arbejdsmarkedet for men-

nesker med nedsat arbejdsevne.



BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 3/2-2016 om socialøkonomiske virksomheder, til beskæftigelsesministeren



[Samrådsspørgsmål Ø fra Leif Lahn Jensen (S)]

Der spørges til baggrunden for, at regeringen har

besluttet at fjerne muligheden for at socialøko-

nomiske virksomheder kan fravige rimeligheds-

kravet.

Hertil vil jeg gerne bemærke, at der er tale om et

forsøg, som blev iværksat af den tidligere rege-

ring, og som man i 2014 valgte kun at forlænge

med ét år. Forsøget blev således ikke perma-

nentgjort under den tidligere regering og stod

derfor til at udløbe i 2015.

Forsøget omfattede førtidspensionister i løntil-

skud i alle virksomheder, og ikke kun socialøko-

nomiske virksomheder.

Af hensyn til bl.a. socialøkonomiske virksomhe-

der og de førtidspensionister, der allerede arbej-

der, valgte jeg at forlænge forsøget i 2016 for de

førtidspensionister, der allerede var omfattet af

ordningen.

Den tidligere regering havde nedsat en arbejds-

gruppe, med deltagelse af blandt andre arbejds-

markedets parter, der skulle undersøge mulighe-

den for en permanent lempelse af rimeligheds-

kravet for en bredere gruppe af udsatte ledige el-



BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 3/2-2016 om socialøkonomiske virksomheder, til beskæftigelsesministeren

ler ydelsesmodtagere i socialøkonomiske virk-

somheder.



Da arbejdsgruppen ikke kunne nå til enighed om

en model for permanent lempelse af rimelig-

hedskravet, var det naturligt at nedlægge ar-

bejdsgruppen.

Såfremt arbejdsmarkedets parter vil se på pro-

blemstillingen igen og komme med en fornuftig

samlet anbefaling, vil jeg være positivt indstillet

over for at følge den.

Jeg har derfor bedt Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering om at indkalde parterne til et

møde med henblik på at finde en løsning, der er

fornuftig.

Jeg håber, at vi kan blive enige om en god løs-

ning, der giver mening for alle parter.



[Samrådsspørgsmål

Å fra Leif Lahn Jensen samt

AC og AD fra Karsten Hønge]



Der bliver videre spurgt til, hvordan regeringen

vil sikre, at førtidspensionister har mulighed for

at komme tættere på arbejdsmarkedet. Videre

bliver der spurgt til, hvad min holdning er til, at

livskvaliteten kan blive forringet for de førtids-

pensionister, der ikke længere kan få ansættelse

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 3/2-2016 om socialøkonomiske virksomheder, til beskæftigelsesministeren

med løntilskud i en socialøkonomisk virksom-

hed ved lempelse af rimelighedskravet, og om

jeg kan garantere, at de vil få et andet job, der er

afpasset efter deres formåen.



Som jeg nævnte før, har jeg bedt Styrelsen for

Arbejdsmarked og Rekruttering om at indkalde

arbejdsmarkedets parter til et møde med henblik

på at finde en fornuftig løsning for førtidspensi-

onister i løntilskud.

Med det sagt, vil jeg gerne minde om, at ud-

gangspunktet for en førtidspension efter refor-

men er, at ens arbejdsevne er så nedsat, at man

ikke har udsigt til at kunne forsørge sig selv.

Hvis man har udsigt til at kunne forsørge sig

selv, skal man – alt efter omstændighederne –

have et fleksjob eller et ressourceforløb og får

dermed chancen for en tilknytning til arbejds-

markedet i stedet for en førtidspension.

Særligt for de mange mennesker, der allerede

har fået en førtidspension på et tidspunkt, hvor

de nye muligheder for minifleksjob og ressour-

ceforløb ikke var til stede, skal der selvfølgelig

være mulighed for gøre nytte på arbejdsmarke-

det. De muligheder er der:



BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 3/2-2016 om socialøkonomiske virksomheder, til beskæftigelsesministeren

- De kan komme i virksomhedspraktik eller

løntilskud.

- De må tjene ca. 74.000 kr. om året uden at

blive modregnet i førtidspension.

- De har ret til at få hjælp af jobcentret til at

finde et job.



Der er i dag ca. 4.600 førtidspensionister, der er

ansat i løntilskud.

Til sammenligning viser en foreløbig opgørelse

af 24 kommuners brug af den særlige dispensa-

tionsmulighed for rimelighedskravet, at disse

kommuner har givet dispensation til ansættelse

af 78 førtidspensionister i løntilskud.

Det er altså helt marginalt set i forhold til den

samlede gruppe af førtidspensionister i løntil-

skud.



[Samrådsspørgsmål

AB fra Leif Lahn Jensen og

AE fra Karsten Hønge]



Der spørges også til, hvad regeringen mere kon-

kret vil gøre for at støtte borgere med nedsat ar-

bejdsevne i at blive en del af det arbejdende fæl-

lesskab, og for at få arbejdsgiverne til at ansætte

personer med psykiske, sociale eller fysiske pro-

blemer.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 3/2-2016 om socialøkonomiske virksomheder, til beskæftigelsesministeren



Jeg vil gerne slå fast, at danske virksomheder al-

lerede i dag løfter et stort socialt ansvar, når det

handler om at hjælpe udsatte borgere tættere på

arbejdsmarkedet.

En undersøgelse fra SFI viser, at andelen af

virksomheder med støttet beskæftigelse som

fleksjob, løntilskud, jobrotation, skånejob mv. er

steget fra 10 pct. i 1998 til 25 pct. i 2014.

Undersøgelsen viser også, at der er flere virk-

somheder, der gerne vil tage et socialt ansvar.

Jeg mener bestemt, at vi skal have endnu mere

fokus på den virksomhedsrettede indsats – også

for de udsatte borgere.

Det kræver støtte fra jobcentret og virksomhe-

den, og det kræver, at både jobcenter, virksom-

hed og borger er forberedt på, hvad der skal ske,

og hvordan der bliver fulgt op.

Det arbejde er vi i gang med.

Ved satspuljeforhandlingerne i efteråret 2015 af-

satte aftalepartierne 78,2 mio. kr. i perioden

2016-2019 til at styrke kommunernes arbejde

med den virksomhedsrettede indsats for borgere

i udkanten af arbejdsmarkedet.



BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 3/2-2016 om socialøkonomiske virksomheder, til beskæftigelsesministeren



Dertil har Styrelsen for Arbejdsmarked og Re-

kruttering netop igangsat et forsøg til 53,5 mio.

kr., hvor 16 kommuner får særlig støtte til at ud-

vikle en systematisk virksomhedsindsats for de

mest udsatte borgere (JobFirst).

Og de her indsatser understøtter jo netop refor-

men af førtidspension og fleksjob, som blev ved-

taget af et bredt flertal i Folketinget:

Her blev det muligt for personer med en meget

begrænset arbejdsevne at arbejde i få timer om

ugen i et fleksjob.

Og det blev lettere for virksomhederne at ansæt-

te i fleksjob, da arbejdsgiveren kun skal betale

for de timer, som borgeren reelt arbejder.

Og for de personer, der har brug for en ekstra

indsats til at udvikle arbejdsevnen, giver vi nu

ressourceforløb, hvor en god virksomhedsindsats

skal spille en endnu større rolle.

Vi skal ikke opgive nogen, hvis der er en chance

for, at de med den rette hjælp kan få fodfæste på

arbejdsmarkedet.



[Samrådsspørgsmål

AA fra Leif Lahn Jensen]

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 3/2-2016 om socialøkonomiske virksomheder, til beskæftigelsesministeren



Der bliver spurgt til, om det danske arbejdsmar-

ked vil blive mere eller mindre rummeligt med

beslutningen om at fjerne muligheden for at di-

spensere fra rimelighedskravet for førtidspensio-

nister i løntilskud.

Først og fremmest er det vigtigt at huske på, at

rimelighedskravet ikke gælder for alle personer

med en nedsat arbejdsevne.

Rimelighedskravet gælder fx ikke for personer i

fleksjob.

Derfor mener jeg, at det rummelige arbejdsmar-

ked handler om meget mere end socialøkonomi-

ske virksomheder og skånejob.

Det handler om at give plads til de personer, der

har et behov for forskellige hensyn i tilrettelæg-

gelsen af konkrete arbejdsopgaver og forholdet

til kollegaer på arbejdspladsen.

Her har alle virksomheder gode muligheder for

at løfte et socialt ansvar. Det kan være ved at til-

byde virksomhedspraktik til personer i ressour-

ceforløb eller fleksjob til personer med nedsat

arbejdsevne.

Reformen af førtidspension og fleksjob har net-

op været et helt nødvendigt skifte, hvor vi nu ser



BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd d. 3/2-2016 om socialøkonomiske virksomheder, til beskæftigelsesministeren

på menneskers muligheder og ikke begrænsnin-

ger.



Vi skal ikke opgive mennesker og overlade dem

til passiv forsørgelse, hvis der er mulighed for, at

de kan blive en del af det arbejdende fællesskab.

Tak for ordet.

