Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Marlene Harpsøe
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 1. februar 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
218 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marlene
Harpsøe (DF).
Spørgsmål nr. 218:
29. februar 2016
J.nr. 2016/1166
”Ministeren bedes kommentere artikel i Fyens Stiftstidende den 29. januar 2016:
"Hul i loven er dyrt for Karsten", jf.
http://www.mitfyn.dk/article/675994.
Ministe-
ren bedes herunder redegøre for reglerne for modregning af sygedagpenge i forbin-
delse med, at en borger overgår til jobafklaringsforløb og for, om ministeren finder
det rimeligt, at der finder modregning sted? I benægtende fald ønskes redegjort for,
hvilke initiativer, ministeren vil tage for generelt og i den konkrete sag at sikre, at
modregning ikke finder sted?”
Svar:
Jeg vil indledningsvist bemærke, at jeg som minister ikke kan gå ind i konkrete sa-
ger. I den omtalte sag – samt i en række lignende sager – har Ankestyrelsen truffet
afgørelse om, at der skulle ske fradrag i ressourceforløbsydelsen for sygedagpenge,
der er udbetalt på et tidspunkt, hvor borgeren var startet i et jobafklaringsforløb.
På tidspunktet for de pågældende afgørelser fremgik det ikke klart af reglerne om
ressourceforløbsydelse under ressource- eller jobafklaringsforløb, hvorvidt der
skulle ske fradrag i ressourceforløbsydelsen for indtægter, herunder sygedagpenge,
som vedrører perioder forud for overgangen til ressource- eller jobafklaringsforløb.
Ankestyrelsen har med sine afgørelser fastlagt praksis på området, hvorefter der
skulle ske fradrag i ressourceforløbsydelsen for indtægter, der vedrører perioder
forud for overgangen til jobafklaringsforløbet.
Denne retstilstand har imidlertid ikke været hensigten fra aftalepartiernes (bag sy-
gedagpengereformen) side, og derfor er reglerne efterfølgende ændret. Aftaleparti-
erne modtog lovforslaget den 19. marts 2015 forud for udsendelse i ekstern høring.
På grund af udskrivelsen af folketingsvalg blev lovforslaget genfremsat i november
2015.
Fradragsreglerne i forbindelse med ressourceforløbsydelse er ændret med virkning
fra den 1. januar 2016, så der fra dette tidspunkt ikke længere kan foretages fradrag
i ressourceforløbsydelsen for indtægter, der vedrører perioder forud for overgang
til ressource- eller jobafklaringsforløb. Der henvises til lov nr. 1868 af 29. decem-
ber 2015.