BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 214: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samråd d. 26/1-2016 om Udbetaling Danmarks administration af L 67 om boligydelsespakken, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt

TALE

27. januar 2016

Samrådstale om boligydelse (Samrådsspørgsmål M

om Udbetaling Danmarks administration af L67)

Sagsnummer:2015-6559

[Finansministeren indleder og giver derefter ordet til mini-

steren]

Indledning

Tak for ordet.

Jeg vil nu, som finansministeren lagde op til, beskrive hæn-

delsesforløbet omkring Udbetaling Danmarks administration

af det tilbagetrukne lovforslag om boligydelsespakken.

Først vil jeg gerne fremhæve, at Udbetaling Danmark den

18. december sendte en pressemeddelelse ud om, at ingen

borgere i januar måned vil få for lidt udbetalt i boligydelse.

Det lykkedes altså at finde en løsning, så ingen borgere fik

for lidt boligydelse udbetalt i januar.

Så selvom forløbet set udefra uden tvivl har været temmelig

forvirrende og bestemt kunne have været mere optimalt, så

vil jeg gerne understrege, at ingen borgere fik for lidt udbe-

talt i januar.

I skal selvfølgelig fortsat have forklaret forløbet nærmere.

Og jeg vil starte med baggrunden for, at Udbetaling Dan-

mark gik i gang med implementeringen, før lovforslaget var

vedtaget.

Dernæst vil jeg kort forklare forløbet fra aftalen om at træk-

ke lovforslaget, og til Udbetaling Danmark fandt en løsning.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 214: Spm. om oversendelse af ministerens talepapir fra samråd d. 26/1-2016 om Udbetaling Danmarks administration af L 67 om boligydelsespakken, til beskæftigelsesministeren

Baggrund for at implementering var i gang

Aftalen om boligydelse var en del af finanslovsaftalen, der

blev indgået den 19. november med ikrafttrædelse 1. januar

2016.

Følgelovgivningen til finansloven falder almindeligvis på

plads inden jul med henblik på hurtig ikrafttrædelse. Det var

også udgangspunktet for lovforslaget, der udmøntede bolig-

ydelsespakken.

Lovforslaget blev fremsat i Folketinget den 20. november,

det blev 1. behandlet den 8. december, og der var planlagt 3.

behandling den 21. december.

Hvis de nye regler skulle træde i kraft til tiden, var det imid-

lertid nødvendigt at gå i gang med at implementeringen pa-

rallelt med behandlingen i Folketinget. Det skyldtes først og

fremmest, at boligydelse er forudbetalt. Boligydelsen skulle

derfor udbetales allerede den 4. januar efter det nye regelsæt.

Ændringer på boligydelsesområdet er bestemt ikke noget,

der kan implementeres over en nat. Og det er der flere årsa-

ger til.

For det første er boligydelsen – som nævnt forudbetalt. For

det andet udbetales boligydelsen i mange tilfælde direkte til

boligselskaberne.

Det betyder, at afgørelserne om boligydelser skal nå ud til

boligselskaberne, så de har tid til efterfølgende at sende op-

krævningen til borgerne for den resterende del af huslejen.

Afgørelserne om boligydelser bliver derfor allerede dannet i

it-systemerne måneden før, de udbetales - og i god tid måne-

den før.

Afgørelserne om boligydelse til udbetaling 4. januar 2016 lå

derfor klar i starten af december. Beregningerne tog ud-

gangspunkt i satserne i lovforslaget, selvom det endnu ikke

var vedtaget.

Havde Udbetaling Danmark i stedet valgt at bruge de hidti-

dige, gældende satser uden at skele til den politiske aftale,

kunne vi 1. januar have stået i en situation, hvor der ikke

blev administreret efter de nye regler – hvis lovforslaget vel

at mærke var blevet vedtaget.

Det var derfor rettidig omhu, at Udbetaling Danmark forbe-

redte sig på implementeringen af boligydelsespakken, før

den endelige vedtagelse. Også set i lyset af, at reglerne på

boligydelsesområdet er yderst komplicerede, hvilket de

mange spørgsmål til lovforslaget også vidner om.

Jeg vil gerne understrege, at det også i andre tilfælde kan væ-

re nødvendigt, at man forbereder sig på administrationen af

regelændringer, inden de er endelig vedtaget. Særligt når den

politiske aftale og dermed også vedtagelsen – som her - lig-

ger ret tæt på ikrafttrædelsestidspunktet.

Alternativet til at gå i gang med implementeringen parallelt

med behandlingen i Folketinget ville være, at ændringer,

som et flertal i Folketinget finder nødvendige, ikke nødven-

digvis ville kunne træde i kraft med den hastighed, som poli-

tikerne ønsker. Derfor mener jeg, at det at forberede sig på

administration af regelændringer, inden de er endeligt vedta-

get, netop er at vise respekt for Folketinget og for de politi-

ske flertals ønsker.

Det specielle i den her sag er, at det var nødvendigt at iværk-

sætte implementeringstiltag, der kunne få konsekvenser for

januar-udbetalingen, hvis aftalen blev ændret eller trukket

tilbage meget sent i processen. Det vender jeg tilbage til.

Forløbet – hvad gjorde vi for at mindske konsekven-

serne for borgerne?

Som vi alle ved, blev aftalepartierne den 15. december enige

om at trække L 67 tilbage.

Udbetaling Danmark orienterede samme aften i en mail sine

bestyrelsesmedlemmer om, at kørslerne for januar-

udbetalingen var kørt, og at borgerne derfor ville få en for-

kert boligydelse udbetalt i januar. Den mail endte, som I og-

så ved, i pressen. Heldigvis viste denne første varsling i

mailen sig efterfølgende ikke at blive korrekt, idet det i løbet

af få dage lykkedes at finde en løsning, der sikrede, at ingen

borgere her i januar måned fik for lidt udbetalt i boligydelse.

Udbetaling Danmark offentliggjorde selv løsningen i en

pressemeddelelse den 18. december. Det fremgik af presse-

meddelelsen, at der var udviklet en særlig it-kørsel, der sik-

rede, at de borgere, der ellers ville få mindre udbetalt 4. ja-

nuar, end de var berettiget til, allerede samme dag ville få det

resterende beløb indsat på deres NemKonto.

For den gruppe af borgere, der her i januar fik lidt for meget

udbetalt i boligydelse, sker reguleringen af beløbet med fe-

bruar-udbetalingen. De berørte borgere er blevet informeret.

Det drejede sig om knap 140.000 husstande, som i gennem-

snit fik 10 kr. for meget udbetalt i januar. Kun 14 husstande

fik mere end 25 kr. for meget udbetalt.

Det skal fremhæves, at det ikke er usædvanligt, at man får

omberegnet sin boligydelse i løbet af et år, når der er nye op-

lysninger om ændringer af fx indkomsten.

Forløbet – hvem vidste hvad hvornår?

Har Udbetaling Danmark handlet på egen hånd, spørges der

til. Og det helt korte svar på det er: Nej.

Udbetaling Danmark satte selv implementeringsforberedel-

serne i gang. Men Beskæftigelsesministeriet var informeret

om, at det var nødvendigt for Udbetaling Danmark at iværk-

sætte implementeringstiltag, inden den endelige vedtagelse i

Folketinget.

Udbetaling Danmark informerede også Beskæftigelsesmini-

steriet om, at det ikke ville være muligt at udbetale korrekte

beløb i januar måned, hvis lovforslaget – mod forventning –

ikke skulle blive vedtaget.

Jeg blev i starten af december også informeret om denne

vurdering.

Mine embedsmænd har oplyst mig om, at de i dagene op til

tilbagetrækningen af lovforslaget orienterede og var i dialog

med Finansministeriets embedsmænd om, at Udbetaling

Danmarks vurdering på det tidspunkt var, at ændringer i de

dele af boligydelsespakken, der skulle træde i kraft 1. januar,

ville betyde fejl i udbetalingerne for januar.

Men det må konstateres, at der ikke har været et fælles bille-

de på tværs af ministerierne af konsekvenserne af en fuld til-

bagetrækning af lovforslaget. Som finansministeren oplyste i

sin indledning, vurderede hans embedsværk således, at der

ville kunne findes en teknisk løsning.

Og det viste sig da heldigvis også, at Udbetaling Danmark

fandt en løsning for udbetalingen af boligydelsen for januar,

så ingen borgere fik for lidt, og så der kun er behov for at ef-

terregulere i forhold til de borgere, der har fået i gennemsnit

ca. 10 kr. for meget.

Vi skal lære af forløbet

Selv om vi fandt – synes jeg – en god løsning, havde jeg

gerne været forløbet foruden, og jeg synes også, at sagen gi-

ver stof til eftertanke.

Det er rettidig omhu – og kan være nødvendigt – at starte på

implementeringen, før de nye regler er endelig vedtaget.

Men forløbet viser også, at ind til en lov er endeligt vedtaget,

skal systemet være klar at udbetale efter gældende regler.

Så læren er, at vi fremadrettet må have et andet fokus på, om

den implementering, der sættes i gang, før regelændringer er

vedtaget, rent faktisk kan trækkes tilbage uden konsekvenser

for borgerne.

Denne sag endte jo med, at ingen borgere mistede boligydel-

se. Men det må vi fremover have større sikkerhed for og

tænke ind, når vi overvejer, hvornår nye regelsæt kan og skal

træde i kraft.

Finansministeren vil nu afrunde.

[Ministeren giver ordet til finansministeren, der afslutter den

fælles samrådstale]