Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Torsten Gejl
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
15. februar 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 25. januar 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
211 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten
Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. 211:
J.nr. 16/01983
”Ministeren bedes kommentere artiklen: ”Tvunget i ressourceforløb. Syge Jette
forsøgte at tage sit eget liv” fra Avisen.dk den 1. december 2015. Der henvises til:
http://www.avisen.dk/tvunget-i-ressourceforloeb-syge-jette-forsoegte-at-
t_356835.aspx”
Svar:
Jeg er klar over, at helbredsmæssige problemer kan have meget stor betydning for
dagligdagen for den enkelte, og det gør selvfølgelig indtryk på mig, at en borger
med store helbredsmæssige problemer føler sig klemt i beskæftigelsesindsatsen,
som artiklen beskriver. Jeg har ikke mulighed for at gå detaljeret ind i konkrete sa-
ger, men jeg vil gerne udtale mig generelt om ressourceforløb.
Målgruppen for ressourceforløb er personer, hvis arbejdsevne er så begrænset, at
de er i risiko for at få tilkendt førtidspension, hvis der ikke gøres en ekstra, tvær-
faglig indsats for at understøtte vejen mod job eller uddannelse.
Formålet med et ressourceforløb er at give en individuel og helhedsorienteret ind-
sats og hjælpe den enkelte videre i livet med fokus på at udvikle borgerens arbejds-
evne. Hvis det er åbenbart formålsløst at udvikle den enkeltes arbejdsevne, så skal
borgeren have førtidspension.
En borger bliver indstillet til henholdsvis en førtidspension, et fleksjob eller et res-
sourceforløb, efter at sagen er blevet behandlet af et tværfagligt rehabiliterings-
team. Det er altid en konkret og individuel vurdering, om en borger skal have et
fleksjob, et ressourceforløb eller tilkendes en førtidspension, ligesom det vil være
en konkret vurdering, hvilken indsats, der skal tilrettelægges for at udvikle borge-
rens arbejdsevne.
Inden mødet i rehabiliteringsteamet skal sagen belyses grundigt, og kommunen
skal blandt andet indhente en vurdering fra borgerens praktiserende læge. Lægen
skal bidrage med oplysninger om, hvordan helbredsforholdene påvirker borgerens
funktionsevne, og om der er særlige hensyn fx i form af skånebehov, kommunen
skal være opmærksom på. Herudover skal de øvrige relevante helbredsoplysninger,
som kommunen ligger inde med, indgå i sagsmaterialet til rehabiliteringsteamet.