BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 210: Spm. om, ministeren vil redegøre for, hvilke forskningsprojekter om substitution der er gennemført i Danmark siden år 2000, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Christian Juhl

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

15. februar 2016

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 22. januar 2016 stillet følgende spørgsmål nr.

210 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christi-

an Juhl (EL).

Spørgsmål nr. 210:

J.nr. 20165200026

”Vil ministeren redegøre for, hvilke forskningsprojekter om substitution der er

gennemført i Danmark siden år 2000?”

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra henholdsvis Arbejdstilsynet

(Arbejdsmiljøforskningsfonden) og Det Nationale Forskningscenter for Arbejds-

miljø, NFA, som oplyser følgende:

Arbejdsmiljøforskningsfonden:

”Fonden har støttet ét projekt, som vedrører substitution af helbredsskadelige stof-

fer eller materialer. Det drejer sig om projektet

NANOKEM,

som har undersøgt,

hvordan det påvirker eksponeringen og de sundhedsskadelige effekter at erstatte

større partikler i maling, lak og spartelmasse med nanopartikler af samme kemika-

lie. Resultaterne viser, at erstatning af kemikalier med samme kemikalier i na-

nostørrelse kan forårsage større eksponering pga. nanomaterialernes større potenti-

ale for støvning. Derimod er der ikke en øget frigørelse af nanopartikler ved slib-

ning af produkter indeholdende nanopartikler sammenlignet med konventionelle

produkter.

Yderligere to projekter har undersøgt de fysiske, kemiske og toksikologiske karak-

teristika ved hhv. plastmaterialer og sprayprodukter for på sigt at kunne udvikle

produkter med lavere toksicitet:

http://arbejdstilsynet.dk/~/media/at/at/16-om-

arbejdstilsynet/forskningsfonden/afrapporterede-stoetteprojekter/stoffer-

materialer/luftvejseffekter-slutrapport%20pdf.ashx

http://arbejdstilsynet.dk/~/media/at/at/16-om-

arbejdstilsynet/forskningsfonden/afrapporterede-stoetteprojekter/stoffer-

materialer/nanoplastpdf.ashx.”

NFA:

”Forskning i substitution kan være mange ting. Grundtanken i substitution er, at

man kan erstatte et stof med et andet, som er mindre farligt. Derfor kan man sige,

at al toksikologisk forskning, der bidrager til at afdække et stofs skadelige egen-

skaber, bidrager til mulighederne for substitution.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 210: Spm. om, ministeren vil redegøre for, hvilke forskningsprojekter om substitution der er gennemført i Danmark siden år 2000, til beskæftigelsesministeren

NFA’s forskning omfatter ikke den type af substitutionsforskning, hvor det under-

søges, om det er teknisk muligt at bruge et andet stof/materiale. Altså om erstat-

nings-stoffet har mindst lige så gode tekniske egenskaber, som det erstattede (og

farligere) stof.

I en række projekter har NFA derimod sammenlignet de toksiske egenskaber af

forskellige kemiske- og partikulære stoffer og materialer. Desuden har NFA under-

søgt eksponeringsforholds betydning for risikovurdering af skadelige stoffer.

Hvordan et stof opfører sig i arbejdssituationen, altså om det afdamper, støver, fo-

rekommer i så små partikler, at det kommer ned i lungerne eller om det måske op-

tages gennem huden.

Endelig har NFA gennemført toksikologiske studier, der forsøger at afdække de

skadelige virkningsmekanismer. Dette muliggør forudsigelse af et stofs skadelige

virkninger ud fra de kemiske og fysiske karakteristika og på denne måde at vælge

det mindst skadelige stof.

Siden år 2000 har den toksikologiske forskning på NFA haft fokus på kemiske ek-

sponeringer på arbejdspladserne, i indeklimaet og prioriteret nye typer af mulige ri-

sici som for eksempel nanopartikler.

Der vedlægges en oversigt over de mest relevante projekter. Nogle projekter adres-

serer regulering, fx med fokus på international konsensus om måling, standardise-

ring af toksikologiske analyser og fare-klassificering af nanomaterialer. Her er også

medtaget relevante mikrobiologiske projekter, som fx har omhandlet potentielle ri-

sici ved mikrobiologiske bekæmpelsesmidler; som ofte kan bruges i stedet for de

kemiske pesticider.”

Jeg kan henholde mig til det af Arbejdsmiljøforskningsfonden og NFA oplyste.

Venlig hilsen

Jørn Neergaard Larsen

Airpolife.

I Airpolife undersøges helbredseffekter af luftforurening fra vugge til

grav. Hos børn er der særlig fokus på effekter på indlæring og astma, mens der for

voksne er fokus på hjerte-karsygdomme og kræft. Formålet med projektet er at få en

øget forståelse for trafikforureningens fysisk-kemiske sammensætning, dens biolo-

gisk aktive parametre og bidrage til øget forståelse for hvordan luftforurening påvir-

ker helbredet og dermed bidrage til risikovurdering på området. Desuden foretages

en detaljeret beskrivelse af trafikforureningens penetration ind i indeklimaet.

Arbejdshygiejne og mikrobiologi – Biobrændsel.

Her blev biologiske eksponerin-

ger i biobrændselsanlæg undersøgt, kvantificeret og risikovurderet. Ligeledes blev

forebyggelsestiltag forsøgt implementeret.

Particle Risk.

Formålet var at karakterisere et antal forskellige typer nanopartikler

som bruges til toksikologisk testning. NFA har studeret optagelse, fordeling og toksi-

ske effekter af partiklerne i lunge og karvægge i mus. Projektet integrerede toksiko-

logisk viden og eksponeringsanalyser i risikoanalyse.

Transport af Nanopartikler.

Optag af nanopartikler af guld over vævsbarrierer stu-

deredes i mus. Distribution af partikler over tid blev undersøgt efter intravenøs injek-

tion, efter indtag i mavetarmkanalen og efter inhalation.

Occupational health risk from nanoparticles.

Formål: at skabe et overblik over in-

dustriel produktion og anvendelse af nanopartikler i Norden med fokus på risikoen

for eksponering for tekniske nanopartikler, der besidder potentiel høj toksicitet eller

som fremstilles i store mængder og med potentiel udbredt anvendelse.

NANOTOX.

Dette projekt havde til formål at undersøge sammenhængen mellem

NP’s fysisk-kemiske parametre og deres toksiske effekt. En serie nanopartikler blev

karakteriseret i detaljer for deres fysisk-kemiske parametre (størrelse, form, specifik-

ke overfladeareal, kemiske sammensætning og væskekemiske reaktivitet).

NANOFILM.

Kemisk karakteristik af væskebaserede nanofilm produkter. Formålet

er at undersøge eksponeringen for kemikalier og nanopartikel-spray-produkter samt

screene deres potentielle cellulare og respiratoriske effekter in vitro og in vivo.

Human eksponering for mikrobiologiske Bekæmpelsesmidler.

Formålet var at

karakterisere og kvantificere den mikrobiologiske eksponering i gartnerier som an-

vender mikrobiologiske bekæmpelsesmidler. Endvidere at sammenholde udsættelsen

med helbredsoplysninger for de ansatte.

NanoKem

Projektet var en undersøgelse af helbredseffekter ved udsættelse for na-

nopartikelholdigt slibestøv. Farve- og lakindustrien leverer 8 nanopartikelholdige

malinger, 5 referencemalinger og 7 rene nanopartikler.

Nanoplast.

Projektet var en undersøgelse af eksponering og helbredseffekter ved

produktion og forarbejdning af polymer nano kompositmaterieler (PNC’er). Der blev

fokuseret på PNC’er, med nanoclay og carbon nanotubes og forskellige polymerma-

tricer. Der blev lavet fysisk/kemisk og toxikologisk karakterisering af de rene nano-

materialer og PNC-støv.

MINERVA Arbejdsmiljø og reproduktion.

Forskningsprogrammet samler danske

forskere indenfor reproduktion i et arbejdsmiljønetværk, fokuserer på fosterskader og

arbejdsmiljø i opbygningen og udnyttelse af databaser og gennemfører fem delpro-

jekter om aktuelle arbejdsmiljørelevante problemstillinger.

NANOTOOL.

Projektets skal udvikle et dansk farevurderingsværktøj kombineret

med eksempler til inspiration og vejledning til god praksis for håndtering af partikler,

og minimering af eksponeringsrisici i arbejdsmiljøet på laboratorier og produktions-

virksomheder i Danmark.

Effekter på evnen til at få sunde børn.

I projektet undersøgtes i dyremodeller (rot-

ter, mus) om påvirkninger i arbejdsmiljøet påvirker fosterudviklingen, for at skabe et

ordentligt grundlag for risikovurdering. I projektet iværksættes en dyremodel for in-

trauterin vækstretardering.

Prenatal udsættelse for carbonbaserede nanopartikler.

Undersøge effekter på

udvikling hos mus, der er eksponeret for nanopartikler in utero.

Partikler dannet i indemiljøet.

Udvikling af nye metoder til at identificere og ka-

rakterisere nano-relaterede kemiske forbindelser i materialer og produkter.

NANODEVICE.

Nye koncepter, metoder, og teknologier til udvikling af nye bærba-

re letanvendelige instrumenter til måling og analyse af luftbårne tekniske nanopartik-

ler på arbejdspladser

NanoRiskClass.

Projektet udvikler en risikoklassificering for eksponeringsfare og

toksiske effekter for arbejdere, forbrugere og miljø, som kan anvendes af virksomhe-

der og regulatorer til prioritering af, hvilke kemikalier og produkter, der bør under-

søges nærmere.

HINAMOX

(Health Impact of Engineered Metal and Metal Oxide Nanoparticles:

Response, Bioimaging and Distribution at Cellular and Body Level) er et forsknings-

projekt, som har til formål at undersøge toksiske egenskaber samt visse fysisk-

kemiske egenskaber af udvalgte metaloxider.

Nanosustain.

Projektet har til formål at foretage en livscyklus vurdering af 4 forskel-

lige nanopartikel-holdige produkter, 4 reference produkter og 5 rene nanopartikler.

Der foretages toksikologisk testning og der udføres støvningstests, fysisk-kemisk ka-

rakterisering.

NANOGENOTOX.

Hovedformålet med projektet er at understøtte bl.a. EU, OECD

og ISO’s igangværende forskning i de potentielle risici ved produktion og anvendel-

se af partikulære SiO2, TiO2 og Carbon Nanotube nanomaterialer.

NanoReg.

Formålet med NanoReg er:



at etablere risikovurderings-redskaber til brug for beslutningstagere med hensyn

til nanosikkerhed. Samle data for eksponering for udvalgte nanomateria-

ler/partikler og udføre eksponeringsmonitering og risikovurderinger.



at udvikle nye langtids test-strategier for en række nanomaterialer hvor flere fak-

torer har betydning for natur og mennesker



at etablere nært samarbejde mellem myndigheder og industri med henblik på vi-

densdeling

Nanocenter.

Dansk Center for Nanosikkerhed udfører forskning, der bidrager til at

afdække de risici, der er forbundet med at håndtere nanopartikler. Desuden er det

centrets opgave at koordinere og opsamle ny viden nationalt og internationalt og stil-

le denne viden til rådighed for arbejdsmiljøprofessionelle og myndigheder i Dan-

mark.

NanoMile.

Formålet med NanoMile er at teste nanomaterialer i stor skala i humane

celler og i økotoks-modeller. Ved at teste mange materialer, er det forventningen at

generelle toksiske mekanismer kan udledes og at risikovurdeingsdata kan etableres.

Forbrugereksponering og risiko Nano:

Formålet med projektet er at vurdere ek-

sponeringen og risikoen fra nanomateriale-indeholdende produkter for danske for-

brugere.

SUN - Sustainable nanotech.

1) Udvikle og demonstrere en 3-trins kvalitativ til kvantitativ model-suite til

vurdering af arbejderes og forbrugeres eksponering for nanomaterialer.

2) Etablere et bibliotek med gamle og nye målinger af forbrugere og arbejderes

eksponering for nanomaterialer

3) Etablere et bibliotek med gamle og nye målinger af NM og produktspecifikke

emissionspotentialer og kildestyrker for nanomaterialer

4) Etablere et bibliotek med gamle og nye målinger af værnemidlers effektivitet for

nanomaterialer

CEN Dustiness, Technical development.

Standarden EN15051 er udviklet for få år

siden og er velegnet til pigmenter og grovere pulvere. Der er nu givet et mandat fra

EU og CEN til at udvikle og sammenligne en serie metoder til bestemmelse af na-

nomaterialers støvningsindeks. I den tekniske udvikling justeres metoderne og SO-

Perne harmoniseres til endelig validering af metoderne.

Gladiator.

Toksikologiske undersøgelser af 3 graphen nanomaterialer

Brandmandsprojektet.

Formålet med dette biomonitoreringsprojekt er at afklare

om brandslukning ved nuværende brug af værnemidler 1) fører til eksponering for

sundhedsskadelige stoffer ved indånding og hudkontakt, og 2) er forbundet med

risiko for kræft og hjertekarsygdom.

Biocider i sprayprodukter.

Projektets formål: At vurdere om eksisterende modeller

til beregning af eksponering for biocidholdige sprayprodukter er egnede. Dette vil

ske ved sammenligning og vurdering af eksperimentelle eksponeringsdata og model-

lerede data.

Nano Grænseværdier.

Udarbejde dokumentation for forslag til grænseværdier for

nanomaterialerne carbon black, titanium dioxid og kulstofnanorør

Nanocenter II.

Dansk Center for Nanosikkerhed udfører forskning, der bidrager til

at afdække de risici, der er forbundet med at håndtere nanopartikler. Desuden er det

centrets opgave at koordinere og opsamle ny viden nationalt og internationalt og stil-

le denne viden til rådighed for arbejdsmiljøprofessionelle og myndigheder i Dan-

mark.

SmartNanoTox.

At samle de toksikologiske virkningsmekanismer indenfor nano-

materialer, der kan danne basis for generelle anbefalinger og vurdering af nanomate-

rialers farlighed.

Calibrate.

At opsamle, teste og videreudvikle risikovurderingsmodeller for

mennesker.

- Etablere et bibliotekt over nanospecifikke risikovurderingsmodeller egnet til at

vurdere menneskets for udsættelse for nanomaterialer

- At matche riskovurderingsmodellerne med modenheden i Cooper trinvise

innovationsmodel

- At integregre og vurdere værdien af at anvende innovative metoder (in vitro, HTS,

omics, bioinformatics, intern dosis, PBK, og fysisk-kemiske data) til risikovudering

af i de eksisterende modeller