Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1599484_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Christian Juhl
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
15. februar 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 22. februar 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
203 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christi-
an Juhl (EL).
Spørgsmål nr. 203:
J.nr. 20165200027
”Vil ministeren undersøge, om der er andre tilfælde af, at positive smileyer gives til
virksomheder, som ikke har styr på deres arbejdsmiljø, jf. artikel fra
www.fagbladet3f.dk
fra den 19. januar 2016: ´Elite-smiley er ingen garanti for godt
arbejdsmiljø`? ”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen anmodet om en udtalelse fra Arbejdstilsynet, som
oplyser følgende:
”Kronesmileyer tildeles virksomheder, der har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat.
Det er de akkrediterede certificeringsorganer, der certificerer virksomhedernes ar-
bejdsmiljø-ledelsessystemer, og udsteder arbejdsmiljøcertifikater til virksomheder-
ne.
Arbejdsmiljøcertifikatet dokumenterer, at virksomheden gør en ekstraordinær ind-
sats for arbejdsmiljøet. Den ekstraordinære indsats består i, at virksomheden – via
sit arbejdsmiljø-ledelsessystem – arbejder målrettet og systematisk med arbejdsmil-
jøet, og at den fx følger op, hvis der sker en ulykke. Arbejdet med at forbedre ar-
bejdsmiljøet er en løbende proces – også i en certificeret virksomhed.
Arbejdsmiljøcertifikatet er således ikke en garanti for, at der aldrig er arbejdsmiljø-
problemer i en certificeret virksomhed. Derfor kan det heller ikke udelukkes, at der
kan være arbejdsmiljøproblemer i en certificeret virksomhed med kronesmiley.
Den politiske aftale om en styrket arbejdsmiljøindsats fra marts 2015 mellem den
daværende SR-regering, V, DF og K betyder, at virksomheder med kronesmiley,
som får en afgørelse af Arbejdstilsynet, fremover vil skulle have et kontrolbesøg af
Arbejdstilsynet, før virksomheden kan få sin kronesmiley igen.”
Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger.
Den politiske aftale betyder endvidere, at Arbejdstilsynet har igangsat en afdæk-
ning af, om der er behov for at styrke kvaliteten af certificeringsorganernes certifi-
cering og auditering af virksomhederne.
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 203: Spm. om ministeren vil undersøge, om der er andre tilfælde af, at positive smileyer gives til virksomheder, som ikke har styr på deres arbejdsmiljø, til beskæftigelsesministeren
Herudover har jeg i 2015 – på baggrund af statsrevisorernes kritik af tilsynet med
det psykiske arbejdsmiljø – bedt Arbejdstilsynet om at igangsætte en opsamling på
de evalueringer, der er udarbejdet om certificeringsordningen i Danmark.
Jeg forventer, at resultaterne af disse undersøgelser vil foreligge til sommer 2016.
Når jeg kender resultaterne, vil jeg sammen med forligskredsen tage stilling til, om
der skal ske ændringer i certificeringsordningen.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2