NOTAT
Sammenfatning af kommunernes redegørelser
om forvaltningsretlige fejl i sager om gensidig for-
sørgelsespligt for samlevende i kontanthjælpssy-
stemet - Opfølgning på besvarelsen af spørgsmål
nr. 207 (BEU alm. del) (2014-2015)
3. September 2015
J.nr. 15/00593
AMY/THM
Baggrund
I forbindelse med implementeringen af den gensidige forsørgelsespligt mellem samle-
vende pr. 1. januar 2014 og Ankestyrelsens principafgørelse 49-14 tilkendegav nogle
kommuner, at det var nødvendigt for dem at genoptage nogle sager som følge af
manglende partshøring og manglende meddelelse over for begge afgørelsens adressa-
ter - dvs. både ansøgeren og samleveren.
I den anledning stillede Folketinget en række spørgsmål til den tidligere beskæftigel-
sesminister, der blev besvaret løbende i foråret 2015. I spørgsmål nr. 207 (BEU alm.
del) blev beskæftigelsesministeren anmodet om at fremsende en grundig redegørelse
om kommunernes afgørelser i sager om gensidig forsørgelsespligt for samlevende
kontanthjælpsmodtagere, hvor lovgivningen ikke er overholdt.
Den tidligere beskæftigelsesminister oplyste ved besvarelsen af spørgsmålet den 13.
april 2015, at ministeren havde bedt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om
at indhente redegørelser fra kommunerne, som ville blive oversendt til udvalget, når
sammenfatningen heraf var klar.
Styrelsens anmodning til kommunerne
Ved brev af 16. april 2015 anmodede Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
landets kommuner om en redegørelse. Kommunerne blev bedt om at oplyse følgende:
1. Antal afgørelser i perioden 1. januar 2014 og indtil 30. april 2015 om, at et
samlevende par har forsørgelsespligt over for hinanden.
2. Antal genoptagne afgørelser som følge af fejl, herunder manglende overholdelse
af reglerne om partshøring og/eller manglende meddelelse til begge parter, hvor
kommunen har fastholdt afgørelsen.
3. Antal genoptagne afgørelser, som følge af fejl, herunder manglende overholdelse
af reglerne om partshøring og/eller manglende meddelelse til begge parter, hvor
kommunen har ændret afgørelsen.
4. Antal klagesager som følge af fejl, herunder manglende overholdelse af reglerne
om partshøring og/eller manglende meddelelse til begge parter, som kommunen
efter genvurdering har videresendt til Ankestyrelsen, og som endnu ikke er afgjort.
5. Antal klagesager, jf. ovenfor, hvor kommunen har fået omgjort en afgørelse om
gensidig forsørgelsespligt mellem samlevende af Ankestyrelsen.
6. Antal klagesager, jf. ovenfor, hvor Ankestyrelsen har stadfæstet kommunens
afgørelse.
7. Overslag over omfanget af efterbetalte beløb som følge af ugyldige afgørelser i
hele antal 10.000 kr. pr. 30. april 2015.