Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1596902_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
[email protected]
Peter Hummelgaard
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
9. februar 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 19. januar 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
196 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peter
Hummelgaard (Socialdemokraterne).
Spørgsmål nr. 196:
J.nr. 2016-747
”Ministeren bedes oplyse, hvordan udgifterne til en gennemsnitlig lejebolig har
udviklet sig de seneste 30 år sammenlignet med den offentlige ydelse til henholds-
vis kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister og folkepensionister. ”
Svar:
Det er desværre ikke muligt at besvare det stillede spørgsmål.
Det skyldes dels, at der ikke findes en samlet opgørelse af huslejen for en gennem-
snitlig lejebolig og at det derfor ikke er muligt at lave en sammenlignelig opgørelse
30 år tilbage i tiden.
Hertil kommer, at det er vanskeligt at definere, hvad en gennemsnitlig lejebolig er,
idet boligmassen har udviklet sig de seneste 30 år og at det må forventes, at stan-
darden for lejeboliger er steget i perioden, dels gennem sammenlægninger af min-
dre lejligheder og moderniseringer af ældre lejligheder som led i byfornyelse. Her-
til kommer, at der i perioden er bygget mange nye lejeboliger, som enten er rent
privat finansierede eller i varierende grad er omfattet af offentlig støtte, fx almene
boliger, ungdomsboliger og ældreboliger.
Der har endvidere været en række større regelændringer på boligområdet, som på-
virker dels den gennemsnitlige husleje og den gennemsnitlige lejebolig.
Som et eksempel kan nævnes, at traditionelle plejehjemsinstitutioner siden
1990’erne har været under udfasning og gradvist bliver erstattet af plejeboliger, der
opføres efter almenboligloven og hvor beboerne derfor er lejere og betaler husleje
efter de almindelige principper for almene boliger. Til gengæld kan pensionister
modtage en særlig gunstig boligydelse, hvor der ikke er loft over boligstøtten.
Det er ligeledes ikke muligt at lave en sammenlignelig ydelse for kontanthjælp,
førtidspension og folkepension 30 år tilbage i tiden, fordi en række regelændringer
– særligt på skatteområdet - har påvirket ydelsens størrelse.
Det gælder fx bruttoficeringen af overførselsindkomster i 1994, hvor de hidtidige
skattefrie overførselsindkomster blev ændret til en skattepligtig ydelse. Det med-
førte en betydelig stigning i de udbetalte beløb til overførselsindkomster som kon-
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 196: Spm. om, hvordan udgifterne til en gennemsnitlig lejebolig har udviklet sig de seneste 30 år, til beskæftigelsesministeren
tanthjælp, førtidspension og folkepension, som der til gengæld skulle betales ind-
komstskat af.
Som led i skattereformen fra 1994 blev der indført et arbejdsmarkedsbidrag, der
alene omfattede lønindtægter og ikke overførselsindkomster. Arbejdsmarkedsbi-
draget blev indfaset gradvist og blev for lønmodtagerne neutraliseret ved tilsvaren-
de nedsættelser af indkomstskatten. For at overførselsindkomstmodtagere ikke
skulle blive stillet bedre ved at være omfattet af indkomstskattelettelserne og sam-
tidig ikke skulle betale arbejdsmarkedsbidrag, blev der i løbet af 1990’erne lavet
særligt lave reguleringer af overførselsindkomsterne.
Det er bl.a. som følge af disse skatteændringer ikke muligt at lave sammenlignelige
opgørelser af offentlige ydelser 30 år tilbage.
Hertil kommer en række regelændringer på kontanthjælps-, førtidspensions- og
folkepensionsområdet, som yderligere vanskeliggør sammenligninger tilbage i ti-
den. Der kan som eksempler nævnes indførelsen af særlige satser for unge og ind-
vandrere samt loft over samlet ydelse på kontanthjælpsområdet, førtidspensionsre-
formen fra 2003, hvor ydelserne blev ændret samt indførelsen af ældrechecken i
2013, der alene udbetales til de dårligst stille pensionister.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2