BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 194: Spm. om, hvor stor en lønindtægt modtagere af de forskellige sociale ydelser må have, uden at der sker modregning i den pågældende ydelse, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Finn Sørensen

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

10. februar 2016

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 18. januar 2016 stillet følgende spørgsmål nr.

194 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-

rensen (EL).

Spørgsmål nr. 194:

J.nr.

”Ministeren bedes redegøre for, hvor stor en lønindtægt modtagere af de forskellige

sociale ydelser må have, uden at der sker modregning i den pågældende ydelse.

Der ønskes samtidig en redegørelse for, hvornår de pågældende beløbsgrænser

sidst er blevet reguleret, og hvad beløbet ville være hvis der skal tages højde for

pris- og/eller lønudviklingen?”

Svar:

Der gælder forskellige regler for indtægtsregulering af forskellige sociale ydelser,

hvilket bl.a. afspejler, at der er tale om forskellige ordninger med forskellige for-

mål, herunder at nogle ydelser er midlertidige, mens andre er varige. Der er alene

redegjort for indtægtsregulerede sociale ydelser på Beskæftigelsesministeriets om-

råde.

De sociale ydelser kan overordnet opdeles i forsørgelsesydelser, som spænder et

økonomisk sikkerhedsnet ud for borgere, som ikke på anden vis har tilstrækkelige

muligheder for at forsørge sig selv (fx kontanthjælp og førtidspension), og mere

målrettede ydelser, tilskud mv., som gives som hjælp til bestemte typer af udgifter

eller i bestemte livssituationer (fx boligstøtte og børnetilskud). De sociale ydelser

adskiller sig fra overførsler, som har rødder i forsikringsordninger mod ledighed,

sygdom mv. (fx arbejdsløshedsdagpenge).

Nedenfor beskrives de relevante fradragsbeløb for forskellige sociale ydelser. Når

satsen er angivet i 2016-niveau, er det udtryk for, at satsen reguleres årligt.

Ydelser efter lov om aktiv socialpolitik

For integrationsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp gælder, at hvis ansøge-

ren eller ægtefællen har arbejdsindtægter, trækkes disse fra krone for krone i hjæl-

pen, dog således at ansøgeren får lov til at beholde 25,74 kr. pr. udført arbejdstime

(2016-niveau). Det beløb, der kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af

mere end 160 timer pr. måned pr. person. For personer, der deltager i en særligt til-

rettelagt ungdomsuddannelse (STU), gælder dog, at indtægter fra arbejde på op til

24.336 kr. (2016-niveau) ikke fradrages i hjælpen.

Revalideringsydelse er uafhængig af formue og ægtefællens indtægt. Indtægter fra

andet arbejde, der overstiger 12.000 kr. pr. år, fradrages i revalideringsydelsen. Be-

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 194: Spm. om, hvor stor en lønindtægt modtagere af de forskellige sociale ydelser må have, uden at der sker modregning i den pågældende ydelse, til beskæftigelsesministeren

løbet har været gældende siden lov om aktiv socialpolitik trådte i kraft i 1998 og

satsreguleres ikke. Hvis beløbet var blevet reguleret som kontanthjælp og revalide-

ringsydelse, ville det udgøre 18.648 kr. i 2016.

For ressourceforløbsydelse (ressourceforløb og jobafklaringsforløb) og ledigheds-

ydelse gælder, at lønindtægt medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen med 30

pct. af lønindtægt inkl. pension op til 13.839 kr. pr. måned (2016-niveau) og deref-

ter med 55 pct. af den lønindtægt inkl. pension, der overstiger 13.839 kr. pr. måned

(2016-niveau).

For personer, der overgår fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb, og som får ud-

betalt løn af arbejdsgiveren, sker der fradrag i ressourceforløbsydelsen for hele løn-

indtægten, således at modtagere af ressourceforløbsydelsen ikke oplever en ind-

komstfremgang ved overgangen fra sygedagpenge til jobafklaringsforløb med res-

sourceforløbsydelse. Ved beregning af ressourceforløbsydelse ved både ressource-

forløb og jobafklaringsforløb ses der alene på modtagerens egne lønindtægter.

Ydelser efter lov om social pension

For folkepension gælder forskellige regler vedrørende indtægtsregulering af grund-

beløb, pensionstillæg og de supplerende ydelser i form af ældrecheck, helbredstil-

læg og varmetillæg. Hertil kommer, at en eventuel ægtefælles/samlevers indtægt ud

over social pension indgår i indtægtsgrundlaget (dog ikke i indtægtsgrundlaget for

grundbeløbet). Det vil sige, at den indtægt, pensionisten kan have, før der sker fra-

drag i ydelser (bortset fra grundbeløbet), også afhænger af ægtefællens/samleve-

rens indtægtsforhold.

Det er alene folkepensionistens egen arbejdsindkomst, der indgår i indtægtsgrund-

laget for grundbeløbet.

Indtægtsgrundlag, der ikke overstiger følgende fradragsbeløb, medfører ikke ind-

tægtsregulering af ydelsen:



Grundbeløb: 310.000 kr. (2016-niveau)



Ved opgørelsen af indtægtsgrundlaget (dog ikke for grundbeløb) ses der bort fra

folkepensionistens indtægt ved personligt arbejde op til 60.000 kr. i et kalender-

år. Dette beløb har været gældende siden 1. januar 2014 og satsreguleres ikke.

Hvis beløbet var blevet reguleret som øvrige satser i forbindelse med social

pension, ville det svare til 61.752 kr. i 2016.



Pensionstillæg: 68.400 kr. (enlige), 137.300 kr. (andre) (2016-niveau)



Ældrecheck, varmetillæg, helbredstillæg: 19.700 kr. (enlige), 39.000 kr. (andre)

(2016-niveau)

Indtægtsgrundlag og fradragsbeløb for førtidspension efter reglerne fra før 2003

(gammel ordning) er det samme for så vidt angår pensionstillæg, helbredstillæg og

varmetillæg som for folkepension. Grundbeløbet til førtidspensionister nedsættes

på baggrund af egne indkomster ud over førtidspensionen, der overstiger 310.000

kr. (2016-niveau).

For førtidspension (ny ordning fra 2003) gælder, at en ægtefælles/samlevers ind-

tægt indgår i indtægtsgrundlaget for beregning af førtidspension. Der er dog fastsat

en grænse for, hvor meget af ægtefællens eller samleverens indtægt, der kan indgå i

indtægtsgrundlaget for beregning af pension.

Førtidspensionisten kan have indtægter (inklusiv den del af ægtefæl-

lens/samleverens indtægter der indgår i indtægtsgrundlaget) op til følgende fra-

dragsbeløb (alle i 2016-niveau), før førtidspensionen nedsættes: 74.300 kr. (enlige),

117.700 kr. (andre).

Ydelser efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag

Særligt børnetilskud til en pensionistfamilie nedsættes med 3 pct. af den del af fa-

miliens indtægt, der overstiger det beløb, hvorved pensionstillægget bortfalder.

Dette beløb er på 316.900 kr. årligt for enlige pensionister, 372.500 kr. årligt for en

person, der er gift/ samlevende med en pensionist, og 254.900 kr. årligt for en per-

son, der er gift/samlevende med en ikke-pensionist (alle beløb i 2016-niveau).

Særligt børnetilskud til uddannelsessøgende, som er enlige forsørgere, nedsættes

med 10 pct. af den del af ansøgerens aktuelle indtægt i et kalenderår, der overstiger

142.800 kr. (2016-niveau). Særligt børnetilskud til uddannelsessøgende, som ikke

er enlige forsørgere, nedsættes med 10 pct. af den del af husstandens aktuelle ind-

tægt i et kalenderår, der overstiger 214.100 kr. (2016-niveau).

Supplerende børnetilskud i visse praktik- og skoleperioder for henholdsvis enlige

og samlevende forsørgere beregnes som 55 pct. af forskellen mellem summen af

SU-stipendium for henholdsvis enlige forsørgere og samlevende forsørgere (de til

enhver tid gældende, satsregulerede SU-satser) og ansøgerens aktuelle indtægt.

Ydelser efter lov om individuel boligstøtte

For boligsikring gælder, at boligsikring beregnes som forskellen mellem på den ene

side 60 pct. af den årlige boligudgift og på den anden side 18 pct. af husstandsind-

komsten over en indkomstgrænse på 142.500 kr. (2016-niveau). I husstandsind-

komsten indgår alle skattepligtige indkomster. Er der mere end et barn i husstan-

den, forøges indkomstgrænsen med et beløb, som ligeledes reguleres.

For boligydelse gælder, at boligydelsen beregnes som forskellen mellem på den

ene side 75 pct. af den årlige boligudgift med et tillæg på 6.500 kr. og på den anden

side 22,5 pct. af husstandsindkomsten over en indkomstgrænse på 153.600 kr.

(begge i 2016-niveau). I husstandsindkomsten indgår alle skattepligtige indkom-

ster. Er der mere end ét barn i husstanden, forøges indkomstgrænsen med et beløb,

som ligeledes reguleres.

Venlig hilsen

Jørn Neergaard Larsen