Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1597433_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
10. februar 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 13. januar 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
191 (BU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Sofie Carsten Nielsen (RV).
J.nr. 2016-312
Spørgsmål nr. 191:
”Af artikel i Altinget, den 12. januar 2016: ”Stort fald i aktivering af ledige skaber
bekymring” fremgår, at der er sket et stort fald i aktiveringen af ledige. Ministeren
bedes redegøre for, hvad han vil gøre ved dette fald?
Der henvises til: http://www.altinget.dk/artikel/stort-fald-i-aktivering-af-ledige-
skaber-bekymring?ref=newsletter&refid=19536&SNSubscribed=
true&utm_source=Nyhedsbrev&utm_medium=e-mail&utm_campaign=altingetdk”
Endeligt svar:
Når aktiveringsomfanget for dagpengemodtagere har været faldende over en år-
række skyldes det til dels, at der generelt er blevet færre forsikrede ledige som føl-
ge af konjunkturudviklingen. Dertil kommer, at der er sket et gradvist skift i fokus
fra volumen til kvaliteten i aktiveringsindsatsen i takt med, at vi har fået stadig
bedre viden om, hvilke indsatser der virker for målgruppen. Dette er blevet under-
støttet af de ændringer af reglerne, som er blevet vedtaget med beskæftigelsesre-
formen, der er trådt i kraft i løbet af 2015.
Med beskæftigelsesreformen var sigtet, at den enkelte ledige skulle tilbydes en me-
re individuelt tilpasset indsats, hvilket blandt andet betød, at det hidtil gældende
krav om gentaget aktivering hver sjette måned blev ophævet. Alle dagpengemodta-
gere - uanset alder - har i stedet ret og pligt til ét aktivt tilbud. Reformen ændrede
også på kommunernes økonomiske incitament til at iværksætte tilbud om vejled-
ning og opkvalificering og ansættelse i offentlige løntilskud. Samlet medførte disse
regelændringer en forventning om et faldende aktiveringsomfang, men tallene fra
2015 indikerer, at faldet har været større end forudsat som følge af reformen.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vurderer, at det til dels skal ses i lyset
af konjunkturudviklingen, der har betydet, at der er færre dagpengemodtagere i
2015 end i 2014, men også, at der er tale om det første år af implementeringen af
en meget omfattende reform, som har påvirket kommunernes beskæftigelsesindsats
på flere forskellige områder – ikke kun i forhold til aktiveringsindsatsen.
Derfor følger vi i Beskæftigelsesministeriet udviklingen i aktiveringen af dagpen-
gemodtagerne tæt. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er i løbende dialog
med KL og kommunerne om udviklingen for at sikre, at reformen får størst mulig
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 191: Spm. om, hvad ministeren vil gøre i forlængelse af fald i aktivering af ledige, jf. artikel i Altinget, den 12. januar 2016: Stort fald i aktivering af ledige skaber bekymring, til beskæftigelsesministeren
effekt.
Samtidig vil jeg dog også bemærke, at et bestemt aktiveringsomfang ikke er et mål
i sig selv. Reformens mål er, at de ledige kommer hurtigst muligt i varig beskæfti-
gelse, og der er også andre af reformens elementer end aktivering – eksempelvis
det intensiverede kontaktforløb – som skal medvirke til, at dette mål nås.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2