Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Finn Sørensen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
5. februar 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 11. januar 2016 stillet følgende spørgsmål nr.
188 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Finn Sø-
rensen (EL).
Spørgsmål nr. 188:
J.nr. 16/01129
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 7. januar 2016 fra Brian Sørensen
vedr. førtidspensionister ansat med løntilskud, jf. BEU alm. del – bilag 71.”
Endeligt svar:
Café Kaffegal og ØKOgal, hvor Brian Sørensen er manager, har gjort brug af en
forsøgsordning, der medfører, at der kan dispenseres fra rimelighedskravet for før-
tidspensionister i privat løntilskud.
Forsøget stod til at udløbe med udgangen af 2015 med den konsekvens, at ansæt-
telser af førtidspensionister i private virksomheder, hvor rimelighedskravet ikke var
opfyldt, skulle ophøre.
Jeg valgte derfor kort før jul at forlænge forsøget til udgangen af 2016 for de før-
tidspensionister, der allerede havde fået dispensation. Det gjorde jeg blandt andet
af hensyn til de socialøkonomiske virksomheder og de førtidspensionister, der alle-
rede var omfattet af ordningen.
Den tidligere regering havde nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af blandt an-
dre arbejdsmarkedets parter, der skulle undersøge muligheden for en permanent
lempelse af rimelighedskravet for udsatte ydelsesmodtagere i socialøkonomiske
virksomheder. Da arbejdsgruppen ikke kunne nå til enighed om en model for per-
manent lempelse af rimelighedskravet, var det naturligt for regeringen at nedlægge
arbejdsgruppen.
Såfremt arbejdsmarkedets parter vil se på problemstillingen igen og komme med
en fornuftig samlet anbefaling, vil jeg være positivt indstillet over for at følge den.
Jeg har derfor bedt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om at indkalde
parterne til et møde med henblik på at finde en løsning, der er fornuftig.