Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1563456_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 14. oktober 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 18 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Peter Kofod Poulsen (DF).
4. november 2015
J.nr. 2015 - 4955
Spørgsmål nr. 18:
”Ministeren bedes redegøre for, hvordan det kan forekomme, at Aarhus Universitet
i udpræget grad benytter flyselskabet RyanAir på trods af, at staten underlægger
statslige institutioner sociale klausuler, der burde umuliggøre brug af flyselskabet
RyanAir? Mener ministeren på baggrund af denne sag, at de sociale klausuler, der
omfatter statslige institutioner, bør strammes op?”
Endeligt svar:
Det fremgår af cirkulæret om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter, der trådte i
kraft den 1. juli 2014, at andre statslige ordregivere – hvilket fx omfatter Aarhus
Universitet – skal anvende arbejdsklausuler ved kontrakter på bygge- og anlægs-
området. I forhold til øvrige kontrakter, der indgås af andre statslige ordregivere,
kan det enkelte ministerium beslutte, om og på hvilken måde der skal anvendes ar-
bejdsklausuler.
Det er således op til Uddannelses- og Forskningsministeriet at beslutte, om der skal
anvendes arbejdsklausuler ved universiteters, herunder Aarhus Universitets, indkøb
af flybilletter. Jeg mener på den baggrund ikke, at der er behov for en opstramning
af reguleringen af anvendelse af arbejdsklausuler.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen