BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 174: Spm. om ministeren vil sikre, at Arbejdstilsynet i fremtiden følger op på egne påbud og i bekræftende fald hvordan, til beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt

Folketingets Beskæftigelsesudvalg

[email protected]

Christian Juhl

[email protected]

Beskæftigelsesministeriet

Ved Stranden 8

1061 København K

T +45 72 20 50 00

E [email protected]

www.bm.dk

CVR 10172748

27. januar 2016

Beskæftigelsesudvalget har i brev af 4. januar 2016 stillet følgende spørgsmål nr.

174 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christi-

an Juhl (EL).

Spørgsmål nr. 174:

J.nr. 20165200014

En gårdejer i Glamsbjerg på Fyn fik i januar 2014 besked om straks at ændre

en farlig el-installation. Han gav ikke besked tilbage til Arbejdstilsynet om,

hvad han havde gjort og fik derfor en rykker midt i februar 2015. Først mere

end halvandet år senere kom der et svar fra landmanden. Der henvises til

Fagbladets artikel den 27. december 2015: ”Arbejdstilsynet kikser med at følge

op på forbud”, jf. http://www.fagbladet3f.dk/nyheder/

002d713ba26c4695b9f7028d212a443e-20151...

Ministeren bedes på denne baggrund besvare følgende spørgsmål:

a) Vil ministeren sikre, at Arbejdstilsynet i fremtiden følger op på egne påbud

og i bekræftende fald hvordan?

b) Mener ministeren, at det er acceptabelt, at Arbejdstilsynet ikke følger hurtigere

op på egne påbud, end tilfældet er i den sag, der omtales i Fagbladets

artikel?

c) Hvilke konsekvenser mener ministeren, at manglende opfølgning på påbud

kan have for det forebyggende arbejde?

d) Vil det i fremtiden være muligt at undgå lignende situationer, når ministeren

beskærer Arbejdstilsynets personale med 20 pct.?

e) Hvad mener ministeren er en rimelig tid for opfølgning inden for normal

sagsbehandling?

f) Ministeren bedes redegøre for, hvor mange af Arbejdstilsynets påbud der er

ikke fulgt op på inden for ovennævnte frist de sidste 5 år, opdelt på brancher ?

Svar:

Ad a)

Det er et grundlæggende element i tilsynsindsatsen, at Arbejdstilsynet følger op på

de påbud, der afgives. Derfor skal Arbejdstilsynet naturligvis reagere ved mang-

lende tilbagemelding fra en virksomhed, der har fået et påbud.

Arbejdstilsynet har allerede i dag procedurer, som skal sikre dette. Det er også mit

indtryk, at der i langt de fleste sager bliver fulgt op på en manglende tilbagemel-

ding inden for rimelig tid. Den omtalte artikel fra Fagbladet 3F belyser dog, at der

har været enkelte sager, hvor Arbejdstilsynet har været for længe om at følge op,

og det er naturligvis ikke tilfredsstillende.

BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 174: Spm. om ministeren vil sikre, at Arbejdstilsynet i fremtiden følger op på egne påbud og i bekræftende fald hvordan, til beskæftigelsesministeren

Jeg har derfor bedt Arbejdstilsynet om at sikre, at der fremover sker en opfølgning

i samtlige tilfælde, hvor virksomhedens tilbagemelding på et påbud enten mangler

eller er utilstrækkelig.

Arbejdstilsynet har i den forbindelse oplyst følgende:

”Arbejdstilsynet har i andet halvår af 2015 haft et særskilt fokus på opfølgning på

manglende tilbagemeldinger.

I 2011-2014 er der afgivet ca. 80.000 påbud, forbud, strakspåbud og rådgivnings-

påbud. Heraf var der pr. 31. december 2015 164 påbud, hvor virksomheden stadig

ikke havde meldt endeligt tilbage, hvilket svarer til 0,2 procent af de påbud, der

blev givet i perioden.

Der kan væreflere grunde til, at sagerne ikke er afsluttet efter så lang tid. Hvis der

er klaget over sagen til Arbejdsmiljøklagenævnet, følges der ikke op før klagesa-

gen er afsluttet. Det samme gør sig gældende, hvis der er indledt strafferetlig for-

følgning for manglende efterkommelse. Endelig kan det dreje sig om udenlandske

virksomheder, som har forladt landet uden at oplyse, om påbuddet er efterkommet.

Her kan Arbejdstilsynet kun følge op, hvis virksomheden på et senere tidspunkt

vender tilbage til Danmark på en ny opgave.

Når Arbejdstilsynet følger op på manglende tilbagemelding, viser det sig ofte, at

afgørelsen er efterkommet, men at virksomheden har glemt at melde tilbage. Det

kan også være, at virksomheden har efterkommet dele af påbuddet, men mangler

enkelte forhold.

Arbejdstilsynet kan samlet set konstatere, at der er sager, hvor Arbejdstilsynets

opfølgning har trukket ud for længe. Arbejdstilsynet har på den baggrund vurderet,

at der er behov for at skærpe de interne procedurer for opfølgningen og at styrke

IT-understøttelsen hertil.

Arbejdstilsynet vil derfor i de interne procedurer indføre faste frister for, hvornår

der bør foretages forskellige opfølgningsskridt. Der vil fortsat blive taget højde for,

at der i nogle tilfælde kan være behov for udskyde opfølgningen. Det er fx tilfældet

med sæsonbetonet arbejde, hvor Arbejdstilsynet kan vælge at udskyde gennemfø-

relsen af kontrolbesøget til virksomheden igen udfører det pågældende arbejde”

Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger. Jeg har endvidere bedt Ar-

bejdstilsynet om i andet halvår af 2016 at følge op på indsatsen med en samlet re-

degørelse for de tiltag, der nu igangsættes.

Ad b)

Det er ikke acceptabelt, at Arbejdstilsynet først efter halvandet år følger op på, om

et påbud er efterlevet. Derfor mener jeg også, at det er på sin plads, at Arbejdstil-

synet nu skærper procedurerne på området.

I lyset af, at der pr. 31. december 2015 udestår opfølgning på 164 ud af ca. 80.000

påbud afgivet i perioden 2011-2014, jf. besvarelsen af spørgsmål a), er det dog min

opfattelse, at der ikke er tale om et udbredt problem.

Ad c)

Det er et grundlæggende element i tilsynsindsatsen, at Arbejdstilsynet følger op på

de påbud, der afgives. Arbejdstilsynets erfaringer viser endvidere, at størstedelen af

virksomhederne efterlever de påbud, de modtager.

Det er samtidig også nødvendigt at sætte ind over for de virksomheder, som ikke

prioriterer at have ordnede forhold på arbejdspladsen. Jeg er derfor tilfreds med, at

Arbejdstilsynet nu vil indføre nye procedurer på området.

Ad d)

Det, at den midlertidige bevilling til de særlige indsatser er udløbet med udgangen

af 2015, har ikke relevans i forhold til Arbejdstilsynets muligheder for at følge op

på samtlige afgivne påbud.

Ad e)

Arbejdstilsynets opfølgning bør som udgangspunkt ske kort tid efter, at virksom-

heden har overskredet fristen for at melde tilbage. Hvornår og hvordan en given

opfølgning på en manglende tilbagemelding skal ske i praksis, bør dog også kunne

tage højde for overtrædelsens alvorlighed såvel som en hensigtsmæssig anvendelse

af Arbejdstilsynets ressourcer. Her er fx de tilsynsførendes kørselsplanlægning et

vigtigt element.

Ad f)

Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Arbejdstil-

synet, som oplyser følgende:

”Det er ikke muligt for Arbejdstilsynet at foretage udtræk, der kan belyse, i hvor

mange tilfælde, Arbejdstilsynet ikke har fulgt op på manglende tilbagemelding kort

tid efter, at tilbagemeldingsfristen var overskredet.

En besvarelse af spørgsmålet ville således forudsætte, at der blev foretaget en ma-

nuel gennemgang af samtlige af de ca. 100.000 påbud m.v., som Arbejdstilsynet

har afgivet i årene 2011-2015”

Jeg kan henholde mig til Arbejdstilsynets oplysninger.

Venlig hilsen

Jørn Neergaard Larsen