Beskæftigelsesudvalget 2015-16
BEU Alm.del
Offentligt
1589187_0001.png
Folketingets Beskæftigelsesudvalg
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
18. januar 2016
Beskæftigelsesudvalget har i brev af 21. december 2015 stillet følgende spørgsmål
nr. 169 (BEU alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Lennart Damsbo-Andersen (S).
2015-6608
Spørgsmål nr. 169:
”Hvad ligger der bag Arbejdsskadestyrelsens nuværende lange sagsbehandlingstid
på gennemsnitligt 27 måneder? Spørgsmålet ønskes besvaret senest 3 dage før
samråd om ventetiderne i Arbejdsskadestyrelsen, jf. BEU alm. del - samrådsspm.
O-S ”
Endeligt svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Arbejdsskadestyrelsen,
som har oplyst følgende:
”Sager, der afsluttes med tilkendelse af tab af erhvervsevne vil generelt have en
længere sagsbehandlingstid end gennemsnittet af sagerne. Det skyldes blandt an-
det, at disse sager ofte omfatter komplicerede skader/sygdomme, og at ska-
den/sygdommen skal være stabiliseret, før der kan træffes en afgørelse. Ligeledes
skal der ofte indhentes væsentligt flere oplysninger, fra fx arbejdsgiver og kommu-
ne, inden der kan træffes afgørelse.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af BEU spørgsmål 170 (alm. del) vedrørende
opgørelse af sagsbehandlingstider i Arbejdsskadestyrelsen. Heraf fremgår, at for al-
le nye sager, som er behandlet i styrelsen i 2015, er der tale om en gennemsnitlig
sagsbehandlingstid på 8,1 måneder. For nye sager, der afsluttes med erstatning for
tab af erhvervsevne, er der i 2015 tale om en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på
26 måneder.
De stigende sagsbehandlingstider i Arbejdsskadestyrelsen skyldes flere årsager.
Arbejdsskadestyrelsen har i 2014 oparbejdet en større pukkel af tunge og mere
komplicerede sager, blandt andet på grund af kritikken af sagsbehandlingen i Ar-
bejdsskadestyrelsen og Kammeradvokatens efterfølgende undersøgelse fra 2014.
Som følge af Kammeradvokatens undersøgelse iværksatte styrelsen en handlings-
plan med en række initiativer for at forbedre kvaliteten i sagsbehandlingen, herun-
der specialisering og organisering af de enkelte sagsskridt i sagsbehandlingen og
yderligere fokus på oplæring i rammerne for skønnet i afgørelserne. De ændrede
procedurer indebærer, at der skal indhentes yderligere oplysninger og foretages fle-
BEU, Alm.del - 2015-16 - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om, hvad der ligger bag Arbejdsskadestyrelsens nuværende lange sagsbehandlingstid på gennemsnitligt 27 måneder, til beskæftigelsesministeren
re sagsskridt end tidligere, hvilket betyder, at sagsbehandlingen i dag tager længere
tid end tidligere. Arbejdsskadestyrelsen har, også som led i opfølgningen på Kam-
meradvokatens undersøgelse, ansat mere end 100 yderligere medarbejdere i 2015,
hvilket betyder, at en række erfarne sagsbehandlere har været allokeret til oplæ-
ringsopgaven.
Dertil kommer, at højesterets dom fra november 2013 om personskadebegrebet, og
de efterfølgende principafgørelser fra Ankestyrelsen. Højesteretsdommen har af-
gjort, at det kun er skader, der giver – eller forventes at kunne give – ret til erstat-
ning, der skal anerkendes. Dette har medført, at der skal bruges længere tid på at
oplyse og afgøre sagerne.
Der er således en række forskellige omstændigheder, som hver for sig og i samspil
har medført stigende sagsbehandlingstider i 2015.”
Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Arbejdsskadestyrelsen.
Jeg er meget opmærksom på, at man som tilskadekommen har brug for en afklaring
så hurtigt som muligt for at komme videre med sit liv og, hvis det er muligt, kom-
me tilbage på arbejdsmarkedet.
Jeg ved, at Arbejdsskadestyrelsen er optaget af at træffe korrekte afgørelser i ar-
bejdsskadesager, og at Arbejdsskadestyrelsen har meget stor fokus på at nedbringe
sagsbehandlingstiden.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2